Annette Bjergfeldt

Emneord:

Hovedforfatter

Marie Hauge Lykkegaard
cand.mag., juni 2024

Hvad stiller man op med de anekdoter, man samler sammen gennem livet? Annette Bjergfeldt skriver dem ind i sine romaner, som er store fortællinger med kærligheden som rød tråd. I dem kan man blandt andet støde på en russisk cirkusprinsesse, hvis første kærlighed blev spist af en flodhest og en tangodanserinde, der kan genkende folk på deres fodtrin. Et spraglet persongalleri, inspireret af levet liv. I alt fald måske. Sådan er det nemlig med anekdoter, og også med levet liv for den sags skyld. Det stikker nemt i uventede, men underholdende retninger, og det gør det hos Annette Bjergfeldt.

Baggrund

Annette Bjergfeldt er født i 1961. Hun voksede op i Virum nord for København og havde bedsteforældre på Amager, hvor debutromanen ”Højsangen fra Palermovej” foregår. Der skulle dog gå 59 år, før verden fik den bog at læse, for Annette Bjergfeldts karriere begynder et andet sted. I sine tyvere gik hun på Aarhus Kunstakademi. Derefter begyndte hun at læse italiensk. ”Så læste jeg det et år. Men så tænkte jeg, det skal jeg da ikke, jeg skal da lave musik. Pludselig kunne jeg se, at det var det, jeg skulle.” [2].

”Hannibal fik en drøm: Han så et hus for sig, fuldt af lys og åbne vinduer. Med børnelatter, kunst og kærlighed. Digterne skulle recitere skøn poesi under hængepilen i baghaven, og bohemerne feste under hans tag. Vidunderlig musik ville stige ud ad de åbne vinduer og få huset til at svæve. Det så han for sig: et svævende hus.”

”Højsangen fra Palermovej”, s. 13.

Foto: Sif Meincke

Født
1961 i Virum.
Uddannelse
Studier på billedkunstlinjen på Aarhus Kunstakademi og Italiensk på Aarhus Universitet.
Debut
Børste. Alvilda, 2010. Børnebog.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Mr. Saitos rejsebiograf. Modtryk, 2023. Roman.
Inspiration
Minder fra forfatterens eget levede liv, venner og familiemedlemmers anekdoter, Oscar Wilde, Gabriel García Márquez og andre sydamerikanske, magisk-realistiske forfattere.

Som musiker har Annette Bjergfeldt udgivet seks album og modtaget P4-prisen og Sangskrivernes Hæderspris. Hun har undervist Fangekoret fra Vridsløselille Statsfængsel, turneret med band i USA, skrevet en musikfagbog og tre børnebøger. Og så i 2020 romandebuterede hun i en alder af 59 år med ”Højsangen fra Palermovej”. Romanens tilblivelse er tæt koblet til Bjergfeldts virke som musiker, for når hun optrådte, havde hun altid en masse familieanekdoter med, som hun underholdt publikum med fra scenen: ”Siden lagde jeg koncerterne lidt på hylden, men hver gang jeg åbnede en skuffe med notater, tænkte jeg; alle de der løsrevne historier er da egentlig meget sjove.” [2]. Sådan fik hun hul på romanen, som i 2020 blev nomineret til Bogforums Debutantpris.

Forfatterskabet bygger på historier samlet sammen gennem et begivenhedsrigt liv. Om at forfatterdebutere i en høj alder siger Bjergfeldt: ”Jeg tænker slet ikke på mit liv som en masse omveje, jeg skulle prøve af, før jeg blev fuldblodsforfatter. Jeg ser mere mit liv som en stor buffet, hvor jeg har spist forskellige retter. Nu skriver jeg romaner.” [3].

