Celia Rees
- Charlotte Haasejournalist, 2005
Intro
Det er ikke småting, der sker i den engelske forfatter Celia Rees’ ungdomsbøger. Siderne emmer af våde kys, ængstelige skrig og ungt blod. Forfatterskabet rummer alt fra kvindelige pirater, som lever af at myrde og plyndre, til hekseforfølgelser i 1600 tallet og krimier om forfulgte skoleelever og teenagefilmstjerner. Hovedpersonerne er ofte piger, men historierne henvender sig til begge køn. Bøgerne rummer temaer såsom venskab, forelskelse, kærlighed og jalousi og er skrevet i et levende og letlæst sprog.
Baggrund
Som mange andre forfattere var Celia Rees meget glad for litteratur som lille. Hun voksede op med sine forældre i Solihull i England med en hjemmegående mor, mens faren var inspektør på den lokale skole. Celia Rees elskede gysere og spændingshistorier om eventyrere og pirater. Barndomshjemmet var fuld af bøger, og begge forældre læste højt for hende. Når Rees havde fået fortalt en god historie, genfortalte hun den for sine venner, og så legede de, at de var personerne i fortællingen.
Da tiden kom til at begynde i skole, besluttede forældrene, at hun skulle gå på en pigeskole. Her blev yndlingsfagene historie og geografi. Nu kunne hun selv læse skønlitteratur, men hendes største interesser var ifølge hende selv: musik, drenge og makeup. Rees’ far døde, da hun var 12 år. Det blev forbudt at tale om ham, og alle hans ting blev fjernet fra hjemmet. Denne måde at fortie sorg på blev temaet i bogen “The Truth or Dare”, 2000 (“Afsløringen”, 2003).
Født
Den 17. juni 1949 i Solihull, England.
Uddannelse
Historie og politik ved Warwick University og kreativ skrivning ved Birmingham University.
Debut
“Every Step You Take”, 1993. (“Vilde unge hjerter”, 1994).
Litteraturpriser
Blandt andre Sheffield Children’s Book Award, 2001. Whitbread Children’s Book Award, 2002 og WH Smith People’s Choice Award, 2004.
Seneste udgivelse
Ønskehuset, Sesam, 2005. (The Wish House, 2004). Oversat af Birgitte Brix. Roman.
Celia Rees tog en uddannelse på Warwick University i historie og politik, så hun kunne undervise i folkeskolen. Hun var særligt interesseret i hekseforfølgelser og amerikansk historie. Efter uddannelsen fik Celia Rees arbejde som lærer i byen Coventry, men det var ikke helt nok, så efter ti år tog hun en mastergrad på Birmingham University i skriveteknik. Hun fik stor ros for sine skrivekundskaber, hvilket gav hende mod på at give sig i kast med fiktion. Rees lagde mærke til, at de mest populære bøger blandt hendes elever var af amerikanske forfattere såsom Judy Blume, Robert Cormier og Louis Duncan. Det undrede hende, at der ikke eksisterede krimier med engelske teenagere som hovedpersoner, så hun fik lyst til selv at skrive dem. Inspirationen til det første plot kom fra en kollega, der fortalte en sand historie om en gruppe studerende, som var blevet indblandet i eftersøgningen på en morder. Det blev til debuten “Every Step You Take”, 1993 (“Vilde unge hjerter” fra 1994).
Siden 1997 har Celia Rees været forfatter på fuld tid. Sammen med sin datter og mand bor hun i den engelske by Learnington, hvor hun skriver sine krimier, historiske romaner og gysere.
Udvalgte bøger
- Vilde unge hjerter
Størstedelen af Celia Rees forfatterskab udgør spændingshistorier og krimier. Hendes første bog “Every Step You Take” fra 1993 (“Vilde unge hjerter”, 1994) er inspireret af en virkelig historie. Ro...
Læs mere om bogen - Pirates
Celia Rees fortsætter de historiske sagaer med den succesfulde roman “Pirates” fra 2003 (“Pirater i sigte”, 2004). Bogen blev kåret som den tredje mest læste bog på de amerikanske bibliotekers top ...
