Sally Rooney

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2024

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., august 2018

Irske Sally Rooney buldrede ind på den litterære scene med sin kometdebut “Samtaler med venner” om den kølige og begavede Frances, der må se sin selvtilstrækkelighed udfordret af kærlighed fra flere fronter. Satirisk og skarpt tegner Rooney portrætter af unge mennesker på vej ud i voksenlivet og af en generation, der ikke har de samme vilkår som den foregående. Senest gør hun i samtidsromanen “Skønne verden, hvor er du” op med den altædende berømmelseskultur, kendte forfattere er udsat for.

Baggrund

Sally Rooney er født i 1991 og voksede op i den lille vestirske by Castlebar med en far, der arbejdede for Telecom og en mor, der arbejdede i et kunstcenter. Hun har en ældre bror og en yngre søster. Rooney læste engelsk på Trinity College i Dublin og begyndte på en overbygning i politik, som hun sprang fra til fordel for en kandidatgrad i amerikansk litteratur.

”Jeg tror bare ikke, det er muligt at elske mere end ét menneske, sagde Camille. Jeg mener, af hele hjertet, sådan virkelig elske.
Havde dine forældre et yndlingsbarn? sagde Bobbi. Det må have været hårdt for dig.”

”Samtaler med venner”, s. 264-265.

Allerede som 15-årig skrev hun sin første roman, som hun dog selv omtaler som “Absolute trash” [1]. I slutningen af 2014 begyndte hun at skrive konstant, sideløbende med afslutningen af sine universitetsstudier, og på bare tre måneder skrev hun 100.000 ord af sin debutbog, “Conversations with friends”, der kom i juni 2017. Som studerende vandt hun titlen som Europas bedste studerende debattør, og hendes sociale erfaringer fra debatmiljøet er kommet hende til gode i romanskrivningen.

Foto: Jonny Davies

Født
1991, County Mayo, Irland.
Uddannelse
Cand.mag. i amerikansk litteratur, Trinity College, Dublin.
Debut
Conversations with friends, 2017.
Litteraturpriser
Sunday Times Young Writer of the Year, 2017. Costa Novel Award, 2018. Novel of the Year, Irish Book Awards 2018. Waterstones Book of the Year, 2018. Book of the Year, British Book Awards 2019.
Seneste udgivelse
Intermezzo. Gutkind, 2024. Oversætter: Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Roman.
Inspiration
Musik, kunst, litteratur.

I et interview fortæller hun, hvordan hun mødte en elitær og ukendt verden: “Jeg tænkte, at jeg meget hurtigt blev nødt til at indoptage de normer og den sociale opførsel og etikette, der ville få mig til at føle mig socialt accepteret”. [2]. Derudover har hun ordet i sin magt og indblik i mange politiske og samfundsmæssige emner, hvilket hun også har brugt i sine romaner. Før debuten har hun bl.a. haft skønlitterære tekster i litteraturmagasinerne Dublin Review og Winter Pages og The Stinging Fly – som hun også er redaktør af.

I 2018 udkom hendes anden roman, “Normal People”, der allerede inden udgivelsen var longlistet til Man Booker Prize 2018 og som i 2020 blev filmatiseret af BBC Three og Hulu. Bogen udkom på dansk i 2019 med titlen “Normale mennesker”. I 2021 udkom “Skønne verden, hvor er du”.

Sally Rooney har været aktiv i bl.a. debatten om fri abort op til en folkeafstemning i maj 2018, der gav irske kvinder ret til lovlig abort.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Sally Rooney læser op fra "Conversations with friends" ("Samtaler med venner”), 2018.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Sally Rooneys romaner giver et indblik i, hvordan det er at være ungt menneske i Dublin i dag. Hvordan taler mennesker med hinanden, og hvad er deres muligheder i livet? Både samtaler, e-mails, messengerbeskeder og sms’er er gengivet, og det giver et meget virkelighedsnært billede af interaktion og af karakterernes jargon og tone. For Sally Rooney har det været oplagt at indoptage skriftlig kommunikation i sin debutroman: “Det virker meget naturligt, at når vores kommunikationsformer ændrer sig så hurtigt, som de har gjort de seneste 20 år, så må fiktionen også ændre sig hurtigt. Jeg kunne ikke forestille mig, hvordan disse karakterer ville leve deres liv uden konstant at sende sms’er og emails eller uden at have messenger-samtaler kørende eller læse gamle korrespondancer igennem eller se på videoer eller klip af hinanden.” [2].

