Deon Meyer

Emneord:

Hovedforfatter

Charlotte Holm Kiesow
cand.comm., 2013

Deon Meyers thrillerkrimier fra det moderne postapartheids Sydafrika er for længst begyndt at vække international opmærksomhed og har en stor fanskare over hele verden. Hans romaner er udkommet på 25 forskellige sprog, oversat fra Deon Meyers modersmål, afrikaans. I maj 2012 blev hans seneste roman (endnu ikke oversat til dansk) nomineret til CWA International Dagger Award – en af krimigenrens største litteraturpriser.

Baggrund

Deon Godfrey Meyer kom til verden i Sydafrikas Northwest provins i 1958. Som ung gjorde han militærtjeneste, og efterfølgende studerede han på Potchefstroom Universitetet. Senere blev han journalist/reporter på Die Volksblad – et dagblad i Bloemfontein. Siden da har han gjort karriere inden for forskellige, men beslægtede brancher inden for reklame-, IT- og branding.

”Hvis du havde viet dit liv til Kampen og vundet, ville du forvente at få en eller anden form for belønning. Det er menneskeligt, en naturlig forventning. Frihed er en flygtig belønning. Man kan ikke knuge den i hånden.”

”Jægerens hjerte”, s. 206.

Foto: Rodger Bosch/AFP/Ritzau Scanpix

Født
4. juli 1958, Paarl, Sydafrika.
Uddannelse
Bachelor i engelsk og historie fra Potchefstroom University for Christian Higher Education. Master i creative writing fra University of Stellenbosch.
Debut
Wie met vuur speel. 1994.
Litteraturpriser
Le Grand Prix de Littérature Policiére, 2003. Deutsche Krimi Preis, 2006. Den gyllene kofoten af det Svenska Deckarakademin, 2010.
Seneste udgivelse
Kobra. Turbine, 2018. (Cobra, 2013). Oversat af Steen Sohn. Krimi.
Inspiration
Ed McBain og J.M. Coetzee.

Allerede som 14-årig frembragte Deon Meyer sit første skønlitterære værk, som han afpressede og bestak sine to brødre til at læse. Den spirende forfatter, som 14-årige Deon Meyer gik rundt med i maven, fik dog en mavepuster af brødrenes anmeldelse og det var derfor først, da han var i begyndelsen af trediverne, han igen turde give litteraturen en chance. Han begyndte forsigtigt – med noveller, udgivet i diverse sydafrikanske magasiner. Deon Meyer siger om sin læretid med novellerne: ”Jeg mener stadig, det er den bedste måde at lære det håndværk, som det er, at skrive. At skrive noveller lærer dig en masse om fortællestruktur, og du har begrænset plads til at udvikle personer og plot.” (www.deonmeyer.com).

Deon Meyer har en ydmyg tilgang til det at opnå baggrundsviden til sine bøger. Han researcher ved at interviewe eksperter fra alle ender af samfundet – om det er selvlærte eksperter inden for deres eget felt som prostituerede, butiksassistenter, skopudsere, taxachauffører eller om det er eksperter inden for retsvidenskab og psykologi, historie, teologi – eller bare almindelige mennesker, der kan hjælpe ham til større indblik i nogle af Sydafrikas mange etniciteter og sprogfællesskaber.

Deon Meyer hopper også gerne op på en motorcykel og gennemfører de ruter, der køres ad i hans romaner, og han læser om de emner, han bruger og berører i sin fiktion.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Deon Meyer er først og fremmest krimiforfatter. Derfor forpligter han sig grundlæggende på at levere spændende actionbrag om blandt andet spektakulære menneskejagter, politiarbejde og medier, mord og efterretningstjenester. Om krimigenren siger han selv: ”Krimigenren synes at gå igennem forskellige faser – for nogle år siden så vi seriemorder-fasen, og på det seneste har en række forfattere arbejdet med forbrydelser begået af staten. Jeg tror, det er krimigenrens måde at udtale sig om den verden, vi lever i.” (www.deonmeyer.com).

