
Deon Meyer
- Charlotte Holm Kiesowcand.comm., 2013
Intro
Deon Meyers thrillerkrimier fra det moderne postapartheids Sydafrika er for længst begyndt at vække international opmærksomhed og har en stor fanskare over hele verden. Hans romaner er udkommet på 25 forskellige sprog, oversat fra Deon Meyers modersmål, afrikaans. I maj 2012 blev hans seneste roman (endnu ikke oversat til dansk) nomineret til CWA International Dagger Award – en af krimigenrens største litteraturpriser.
Baggrund
Deon Godfrey Meyer kom til verden i Sydafrikas Northwest provins i 1958. Som ung gjorde han militærtjeneste, og efterfølgende studerede han på Potchefstroom Universitetet. Senere blev han journalist/reporter på Die Volksblad – et dagblad i Bloemfontein. Siden da har han gjort karriere inden for forskellige, men beslægtede brancher inden for reklame-, IT- og branding.
”Hvis du havde viet dit liv til Kampen og vundet, ville du forvente at få en eller anden form for belønning. Det er menneskeligt, en naturlig forventning. Frihed er en flygtig belønning. Man kan ikke knuge den i hånden.”

Født
4. juli 1958, Paarl, Sydafrika.
Uddannelse
Bachelor i engelsk og historie fra Potchefstroom University for Christian Higher Education. Master i creative writing fra University of Stellenbosch.
Debut
Wie met vuur speel. 1994.
Litteraturpriser
Le Grand Prix de Littérature Policiére, 2003. Deutsche Krimi Preis, 2006. Den gyllene kofoten af det Svenska Deckarakademin, 2010.
Seneste udgivelse
Kobra. Turbine, 2018. (Cobra, 2013). Oversat af Steen Sohn. Krimi.
Inspiration
Ed McBain og J.M. Coetzee.
Allerede som 14-årig frembragte Deon Meyer sit første skønlitterære værk, som han afpressede og bestak sine to brødre til at læse. Den spirende forfatter, som 14-årige Deon Meyer gik rundt med i maven, fik dog en mavepuster af brødrenes anmeldelse og det var derfor først, da han var i begyndelsen af trediverne, han igen turde give litteraturen en chance. Han begyndte forsigtigt – med noveller, udgivet i diverse sydafrikanske magasiner. Deon Meyer siger om sin læretid med novellerne: ”Jeg mener stadig, det er den bedste måde at lære det håndværk, som det er, at skrive. At skrive noveller lærer dig en masse om fortællestruktur, og du har begrænset plads til at udvikle personer og plot.” (www.deonmeyer.com).
Deon Meyer har en ydmyg tilgang til det at opnå baggrundsviden til sine bøger. Han researcher ved at interviewe eksperter fra alle ender af samfundet – om det er selvlærte eksperter inden for deres eget felt som prostituerede, butiksassistenter, skopudsere, taxachauffører eller om det er eksperter inden for retsvidenskab og psykologi, historie, teologi – eller bare almindelige mennesker, der kan hjælpe ham til større indblik i nogle af Sydafrikas mange etniciteter og sprogfællesskaber.
Deon Meyer hopper også gerne op på en motorcykel og gennemfører de ruter, der køres ad i hans romaner, og han læser om de emner, han bruger og berører i sin fiktion.
Udvalgte bøger
- Jægerens hjerte
Kær Xhosa kriger har mange navne. Tiny alias Umzingeli alias Thobela Mpayipheli er hovedperson i den moderne krimithriller ”Proteus”, 2003 (”Jægerens hjerte”, 2007) fra Sydafrika. Mpayipheli er en ...
Læs mere om bogen - Jægerens bytte
Deon Meyers ”Infanta” fra 2005 (”Jægerens bytte”, 2008) består af tre parallelle fortællinger om skæbner, der gradvist flettes sammen: den unge mor og callgirl, Christine var Rooyen; Thobela Mpayip...
Læs mere om bogen - Tretten timer
Der kan nå at ske meget i et menneskes liv på en dag, hvilket der også gør denne dag i den tørlagte alkoholiker og kriminalkommissær Benny Griessels liv. I ”13 Uur”, 2008 (”Tretten timer”, 2012) mø...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Deon Meyer
1994
Deon Meyer
1996
Deon Meyer
1997
Deon Meyer
2000
Deon Meyer
2007
Deon Meyer
2009
Deon Meyer
2010
Deon Meyer
2011
Kogebog
Deon Meyer og Anita Meyer
2011
Om forfatterskabet
Netmedier
En veludbygget hjemmeside med presseklip, interview, præsentationer og anmeldelser af hans romaner m.m.
Deon Meyer om sproget afrikaans.
Deon Meyer om sit forfatterskab og det at skrive.
Artikler
Matthew Lewin
The Guardian, 2007-07-21.
Tonny Vorm
Information, 2012-03-29.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
I’ll never leave South Africa
Jonathan Clayton
The Times, 2011-04-09.