Ved at gengive så meget dialog giver Rooney sine romankarakterer lov til selv at formulere sig og vise deres præferencer. Dialogerne bliver til små dramatiske forestillinger, og man fornemmer forfatterens begejstring for at skrive dem: “Dialog er det sjoveste at skrive (…) Det er lige som en tenniskamp. Man skriver den første sætning og så ping, ping, så skal det gå frem og tilbage.” [1]. Det spænd, der er mellem krop og tekst, fordrer misforståelser og skjuler usikkerhed; kroppens signaler kan ikke lyve, men i teksten kan man virke selvsikker og fuld af overskud. Den eksistentielle søgen i forhold til identitet gør sig også gældende over for seksualitet, der hverken synes fast eller forudbestemt.

“Samtaler med venner” viser, hvordan ens politiske overbevisninger både kan forme og være en hæmsko for ens liv. Frances og Nick er begge spundet ind i en feministisk forvisning om, at mennesker ikke må undertrykke hinanden, og det hæmmer deres forhold. Selvom de mener, at normer skal nedbrydes, og man må leve sit liv, som man vil, så er det næsten umuligt at slippe ud af de konventioner, samfundet og venner lægger ned over ens liv.

I en på overfladen let og munter bog ligger der en analyse af det irske samfund, der i Frances’ perspektiv har erstattet katolicisme med kapitalisme. Frances opsøger kirken, når hun har behov for trøst, fortæller Rooney: “Og det, religion repræsenterer med hensyn til etiske perspektiver, er noget, jeg tror mangler. Jeg mener ikke på en overnaturlig måde, men på en filosofisk måde. På samme måde – hvor finder folk trøst i perioder med enorm lidelse? Kapitalismen har ikke rigtig et svar. Det frie marked hjælper dig ikke, så hvad er erstatningen for det, religion engang var? Det giver mening for mig, at Frances ville vende tilbage til den oprindelige kilde, som ville være religion, for at få etisk vejledning.” [3].

Uden at fordømme skildrer Rooney, der er erklæret marxist, i sine romaner klasseskel og samfundsmæssige vilkår for sin generation. Men også at vanskelige forældrerelationer og forelskelser er de samme for alle mennesker, trods klasseskel og social status. Og så handler hendes værker i høj grad om privilegier, og om, at den slags altid er afhængig af øjnene, der ser.

Beslægtede forfatterskaber

Irske Roddy Doyles romaner, f.eks. “The Commitments” fra 1987, er bygget op omkring dialoger, er grundhumoristiske og har fokus på arbejderklassen – i lighed med Sally Rooneys “Samtaler med venner”, der er dialogbåret, sjov og hvor Frances forsøger at komme ud af sin baggrund i den lavere middelklasse.

Ida Holmegaard skriver i sin debut “Emma Emma” (2015) om forholdet mellem to veninder en lang varm sommer. Agnes er tiltrukket af Emma, men ser samtidig Anton, og spændingerne i de indbyrdes relationer vokser i løbet af sommeren. Grænsen mellem venskab og lesbisk lidenskab er ikke entydig.

I slutningen af “Samtaler med venner” vil Nick give Frances et godt råd om litteratur og siger: “De har genoptrykt den der Chris Kraus-roman for nylig, sagde han. Jeg læste en anmeldelse, det lyder som en, du ville kunne lide.” (s. 323-324). Det er formodentlig Chris Kraus’ “I love Dick”, der udkom i 1997, men som har fået (fornyet) opmærksomhed de senere år og udkom på dansk i 2017. Bøgerne har klare ligheder i den måde, parforholdsrelationer udforskes og formidles i brevvekslinger og med romanernes metaperspektiv på kærlighed, seksualitet og kommunikation. Hvem udøver magt over hvem og med hvilke midler, synes begge romaner at spørge.

Selvom “Samtaler med venner” ikke benytter sig ret meget af rumskabende kommentarer eller visuelle panoreringer, fungerer den meget filmisk. Dialogerne og den intense spænding i relationerne, som skrives frem, står lysende klart, og det, sammenholdt med tematikker omkring seksualitet, skjult begær og parforholdsproblemer, leder tankerne hen på en film som f.eks. “Call me by your name” (2017) af Luca Guadagnino (baseret på romanen af samme navn af André Aciman), hvor en fransk familie får besøg af den yngre amerikanske akademiker Oliver, der indleder et homoerotisk forhold til den 17-årige Elio.