Læs mere om bogen
Problemerne begynder, da Blair spiller professionel udspringer i en film, hvor hun er letpåklædt. Dette vækker interesse hos en person, der har flere mord på samvittigheden. Da skuespillerinden begynder at modtage mærkelige gaver, såsom et Valentins kort skrevet med blod, hyrer hun den kvindelige privatdetektiv Della. Det vrimler med mistænksomme typer i Blairs omgangskreds. Gaverne på hendes dørtrin viser, at forfølgeren er meget tæt på hende, siden vagthunden ikke reagerer. Til sidst udspiller der sig et nervepirrende kapløb mod tiden for at finde seriemorderen, inden Blair bliver det næste offer.
Der er sket en udvikling på det fortælletekniske plan fra “Hvad skete der med Jenny?” . Personerne er mindre karikerede, og historien er skrevet med brug af alvidende fortæller. Læseren kommer ind i hovedet på morderen og får indblik i hans syge tankegang, uden personens identitet afsløres. Det giver et ekstra gys at kende morderens hensigt.
Celia Rees glemmer heller aldrig at forføre sine teenagelæsere med temaer, der henvender sig til en ung målgruppe. Ved at fortælle om Blairs overbeskyttede liv, og hvordan folk reagerer, når en kendt person er i nærheden, kommer man ind bag Hollywood-facaden. Rees viser, at berømmelse har sin pris.
Spøgelser og UFO’er
Celia Rees bevæger sig over i det okkulte med gyseren “The Cunning Man” fra 2000 (“De dødes bugt”, 2001), hvor hun fortæller om Jennifer, der lider af mareridt om at drukne, siden faren forlod familien et par år tidligere. Moren har lånt et sommerhus ved kysten, og stranden i Jellowstone-bugten minder om den fra Jennifers drøm. Huset er hjemsøgt af morderiske strandrøvere, der boede i huset tidligere. Om natten kan hun høre slæbende skridt af våde fødder. Der er også noget skummelt over naboen Griffiths. I takt med at historien skrider frem, tager uhyggen til, og et spøgelsesskib ankommer under en storm.
Dramaet er også i højsædet i “The Truth or Dare” fra 2000 (“Afsløringen” fra 2003), men er her af den mere følelsesmæssige art. Historien handler om 13-årige Josh. Under oprydningen i den afdøde mormors hjem finder han ting, der har tilhørt en ukendt onkel. Josh sniger sig også til at læse morens barndomserindringer på computeren. En historie om UFO’er og en autistisk bror, hvis eksistens blev fortiet, dukker op til overfladen.
Bogen behandler temaer som familieliv, svigt, skam og det at blive udstødt fra et fællesskab, fordi man er anderledes. Fortællingen trækker på oplevelser fra Celia Rees’ eget liv. Forfatterens far døde, da hun var 12 år gammel, og moren havde svært ved at tackle sorgen. Alt, der havde tilhørt faren, blev fjernet fra hjemmet. Rees siger i et interview: “Det eneste, jeg kan huske, er, at jeg havde frygteligt ondt af min mor. Jeg synes, det var så synd for hende og følte ikke, jeg havde ret til min egen sorg. Derfor måtte jeg hele tiden passe på med ikke at nævne min far eller tale om ham.” (Dina Rabinovitch: “Author of the Month - Celia Rees.” The Guardian, 2005-05-25).
Hekseforfølgelse i et nybyggersamfund
Størstedelen af Celia Rees’ forfatterskab bevæger sig over i krimi og gysergenren, men de historiske romaner om hekse og sørøvere har vundet flest priser og størst popularitet.
