
Christopher Paolini
- Redaktionennovember 2023
- Signe Juul Kraftjournalist, 2007
Intro
I 2003 debuterede den kun 19 årige Christopher Paolini med fantasy romanen “Eragon”. Bogen røg direkte ind på USA’s bestsellerliste, hvor den blev i 98 uger, og i 2006 blev den filmatiseret. “Eragon” inviterer læseren indenfor i et fascinerende univers fyldt med magi og spændende væsner som drager, elverfolk, Urgaler og Skygger. Den fantasifulde fantasy verden levner, til trods for det rigt illustrerede magiske univers, også plads til mere jordnære og almengyldige problematikker som sorgen over at miste, udvikling fra barn til voksen og kampen mellem gode og onde krafter i den ydre såvel som i den indre verden.
Baggrund
Christopher Paolini blev født den 17. november 1983 i Southern California, og voksede op ved bredden af Yellowstone River i Montana sammen med sine forældre og lillesøsteren Angela.
”Eragon skreg, idet jorden forsvandt under dem, og de hævede sig op over træerne. Turbulensen pressede ham bagud og rev luften ud af munden på ham. Saphira ignorerede hans skræk og satte kursen mod Rygkammen.”
Paolinis forældre var tidligere medlemmer af dommedagskulten Church Universal and Triumphant, men da kulten krævede streng kontrol af deres børn, forlod forældrene den. De valgte dog at bibeholde et af den religiøse kults principper, hjemmeundervisning. Paolini voksede dermed op på en anderledes måde end langt de fleste af sine jævnaldrende. Blandt andet havde han en masse tid til at gå rundt og dagdrømme i bjergene og læse de foretrukne genrer science fiction og fantasy , som ligger hans hjerte meget nær: “Jeg holder så meget af fantasy, fordi den giver mig mulighed for at besøge lande, der aldrig har eksisteret, se ting, der aldrig kunne eksistere, deltage i udfordrende eventyr med interessante karakterer og, vigtigst af alt, at opleve følelsen af magi i verden.” (september 2003, teenreads.com)
Paolini har selv opfundet flere af sprogene i sine bøger – blandt andet ved brug af den nordiske, tyske, engelske og russiske mytologi og historie, som han mener er kilden til det meste moderne fantasy. For eksempel er elvernes sprog og mange af navnene i “Eragon” baseret på oldnordiske fortællinger.

Født
17. november 1983 i Southern California, USA.
Uddannelse
Hjemmeundervisning op til gymnasieniveau.
Debut
Eragon, 2003 (Eragon, 2004).
Seneste udgivelse
Murtagh. Carlsen, 2023. (Murtagh, 2023). 5. bog af Arven. Oversat af Christine Gasjerg.
Paolini fik ideen og begyndte at skrive første del til en planlagt trilogi ved navn “Arven”, da han var 15 år. Det tog ham et år at skrive første udkast til bogen og endnu et år at skrive andet udkast, som hans forældre fik lov at læse. Paolinis forældre, der begge er forfattere, blev så begejstrede for bogen, at de besluttede at udgive den på egen regning i et oplag på 10.000. Paolini og hans familie tog derefter på en promoveringstur rundt om i USA i 2002 og 2003, hvor en middelalderlig klædt Paolini gav over 135 præsentationer af sin bog på biblioteker, skoler og i boghandler.
Et af de børn, der købte bogen, var bestsellerforfatteren Carl Hiaasens stedsøn. Drengen fortalte begejstret Hiaasen, at “Eragon” var bedre end “Harry Potter” , og det fik Hiaasen til at tale med sit forlag, som gav Paolini et tilbud, han ikke kunne afslå.
“Eragon” gennemgik en mindre redigering og genudkom i 2003. En uge senere landede den på New York Times bestsellerliste, hvor den væltede “Harry Potter” af førstepladsen. Bogen lå i over 98 uger på listen, størstedelen af tiden på førstepladsen, og har yderligere ligget på bestsellerlisterne i Storbritannien, Australien og Irland.
I dag er “Eragon” udkommet i 29 lande, og den er desuden udkommet i andre former – nemlig som film og computerspil. I 2006 blev bogen filmatiseret med forventning om stor succes, hvilket den da også fik hos biografgængerne, hvorimod anmeldelserne var noget lunkne.
I 2006 udkom andet bind i trilogien på dansk med titlen “Den ældste”. Det er uvist, hvornår sidste del i trilogien ser dagens lys.
Udvalgte bøger
- Eragon
Første bog i “Arven” trilogien, “Eragon” fra 2003 (“Eragon”, 2004), handler om den 15 årige forældreløse bondedreng Eragon, der bor sammen med sin fætter Roran og sin onkel Garrow lidt uden for lan...
Læs mere om bogen - Eldest
Anden del i trilogien, “Eldest” fra 2005 (“Den ældste”, 2006), starter hvor den første slutter. Eragon har vundet det store slag mod Riget om Tronjheim (modstandsbevægelsen, Vardens, og dværgenes t...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Bøger
Christopher Paolini
Sesam, 2004. (Eragon, 2003). Oversat af Ole Steen Hansen. (Arven, 1). Roman.
Christopher Paolini
Sesam, 2006. (Eldest, 2005). Oversat af Ole Steen Hansen. (Arven, 2). Roman.
Christopher Paolini
Carlsen, 2008. Oversat af Per Vadmand og Ole Steen Hansen. (Arven, 3).
Christopher Paolini
Carlsen, 2012. (Inheritance). Oversat af Ole Steen Hansen. (Arven, 4).
Christopher Paolini
Carlsen, 2023. (Murtagh, 2023). Oversat af Christine Gasjerg. (Arven, 5).
Om forfatteren
Links
Hjemmeside om Christopher Paolinis “Arven”-univers.
Random House har en tysk hjemmeside om Paolini og “Arven”. Her kan eksempelvis findes forfatterportræt, en grafisk oversigt over trilogiens univers, ordforklaringer og nyheder.
Paolinis danske forlag er en underafdeling af forlaget Aschehoug.
Artikel om forfatteren.


