Jette A. Kaarsbøl

Emneord:

Hovedforfatter

Kirstine Marie Ersbøll
journalist, 2005

Jette A. Kaarsbøl har blot skrevet en enkelt roman, men hendes debut, “Den lukkede bog” fra 2003, er en af de største succeser på det danske bogmarked i flere årtier. Som den første debutbog nogensinde har den modtaget boghandlernes litteraturpris De Gyldne Laurbær. Romanen handler om den unge, naive og i enhver henseende uoplyste Frederikke Leuenbech, som gennem sit ægteskab med den karismatiske kvindelæge Frederik Faber inddrages i kredsen omkring Georg Brandes og “fremskridtets mænd” i 1870’ernes og 80’ernes København. Denne periode er for mange danskere lig med demokratisering, oplysning og seksuel frigørelse, men i “Den lukkede bog” er de smukke idealer kun en tynd fernis over løgnen, fortielsen og det utilgivelige svigt. Bogen veksler mellem to tidsplaner: 1870’erne og 80’erne, hvor det egentlige drama udspiller sig, og årene 1932 33, hvor den gamle og bitre Frederikke forsøger at samle trådene i det liv, der forsvandt.

Baggrund

Jette A. Kaarsbøl er født i 1961 og har beskrevet sig selv og sin generation som “et underligt blandingsprodukt af to vidt forskellige epoker”. De såkaldt glade tressere mærkede man ikke meget til i barndommens Hillerød, som ifølge forfatteren var “ mere Korsbæk end Woodstock ”. Selvom hun var dygtig, oplevede Kaarsbøl skolen som autoritær og uinspirerende, og efter 10. klasses afgangseksamen var hun så skoletræt, at der skulle gå hen ved ti år, før hun vendte tilbage til uddannelsessystemet. I mellemtiden var hun blandt andet leder af en række modetøjsbutikker. I midten af 20’erne tog hun HF-eksamen og var på Krogerup Højskole, og glæden ved de boglige fag vendte tilbage. Jette A. Kaarsbøl nåede herefter at påbegynde to universitetsstudier, før hun uddannede sig til skolelærer. Efter flere års virke som lærer besluttede hun sig kort før sin 40-års fødselsdag at sige sit job op og realisere en gammel drøm om at blive forfatter. “ Jeg indså, at jeg kunne ende som en person, der hele livet går rundt og siger, at jeg kunne være blevet forfatter, hvis nu bare… ”, har Jette A. Kaarsbøl forklaret i et interview.

”Der er nu kun den lille, faste skare tilbage; Georg Brandes, hvis nedladenhed Frederikke husker med gru, har hun ikke set noget til siden, men Frederik, som står i konstant og livlig korrespondance med sin gamle skolekammerat, er, ligesom resten af selskabet, fuld af smittende begejstring for alle de nye tanker, som hærger visse dele af Europa i disse år. For Frederikke, for hvem politik altid har været noget, der sneg sig ud gennem dørsprækken fra faderens kontor sammen med røgen fra herrernes cigarer, er det nyt at befinde sig i et selskab, hvor emnet diskuteres så humørfyldt og åbent, og hvor også kvinder ligefrem forventes at have en mening om slige sager.”

“Den lukkede bog”, s. 67.

Foto: Miklos Szabo

Født
18. november 1961 i Hillerød.
Uddannelse
Skolelærer.
Debut
Den lukkede bog, 2003.
Litteraturpriser
De Gyldne Laurbær, 2004. Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 2004 og Læsernes Bogpris, 2004.
Seneste udgivelse
Arrangerede udflugter. Gyldendal, 2013.

“Den lukkede bog” udkom i efteråret 2003 og fik en overvældende modtagelse, både blandt anmeldere og læsere. Den har indenfor det første halvandet år efter udgivelsen solgt langt over 100.000 eksemplarer, hvilket er helt uhørt for en debutroman. At læserne i den grad har taget romanen til sig, blev også bekræftet til fulde, da den i foråret 2004 strøg ind som en suveræn vinder af Læsernes Bogpris, der uddeles af Berlingske Tidende og Danmarks Biblioteksforening på baggrund af en afstemning, hvor læsere over hele landet har peget på deres favoritroman. I forbindelse med prisoverrækkelsen kaldte Berlingske Tidendes litteraturredaktør Nils Gunder Hansen romanen for “ en historie, der skruer sig ind i læserens bevidsthed og ikke vil slippe ”. Samtidig roste han forfatterens blik for, hvordan de fjerne 1870’ere og 80’ere “ på så mange måder bærer vores tid i sit skød ”.

