Andrea Hejlskov

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
juni 2025

Hovedforfatter

Rasmus Wiin Larsen
cand.mag., 2014

Andrea Hejlskov skriver sig ind i bølgen af forfattere, som tager direkte af hovedstolen. Det liv, hun fikserer i sine bøger, må fanges i flugten, for det er under konstant forandring. Således er Hejlskovs hidtidige forfatterskab en undersøgelse af, hvordan det er (og om det overhovedet er muligt) på én og samme tid at være moderne kvinde og urkvinde i dagens samfund. Om det er muligt at lægge ambitionerne på hylden og skride fra det hele, eller om selvbilledets, ambitionernes og institutionernes fangarme holder én fast og stopper flugten, bevægelsen.

Baggrund

Andrea Hejlskov bor i dag dybt inde i de svenske skove og har forladt det etablerede samfund. Foredragsvirksomhed og børnenes skolegang udgør forbindelsen til et system, som hun og hendes mand, den tidligere rockmusiker Jeppe Juul, fik nok af. Med deres lille fælles søn og Andreas tre ældre børn forlod de Mors og flyttede til Värmland, hvor de fik mulighed for at rykke ind i en lille hytte på 16 kvadratmeter. Den lille hytte er siden blevet skiftet ud med en større på 50, som de selv har bygget, men familien klarer sig stadig uden rindende vand, og el får de kun fra deres solcelle. Den giver dog nok strøm til, at Hejlskov i ledige stunder kan berette om livet i skoven på sin blog www.andthepioneerlife.wordpress.com, ligesom hun er særdeles aktiv på Facebook, hvor hun skiller sig ud med sine alenlange og på én og samme tid samfundskritiske og stærkt personlige statusopdateringer.

”Jeg har aldrig været den mor, der foldede sokkerne i ens par, huskede sedlerne henne fra skolen, havde ringbind og styr på det. Dén mor har jeg aldrig været – men jeg har brugt hele mit voksne liv på at prøve på at være den mor. Og jeg blev aldrig rig og berømt. Nok. Jeg tjente aldrig penge. Nok. Jeg var aldrig lykkelig, nok, tynd, nok, sjov, nok. […] Der kommer et tidspunkt, hvor man smider håndklædet i ringen og skrider fra boksekampen.”

"Og DEN STORE FLUGT”, s. 20.

Andrea Hejlskov er født i Skive og har boet flere forskellige steder i Nordjylland og på Sjælland under sin opvækst, som hun beskriver således: ”Jeg er opvokset i forskellige kollektiver sammen med mine forældre, der var hippier […]. Der har været meget kritik af 68'erne, der jo eksperimenterede helt vildt med måden at leve på. Så vil der ske smuttere – blandt andet med hensyn til børneopdragelse. For mit vedkommende betød det forældre, der ikke var autoritære, enormt frie rammer og følelsen af at være anderledes.” [1].

Foto: Ravstemme

Født
15. februar 1975 i Skive.
Uddannelse
BA i psykologi, Københavns Universitet.
Debut
Lokes høj (under navnet Andrea Fisker), Phabel/ArtPeople, 2005.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Heksenes bog. Gad, 2025.
Inspiration
Sangerinden Kristin Hersh.
Genre
Hybrid

Som 20-årig blev Hejlskov mor til tvillinger. Hun boede med dem i Roskilde og rykkede efter en tid her videre til København. Her fik hun en søn med en ny mand, og sammen med ham og sine tre børn flyttede hun til Vestsjælland, hvor de boede i landlig idyl nær Sorø. En skilsmisse og en del identitetsmæssigt rod senere mødte hun så Jeppe, som hun havde gået på efterskole med. Hun mødte ham midt i sit livs krise, og sammen flyttede de til Mors for at komme lidt væk fra karriereræset og alt det andet, som gør livet besværligt. Det er primært perioden op til dette sceneskifte i Hejlskovs liv, som ”Andrea Hejlskov – en facebookroman” (2009) tager udgangspunkt i.

Livet på Mors var dog ikke nogen vellykket flugt fra den samfundsmaskine, som skal fodres med penge og tid – liv – for at blive holdt i gang. Derfor ”flygtede” familien endnu engang, og det er den flugt, som Hejlskov skildrer i ”og DEN STORE FLUGT” (2013).