Serien “Witch Child” fra 2000 (“Mary: Heksens datter”, 2001) og “Sorceress” fra 2001 (“Trold-kvinden”, 2002) er inspireret af forfatterens fascination af amerikansk historie. Fortællingerne handler om den britiske pige Mary, der er 15 år ved historiens start i år 1659. Hun bor hos bedstemoren, som bliver anklaget for at være heks, og hun bliver henrettet. Hvis man er i familie med en heks, kunne man forvente samme skæbne. Mary hjælpes derfor på flugt af en mystisk dame, der viser sig at være hendes mor. Den unge pige sættes alene på en båd med gudfrygtige puritanere, der også ønsker at starte et nyt liv på den anden side af Atlanten. Løfterne om et land, der flyder med mælk og honning, viser sig ikke at være sande. Livet er barsk i de nye landsbyer, og når der opstår modgang og sygdom, dukker der også her anklager op om hekseri. Selv om ingen kender Marys fortid, så falder hun alligevel udenfor i den nye koloni. Hun bliver ven med en indianerdreng af Pennacook-stammen, og samtidig holder hun af naturen og af at gå i drengetøj. Da Mary også er god til urter og hjælper et par med at lave en lægebog om de planter, der vokser i skoven, begynder onde tunger at sladre om, at hun er en heks. Der står i Bibelen, at man ikke må lade en troldkvinde leve, og første bog stopper, da Mary drives på flugt og må efterlade sin dagbog.
Celia Rees har skrevet bogen som om, det er en virkelig historie. Et forord af antropologen Alison Ellman fortæller, at den dagbog, vi skal læse, er fundet i en quilt fra kolonitiden. I slutningen opfordrer samme fortællerstemme folk til at kontakte hende via email, hvis de ved mere om Marys skæbne. Denne tråd bliver taget op i opfølgeren “Troldkvinden” , som indledes i nutiden.
Troldkvinden blandt indianere
Næste bog om Mary, “Troldkvinden” , fortælles gennem Agnes, som er en amerikaner af indiansk afstamning. Hun læser antropologi og er i stand til at se gennem Marys øjne, når hun er i trance. Det viser sig, at Agnes er beslægtet med pigen. Sammen med sin tante, der bor i et reservat ved den canadiske grænse, forsøger hun at genkalde Marys historie til den ivrige forsker Allison.
Fortællingen om pigens videre skæbne og liv bliver et åndeligt møde, der forener fortid og nutid. Historien om Mary er smuk, smertefuld og voldsom. Hun vælger at leve blandt en indianerstamme, som accepterer hende som deres egen. Her forelsker hun sig i en mand, som hun får børn med. Ifølge forfatteren havde datidens kloge koner en del til fælles med den oprindelige befolkning, da begge grupper levede i pagt med naturen.
Historien er realistisk i sin grundform, men der er også magiske elementer. Mary kan for eksempel forvandle sig til en ulv og piske tåge frem. Serien er senere blevet omskrevet til et teaterstykke, og der er også vist interesse for en filmatisering.
Målgruppe og kunsten at forskrække
Celia Rees har ofte piger i 16-års alderen som hovedpersoner, men fortællingerne sprænger de normale rammer for pigelitteratur. Hun siger i et interview om sin målgruppe: “Jeg skriver ikke i en bestemt genre eller henvender mig til et specielt køn. Mine læsere er ligeglade med, om hovedpersonen er en pige eller en dreng. Det er selve historien, der har betydning. Uanset genren så er der altid en form for mysterium i centrum af mine noveller.” (Biography Ressource Center).
Bøgerne rummer ofte et element af frygt. I et interview forklarer forfatteren: “Jeg er interesseret i, hvordan man skræmmer folk - især moderne teenagere, der nærmest har set alt.” (Dina Rabinovitch: “Author of the Month - Celia Rees”. The Guardian, 2005-05-25).
Videre læsning
Læseheste, der er vilde med Celia Rees’ fortællinger, kan låne lignende bøger. Indenfor hekseforfølgelser er der “Rasende Stilhed” af Sherryl Jordan, hvor 16-årige Marnie må gifte sig med herremandens søn for at redde familien. Da han kort tid efter dør, bliver hun gjort ansvarlig af naboerne og anklaget for hekseri.