Udvalgte bøger

Den lukkede bog
Med “ Den lukkede bog ” tager Jette A. Kaarsbøl fat på en af de vigtigste perioder i dansk åndsliv og selvforståelse, nemlig 1870’erne og 80’erne, som er blevet kaldt “det moderne gennembrud”, og s...
Læs mere om bogen

Det fri ægteskabs lænker

“Det handler om at bringe friheden ind i ægteskabet” . Sådan siger den berømte og berygtede Georg Brandes på en skovtur i begyndelsen af “Den lukkede bog” . Budskabet mødes med skepsis af Frederik Faber, som er Brandes’ gamle skolekammerat, nære ven og kampfælle. Faber mener nemlig, at Brandes svigter sine idealer, for ifølge Faber eksisterer friheden kun uden for ægteskabet. At påstå andet svarer til at tro på det lykkelige slaveri. Det er absurd. Alligevel gifter Frederik Faber sig, og da han gør det, er det i overbevisningen om, at han skænker sin hustru “den største frihed” , hun nogensinde har kendt.

”Da Frederikke siger ja til Frederiks frieri, gør hun sig imidlertid ikke klart, at der er tale om et ægteskab uden nogen fysisk kærlighed mellem ægtefællerne.”

Fabers ægteskab med den unge Frederikke Leuenbech, som er hovedpersonen i “Den lukkede bog”, er nemlig ikke et ægteskab i gængs forstand. Der er ingen forpligtelser, ingen betingelser, ingen krav om troskab. Ægtefællerne er kort sagt frie til at gøre, hvad de vil: “Udadtil vil det være et ganske almindeligt ægteskab; indadtil en forståelse mellem to selvstændige mennesker”, som Frederik formulerer det, da han frier til Frederikke. Det er et ægteskab i en ny tids ånd. En ny tid, der hylder frihed og ligestilling, ikke mindst kvindens. Frederikke siger ja til at deltage i Frederiks “ordning”, men hun gør det, fordi hun er forelsket til op over begge ører - i ham. Ikke fordi tanken om et frit ægteskab siger hende noget som helst.

Frederik Faber er smuk, begavet og karismatisk, og han omgiver sig med “fritænkere” og kunstnere. I stråleglansen fra hans udelte opmærksomhed føler hun sig for første gang værdsat og beundret, opvokset som hun er i et københavnsk spidsborgerhjem, hvor ingen nogensinde har forventet noget særligt af hende, fordi hun “kun” er en pige, og hvor den eneste udvej hidtil har været et planlagt ægteskab med en præst, som hun slet ikke elsker, men som forældrene har et godt øje til. Frederik er ganske enkelt hendes redning.

Da Frederikke siger ja til Frederiks frieri, gør hun sig imidlertid ikke klart, at der er tale om et ægteskab uden nogen fysisk kærlighed mellem ægtefællerne. At det er et ægteskab uden sex. Hun er - i overensstemmelse med tidens opdragelse af piger - knap bevidst om, hvad sex egentlig er. Og fordi Frederikke er uerfaren, umoden og ubevidst om sine følelsesmæssige og seksuelle behov, er hun hverken i stand til konfrontere Frederik med sine længsler eller at søge opfyldelse for dem andet steds. Det ægteskab, som skulle sætte Frederikke fri som kvinde, bliver derfor paradoksalt nok et fængsel, fordi det mest basale skridt i retning af at blive kvinde, nemlig den seksuelle forløsning, ikke bliver taget.

“Den lukkede bog” skildrer således, hvordan Frederikkes store forelskelse forvandler sig til en regulær depression, efterhånden som det går op for hende, at ægteskabet først og fremmest tjener til at opretholde et skalkeskjul over den hemmelighed, Frederik bærer rundt på. Det er en hemmelighed, som kun langsomt afdækkes, og da det endelig sker, er det ganske vist lykkedes Frederikke at realisere sig selv seksuelt, men hun er også et knækket menneske og vælger hævnen frem for tilgivelsen.