Den karriere, som Hejlskov i første fase af sit liv forfulgte, var en karriere som underviser, terapeut, selvstændig og forfatter. Forfatterdrømmen forfølger hun stadig, men i dag udgør den ligeledes en anderledes livsnødvendighed, som ikke har så meget med selvbilleder og jagten på anerkendelse men mere med det at få mad på bordet at gøre.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Mediet bliver i høj grad selve budskabet i ””Andrea Hejlskov” – en facebookbiografi”, og anvendelsen af Facebook som skabelon er i sig selv et eksperiment med formen. Facebook er i Hejlskovs hænder dog samtidig i høj grad netop medie – bærer af meddelelser. Medie for en utøjlet meddelelsestrang. Det er i hvert fald, hvad man kan læse ud af de mange metarefleksioner, samtidig med at Hejlskov er sig det ekshibitionistiske element bevidst. Hejlskovs ærinde er i denne udgivelse i høj grad Hejlskov selv i den forstand, at hun gennem sine kvaler med livet spejler problemer, som den typiske moderne kvinde oplever: Skilsmisse, ambitioner, stærke følelser i forhold til det at være mor og problemet med at få de mange roller til at spille sammen.

Hejlskov har som det første i bogen placeret en ”disclaimer”, der oplyser, at ”dette er en roman”. Så er det på plads. Hejlskov skriver sig ind i tidens strøm af forfattere, som tager direkte af hovedstolen, og hun gengiver flittigt (hvis ikke udelukkende) oplevelser fra sit eget liv.

I ”og DEN STORE FLUGT”, får vi at vide, at: ”Denne bog er baseret på en sand historie”. Den kaldes ikke noget sted for en roman, men opdelingen i nummererede kapitler peger i retning af den biografiske skønlitteratur snarere end den litterære nonfiktion. ”og DEN STORE FLUGT” ligger på mange måder i direkte forlængelse af facebookbiografien, mens den på andre peger i en helt anden retning. Handlingen fortsætter, hvor Hejlskov slap i sin forrige bog. Den er dog mere traditionel i formen, og handlingen formidles med en mere klar styring. Hejlskovs stemme og toneleje er dog i høj grad uforandret. Hun skriver personligt og skildrer hudløst de sorte stunder, mens hun gengiver de stille øjeblikke af lykke og forundring på lyrisk vis. På den vis har Hejlskov fundet en egen stemme, og på trods af, at vi er rykket fra den virtuelle verden ud i den vilde natur, er genkendeligheden ikke til at tage fejl af. Hendes stemme ligger ofte tæt op ad det talte sprog (også det man ”taler” på sociale medier), dog i stiliseret form.

Beslægtede forfattere

”og DEN STORE FLUGT” skriver sig ind i en tradition af bøger, som omhandler det bevidste fravalg af civilisationens bekvemmeligheder og tilvalget af det simple og hårde liv i naturen. Amerikanske Henry David Thoreaus ”Walden” fra 1854 er den mest markante af disse. Men også Jon Krakauers ”Into the wild”, som er blevet filmatiseret af Sean Penn, bør nævnes. I Norge er temaet blevet behandlet på humoristisk vis af Erlend Loe i ”Doppler”, og på dansk har to kvindelige forfattere taget livtag med emnet inden for de seneste år. Nemlig Camilla Stockmarr med ”Udflytterne” og Nanna Goul med ”Privat skov”.

Hvor Thoreaus projekt i høj grad er filosofisk og en konkretisering af en civilisations- og kulturkritik på et mere alment plan, fremstiller Hejlskov i højere grad sit som en personlig eksistentiel nødvendighed. Hun og familien kunne ikke længere fungere inden for rammerne af ”systemet”, og de har ikke i sinde at vende tilbage. Da Thoreau udgiver sin bog, er han atter en del af samfundet og erkender, at han er et barn af det. Hvor Thoreaus bog i vid udstrækning er båret af en intellektuel nysgerrighed og overordnet civilisationskritik, er Hejlskovs båret af nødvendighed i den forstand, at den er en affotografering af menneskelig desperation og en søgen efter mening med livet. Samtidig er netop menneskene og ikke det mere abstrakte problem – materialismen, selvtilstrækkeligheden, samfundets slavebinding af mennesker – i centrum, om end det har en fremtrædende plads i bogen. Dog anskues de mere overordnede samfundsmæssige problemer konstant gennem Hejlskovs optik, og det centrale er, at selve optikken konstant er synlig. Deri ligger også Hejlskovs kvalitet – den tydelighed med hvilken hun skinner igennem som menneskelig og personlig stemme.

””Andrea Hejlskov” – en facebookbiografi” har træk til fælles med chicklit og for eksempel en udgivelse som ”Nynnes dagbog”. De to har præget af dagbog til fælles. Dog har de ikke humoren til fælles. Hvor ”Nynnes dagbog” har latteren som sigte, er facebookbiografien overordnet set mere alvorlig i behandlingen af sine tematikker. Den ægthed der ligger i, at Hejlskov så direkte bruger sit eget liv som stof, giver også præg af en vis nøgenhed, på trods af at den selviscenesættelse, som normalt præger Facebook, ikke lader sig fornægte.