Af nordisk litteratur findes Camilla Gripes serie om pigen Eira, der fødes på en fattig gård i Sverige i 1600-tallet. Hun lærer at helbrede folk ved hjælp af urtemedicin, men nogle i landsbyen mener, hun må være heks. Derudover er der Palle Petersens “Heksens Las”, - som er en historie fra Christian den fjerdes tid. Her finder en klog kone, der er stemplet som heks, et hittebarn, hun kalder Las. Da landsbyen ødelægges, flygter han med pigen Lykke for at søge arbejde hos kongen. Og endelig beskriver Hjørdis Varmers historiske roman “Onde øjne” den 10-årige Niels. Folk begynder at snakke om, at hans mor er anderledes, og en dag bliver hun anklaget for hekseri.
Af sørøverhistorier er der også en del at vælge imellem, men hvis man særligt leder efter kvindelige pirater, eksisterer der kun Rune Fleischers bog “Mary Read: Pirat på de syv have”. Den illustrerede historie handler om den virkelige Mary Reid, som levede i 1700-tallet, der var frygtløs og hurtig med sabel og revolver. Hun klædte sig i drengetøj og kæmpede ved sin elskers side, da han blev sendt til Holland. Efter han blev dræbt, forlod hun Europa og sejlede med kurs mod det amerikanske kontinent. Skibet blev overtaget af pirater, og hun sluttede sig til dem.
Ellers er litteraturens pirater næsten altid skurke, skrevet for en lidt yngre målgruppe som Kenneth Oppels “Himmelkatten” og Bent Lunds fantasifulde serie om Kaptajn Blods skat.
Indenfor spændings- og krimigenren er Sally Altschulers serie om fire teenagere fra øgruppen Zone 5 et godt bud på en historie, hvor unge mennesker bliver involveret i et omfattende mysterium. I dette tilfælde handler det om et forbudt og stjålet forskningsprojekt. Dramahungrende læsere kan også kaste sig over Jon Brændsgaard Tofts “Den knaldrøde zone”, hvor jorden trues af rumvæsner, og et par unge hoveder må tage affære. Ligesom i bøgerne af Celia Rees er hovedpersonerne teenagere, der i en blanding af mod og nysgerrighed kommer ud der, hvor de næsten ikke kan bunde.
Hvis temaet om at rejse tilbage i tiden, som sker for Agnes i Celia Rees’ serie om Mary, interesserer, kan man dykke ned i Gerd Rindels ungdomsroman “Den sidste valmue”. Her rejser den 12-årige Karin tilbage til år 1574, hvor hun oplever livet i sin hjemby for mere end 400 år siden. En anden fortælling om en skæbnesvanger tidsrejse er Sherryl Jordans “Rocco”, hvor drengen Rocco havner i en anden tid på et ukendt sted. Han skal lære at leve hos en stamme, der lever primitivt, og samtidig er hans beslutninger altafgørende for, hvordan fremtiden vil forme sig.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Bøger af Celia Rees
Celia Rees
1994
Celia Rees
1996
Celia Rees
1997
Celia Rees
1997
Celia Rees
1997
Celia Rees
2001
Celia Rees
2002
Celia Rees
2002
Celia Rees
2002
Celia Rees
2004. (Pirates. 2003)
Celia Rees
Sesam, 2005. (The Wish House, 2004). Oversat af Birgitte Brix. Roman.
H.A.U.N.T.S-serien
Celia Rees
1998
Celia Rees
1998
Celia Rees
1998
Celia Rees
1998
Celia Rees
1998
Celia Rees
1998
Bøger om Mary
Dina Rabinovitch
2005 The Guardian, 2005-05-25
Søgning i bibliotek.dk
Om forfatteren
Links
Her kan du blandt andet læse om forfatterens liv og hendes bøger. Siden er skrevet af hende selv.
Forlaget har oversat nogle af Celia Rees’ spændingsbøger. Hjemmesiden giver mulighed for at checke, om der er nye oversættelser på vej.
Denne underafdeling af Aschehoug har udgivet Celia Rees’ bøger om heksen Mary og piraten Nancy.
Oplysninger om serien omhandlende heksen Mary og de historiske heksejagter. Hjemmesiden oplyser også om forfatterens research og inspiration til bogserien.
Den amerikanske hjemmeside har en kort biografi, en liste over forfatterens bogpriser og links til relevante sites.
- biografi.