At “Den lukkede bog” imidlertid ikke er en sort-hvid skildring af kvinden som martyr er vigtigt at pointere. Frederikkes forræderi er i mange henseender fuldt på højde med Frederiks. Hvor han som selvudråbt “fritænker” ser sig blind på sine idealer og overser hustruens uopfyldte behov, fordi han bilder sig ind, at friheden er en gave, alle forstår at tage imod og forvalte, begår Frederikke et ligeså utilgiveligt forræderi mod sig selv, fordi hun vælger at indordne sig og leve med løgnen. Hun fralægger sig ganske enkelt ansvaret for sin egen lykke, og dermed underkaster hun sig et selvvalgt slaveri. Således er der ikke i traditionel forstand nogen heltinde eller helt i Jette A. Kaarsbøls roman, heller ikke blandt de bipersoner - historiske som fiktive - som “Den lukkede bog” vrimler med.

Både ”fritænkerne” og traditionalisterne lider nederlag i romanens intense skildring af en afgørende brydningstid. Georg Brandes og hans bror Edvard, der havde så mange fremsynede tanker om kvindens frigørelse, beskrives for eksempel som ulideligt selvtilfredse skørtejægere, der lader deres koner sidde og rådne op derhjemme, og det er da også et historisk faktum, at de to havde et storforbrug af kvinder. Men heller ikke deres modstandere - de reaktionære, de fremskridtsangste, præsterne og de sexforskrækkede kvinder - går ram forbi i Kaarsbøls roman. Ingen af dem kan længere retfærdiggøre de regler og konventioner, de lever efter, og alligevel holder de krampagtigt fast i dem. Kaarsbøl skildrer således spidsborgermiljøet i 1870’erne og 80’erne som en forstenet kulisse, hvis aktører synes totalt drænet for livskraft.

Virkelighed og fiktion i “Den lukkede bog”

Som allerede nævnt optræder både Georg Brandes og hans bror Edvard i “Den lukkede bog” , og de får følgeskab af flere andre vigtige personer fra epoken. Udover Brandes-brødrenes hustruer optræder for eksempel også forfatterne Henrik Pontoppidan, I. P. Jacobsen og Herman Bang, samt maleren P. S. Krøyer. De fleste af dem optræder kun som yderst perifere bipersoner, men de er med til at understrege romanens fine tidsbillede, som især opstår i samtalerne mellem bogens figurer og i de realistiske miljøskildringer.

”Den lukkede bog anlægger en kritisk vinkel på det moderne gennembrud, men romanen er skrevet helt i det moderne gennembruds ånd: Det handler om at åbne sine øjne.”

Det er således tydeligt, at Jette A. Kaarsbøl har gjort sig umage med at ramme periodens stemning, men hun er samtidig en forfatter, som meget bevidst leger med begrebet “virkelighed” versus “fiktion” i romanen. Et af de mere bemærkelsesværdige eksempler er, at forfatteren Henrik Pontoppidan optræder side om side med figurerne fra sit store romanværk “Lykke-Per”. Det får unægtelig læseren til at spørge sig selv, hvor “troværdig” fortælleren i “Den lukkede bog” egentlig er. For hvad er nu virkelighed, og hvad er roman?

Et meget karakteristisk træk ved romanen er desuden, at fortælleren - som vi ikke får præsenteret - jævnligt blander sig i handlingen for at diskutere dét, der sker, og for at udfordre læseren til at tænke over sin rolle som læser. En del anmeldere har fundet denne fortællestil kunstig, men uanset hvilket synspunkt, man antager, synes der at være en sammenhæng mellem bogens tema og den måde, den er fortalt på.

“Den lukkede bog” handler om “blinde” mennesker i en tid, der hyldede klarsyn, fornuft og frisind mere end noget andet. Den handler om mennesker, der glemmer et hav af mellemregninger og hopper direkte til forestillingen om det ideale. Dybest set handler romanen om rystende naivitet. Men læseren er jo også på sin vis blind og naiv, alt imens hun eller han sluger side for side i “Den lukkede bog”, og undervejs fælder (urimelige?) domme over historiens personer. Læseren bilder sig ind at have alle forudsætningerne for at forstå dét, der foregår, men glemmer, at der altid foregår noget mellem linjerne, og at læsningen altid styres af ens egne fordomme og skjulte dagsordener.

“Den lukkede bog” anlægger en kritisk vinkel på det moderne gennembrud, men romanen er skrevet helt i det moderne gennembruds ånd: Det handler om at åbne sine øjne.