
Dolly Alderton
- Redaktionenjuli 2026
- Marie Hjørnet Nielsencand.mag., 2021
Intro
Med et glimt i øjet og et skarpsindigt sprog skriver den engelske forfatter Dolly Alderton om at forlade ungdommen og famle sig vej ind i voksenlivet. I både ”Alt jeg ved om kærlighed” (2019) og ”Spøgelser” (2021) tegner Alderton et nuanceret billede af sin generations syn på kærlighed. Kærlighed i en tid, hvor den første kontakt sker på datingapps og sociale medier, og hvor udtryk som ’ghosting’ og ’stalking’ er en del af vokabulariet. Men det er ikke kun den romantiske kærlighed, der kommer under lup i forfatterskabet – venindekærligheden er mindst lige så vigtig, hvis ikke vigtigere.
Baggrund
Dolly Alderton blev født i London i 1988 og er halvt canadisk. Hun voksede op i en middelklassefamilie, der boede i Stanmore, en forstad til London. Som teenager kom hun på kostskole, der kun var for piger, og derfor var hendes første rigtige kontakt med det modsatte køn på de sociale medier. Hun er barn af den såkaldte millennialgeneration, der dækker over gruppen født mellem 1985 og 2000, og er vokset op med medieteknologiens nye muligheder for at socialisere sig. Muligheder, der også har haft indflydelse på, hvordan Alderton knytter venskaber og intime forhold i sit voksenliv. Teknologien kan skabe en falsk fornemmelse af tæthed, mener hun: ”Mænd og kvinder i min generation talte for første gang rigtig sammen som teenagere i chatrum på nettet og på tidlige sociale medier som MSN Messenger og Myspace. Det skaber en diskrepans, og jeg tror, det er derfor, at jeg finder det så svært at kommunikere med mænd. Selv nu lærer vi hinanden at kende på sociale medier. Vi præsenterer vores identitet på sociale medier, og vi forsøger at danne intime bånd online med de mænd, vi dater.” [1]Kristine Nødgaard-Nielsen"Min generation har mistet pligtfølelsen. Alle er t…Berlingske, 2019-01-03..
”Morrissey beskrev engang sit teenageliv som ’at vente på en bus, der aldrig kom’, en følelse der kun bliver stærkere af at gå ungdommen i møde et sted, der føles som et beige-i-beige venteværelse. Jeg kedede mig, jeg var trist og ensom, og jeg ønskede bare, at min barndom ville forsvinde.”

Født
31. august 1988, London.
Uddannelse
Kandidat i engelsk og drama fra Exeter Universitet.
Debut
Everything I Know About Love. Fig Tree, 2018.
Litteraturpriser
National Book Award, 2018.
Seneste udgivelse
Godt materiale. People's, 2026. (Good material, 2024). Oversat af Maria Brus Pedersen.
Inspiration
Egne erfaringer og historier fra venner.
Dolly Alderton har en kandidatgrad i engelsk og drama fra Exeter Universitet. Ved siden af sin forfatterkarriere arbejder hun som skribent på avisen The Sunday Times, hvor hun skriver om kærlighed, venskab og feminisme, og som podcastvært på ”Love Stories”, hvor hun interviewer skuespillere, komikere og musikere om de lidenskaber, der har været med til at forme dem. Hendes interesse for kærlighedsrelationer skinner igennem i hendes arbejdsliv. Selv har hun været single det meste af sit liv, men det har heller aldrig ligget i kortene, at hun skulle være hende, der giftede sig med sin barndomskæreste og kun havde sex med en håndfuld mænd, siger hun i et interview. [2]Emilie Maarbjerg MørkVi har brug for en buffet af historier om, hvordan man …Politiken, 2019-03-01..
Som teenager kunne Dolly Alderton ikke vente med at blive voksen, men voksenlivet har også sine udfordringer, især at blive 30 har været skelsættende for hende: ”Det er let at sige, at man ikke går op i ungdom, udseende, frugtbarhed og en mands syn på en, når de ting falder ud til ens fordel. Men da jeg blev 30, havde jeg et meget blotlæggende øjeblik, hvor jeg indså, at de ting forsvinder på et tidspunkt. De er ved at forsvinde.” [1]Kristine Nødgaard-Nielsen"Min generation har mistet pligtfølelsen. Alle er t…Berlingske, 2019-01-03..
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Alt hvad jeg ved om kærlighed
Dolly Aldertons debutroman ”Everything I Know About Love” (”Alt hvad jeg ved om kærlighed”, 2019) udkom i 2018. Allerede før man har bladret om på første side, giver bogen indtrykket af at være et ...
Læs mere om bogen - Spøgelser
”Ghosts” (”Spøgelser”, 2021) er Dolly Aldertons anden roman, og den udkom i 2020. Titlen refererer både til datingfænomenet ’Ghosting’, der dækker over at blive ignoreret af den person man dater, o...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Dolly Alderton
Hr. Ferdinand, 2019. (Everything I Know About Love, 2018). Oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen.
Dolly Alderton
Hr. Ferdinand, 2021. (Ghosts, 2020). Oversat af Giovanna Alesandro.
Dolly-Alderton
People's, 2026. (Good material, 2024). Oversat af Maria Brus Pedersen.
Andet
Dolly Alderton
2026. (Dear Dolly, 2022). Oversat af Maria Brus Pedersen
Om forfatterskabet
Web
Sociale medier
Kilder citeret i portrættet
"Min generation har mistet pligtfølelsen. Alle er t…
Kristine Nødgaard-Nielsen
Berlingske, 2019-01-03.
Vi har brug for en buffet af historier om, hvordan man …
Emilie Maarbjerg Mørk
Politiken, 2019-03-01.