Meyer skriver til sanserne og propper gerne sine scener med liret grej: Våbentyper, helikoptere og andet militært isenkram, motorcykeltyper og deres egenskaber, men han fremmaner også detaljerede miljøskildringer om hakkeorden og interne magtkampe i politiverdenen og krydsklipper heftigt mellem mange forskellige aktører, i gang med for eksempel politimandens efterforskningsarbejde i realtid, selvtægtsmandens aktioner eller journalistens jagt på stof nok til næste deadline. De konkrete plot og deres sansemættede detaljerigdom er uløseligt vævet sammen med et kludetæppe af underliggende temaer, hvoraf nogle er kæmpestore mens andre helt banalt almenmenneskelige.

Menneskeskildringerne og de menneskelige dimensioner og motiver er realistiske. En af Meyers hovedpersoner, den afdankede, hvide opdager Benny Griessel, kæmper mod alkoholisme og sin nyligt opståede tendens til utroskab, samtidig med at han arbejder hårdt på at opbygge et personligt forhold til sine to teenagebørn, hvis eksistens han pludselig har registreret efter at være trådt ud af ti års alkoholtåge.

Thobela Mpayipheli er en kompleks skikkelse, der har en fortid i modstandskampen mod apartheid som snigmorder for allieredes efterretningstjenester, men som forsøger at gribe sin vundne frihed ved at fylde nutiden med kærlighed, pacifisme og respekt for det enkle liv.

Deon Meyers forfatterskab giver et fascinerende, og med danske øjne sjældent og detaljeret, indblik i Sydafrikas politiske og kulturelle landskab efter Apartheid og den svære proces, det er at nærme sig et moderne demokratis og ilandsstandarder og idealer med afgrundsdybe gab mellem rige og fattige, hvide og sorte og alle dem, der hverken er hvide eller sorte. Meyer har et oprigtigt ærinde om at repræsentere virkeligheden gennem landets mange sproglige fællesskaber og etniciteters perspektiver. Han har øje for alle samfundsgrupper og de store interne spændinger og den stadige diskrimination, der i lige dele bunder i hudfarve og pengepungens størrelse. Som han forklarer: ”Jeg forsøger at præsentere de forskellige synspunkter og perspektiver i det moderne Sydafrika, men jeg udtrykker ikke mine egne meninger i nogen af mine bøger.”

’Og dog’ kunne man som læser fristes til at tilføje, for den grundlæggende holdning til Sydafrika, som skinner igennem i hans bøger, kommer også til udtryk i denne udtalelse: ”Vi har alle et ansvar – især dem, der stammer fra den kulturelle gruppe, der var ansvarlig for Apartheid – for at få det her land til at fungere.” (www.deonmeyer.com).

Beslægtede forfatterskaber

Der er mange måder at være litterære slægtninge på. Deon Meyers forfatterskab er for eksempel blevet sammenlignet med den svenske krimimastodont Henning Mankell og hans politiromanserie om kriminalkommissæren Kurt Wallander fra Ystad. Det er svært at sige ’krimi’ uden at tilføje ’Skandinavien’ i disse år, men for en international forfatter som Deon Meyer er der andre grene på stamtræet.

I forhold til Deon Meyers tematikker og sydafrikanske storbyjungles lokalkolorit kan det måske være noget at kigge nærmere på franske Caryl Féreys ”Zulu” (2010). Férey er dog ikke af sydafrikansk afstamning, men skildrer til gengæld ligeledes det moderne Sydafrika, specifikt Cape Towns undergrundsmiljø og drabsafdelingen samt Sydafrikas problemer med den mentale apartheid, der tilsyneladende endnu er virkelighed, snart tyve år efter.

Er indfaldsvinkelen mere generelt på krimirealisme, der samtidig kan give den litterære turist indsigt i forskellige fremmede himmelstrøgs historier og kulturer, er det værd at notere sig, at Deon Meyer er blevet sammenlignet med Peter Temple, der selv stammer fra Sydafrika. Temple emigrerede i 1980 til Australien og er sidenhen blevet en af Australiens største krimiforfattere. En af hans titler, ”The Broken Shore”, 2006 (”Den knuste kyst”, 2008) foregår på den australske sydkyst, hvor kriminalbetjenten Joe Cashin må efterforske et mord, der udløser konflikter med tråde til politik, korruption og racisme i forhold til Australiens oprindelige befolkning, aboriginerne. Også Temples ”Truth” er blevet oversat til dansk (”Den brændte jord”, 2011).