Annette Bjergfeldt har boet på Amager og i Canada, hvor hendes to romaner foregår. I dag bor hun på Østerbro i København. Hendes seneste roman ”Mr. Saitos rejsebiograf” blev i 2024 nomineret til Martha-prisen.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Annette Bjergfeldt fortæller om ”Højsangen fra Palermovej” i en video lagt op af forlaget Modtryk i 2020.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Det overnaturlige spiller en rolle i Annette Bjergfeldts forfatterskab, men det er på en underspillet måde, hvor clairvoyante klarsyn og andet uforklarligt glider ind i hverdagen hos romankaraktererne. ”Jeg kan godt lide, at tilværelsen er magisk, men det må godt være midt i Brugsen”, siger Bjergfeldt til Bogmagasinet [1]. På den måde læner hendes fortællinger sig ind i genren magisk realisme, hvor magien bruges som greb i en ellers realistisk fortælling. Genren er især koblet til latinamerikansk litteratur og til myter og religion i Latinamerika. På den måde er det også meget passende, at ”Mr. Saitos rejsebiograf” tager sin begyndelse i et katolsk kloster i Buenos Aires. Et greb i romanen er Fabiolas Madonna-figur, som hun tager med sig, da hun og Lita må flygte ud af landet, og som bliver ved med at tabe hoved og Jesusbarn. På Upper Puffin må figuren gentagne gange limes sammen af pensionatets søn, der forelsker sig i Fabiola. Da mor og datter havner på Upper Puffin, flytter myter og tro fra den lokale egn ind i romanen. Eksempelvis genfærdet Siobhan, der trækker slimede spor efter sig om natten og lokker udsatte sjæle med sig i havet.

”Højsangen fra Palermovej” er en slægtsroman. Den fortæller en slægts historie og beskæftiger sig med, hvordan forestillinger om, hvad kærlighed er, kan gives videre fra en generation til en anden. Bjergfeldt siger: ”Nogle gange tror jeg, der ligger noget i en slægt, en erfaring, som svømmer videre gennem generationerne. Noget, man tror om kærligheden, som måske ikke er rigtigt.” [1]. Det er det, der er på spil i ”Højsangen fra Palermovej”, hvor Esther og Olga febrilsk leder efter århundredets kærlighed – præcis som deres morfar gjorde – uvidende om hvor ondt den kærlighed også kan gøre.

Bjergfeldts forfatterskab handler også om samhørighed. Romanerne kredser om ”fællesmængden”, som Lita i ”Mr. Saitos rejsebiograf” kalder det med henvisning til det fællespunkt, der opstår, når to cirkler glider ind over hinanden. Litas fællesmængde vokser betragteligt, da hun og Fabiola lander på Upper Puffin.

Beslægtede forfatterskaber

Da Annette Bjergfeldts debutroman udkom i udlandet, blev hun af flere anmeldere sammenlignet med den amerikanske forfatter John Irving. Irving skriver store, komplekse fortællinger. Der er tydelige plots, men ligesom hos Bjergfeldt er der også mange forgreninger. Eksempelvis i ”The World According to Garp” fra 1978 (”Verden ifølge Garp”, 1980). Romanen er både en udviklingshistorie om forfatteren T.S. Garps liv og en sammenflettet fortælling, hvor små historier får plads i den større. Ligesom Bjergfeldt gør Irving brug af det fantasifulde og til tider ubegribelige i sine romaner, der balancerer mellem humor og alvor.

Den chilenske forfatter Isabel Allendes roman ”La casa de los espíritus” fra 1982 (”Åndernes hus”, 1985) er en magisk realistisk slægtsroman om en familie i tre generationer og om Chiles dramatiske historie op gennem det 20. århundrede. Bogen blev en kæmpe succes og bragte den magiske realisme ud til et bredt publikum i mange lande. Romanens realistiske plot er fuld af overnaturlige elementer som ånder og forudanelser. Hovedkarakteren Clara har clairvoyante evner og kan forudsige begivenheder – præcis som Esthers mor kan det i ”Højsangen fra Palermovej”. Både Allende og Bjergfeldt har fokus på kvinderne i slægtens historie og deres udvikling.

I amerikanske Louisa May Alcotts ”Little Women” (”Pigebørn”) fra 1868 møder vi et familiefællesskab bestående af fire søstre og deres mor, der lever sammen i et hus i nordstaterne. Faderen kæmper i den amerikanske borgerkrig og optræder kun lejlighedsvis. Det er en fortælling om vigtigheden af at få lov til at være sit fantasifulde selv, om magtkampe og forskelligheder i en søskendeflok og om, hvordan fire piger vokser op under forholdsvis fattige kår, men er rige på kærlighed – til hinanden og deres omgivelser. Trods det, at fortællingen er sat i 1800-tallets Nordamerika, er der ligheder med Bjergfeldts fællesskabsfunderede fortællinger. Hos Bjergfeldt følger vi unge kvinder, efterhånden som de vokser op og udvikler sig til selvstændige individer. Både Alcott og Bjergfeldt skriver kvindernes udviklingshistorie frem med familien som afsæt.