
Sally Rooney
- Redaktionenseptember 2024
- Anne Vindumcand.mag., august 2018
Intro
Irske Sally Rooney buldrede ind på den litterære scene med sin kometdebut “Samtaler med venner” om den kølige og begavede Frances, der må se sin selvtilstrækkelighed udfordret af kærlighed fra flere fronter. Satirisk og skarpt tegner Rooney portrætter af unge mennesker på vej ud i voksenlivet og af en generation, der ikke har de samme vilkår som den foregående. Senest gør hun i samtidsromanen “Skønne verden, hvor er du” op med den altædende berømmelseskultur, kendte forfattere er udsat for.
Baggrund
Sally Rooney er født i 1991 og voksede op i den lille vestirske by Castlebar med en far, der arbejdede for Telecom og en mor, der arbejdede i et kunstcenter. Hun har en ældre bror og en yngre søster. Rooney læste engelsk på Trinity College i Dublin og begyndte på en overbygning i politik, som hun sprang fra til fordel for en kandidatgrad i amerikansk litteratur.
”Jeg tror bare ikke, det er muligt at elske mere end ét menneske, sagde Camille. Jeg mener, af hele hjertet, sådan virkelig elske.
Havde dine forældre et yndlingsbarn? sagde Bobbi. Det må have været hårdt for dig.”
Allerede som 15-årig skrev hun sin første roman, som hun dog selv omtaler som “Absolute trash” [1]Paula Cocozza'I have an aversion to failure': Sally Rooney feels the buzz of…The Guardian, 2017-05-24.. I slutningen af 2014 begyndte hun at skrive konstant, sideløbende med afslutningen af sine universitetsstudier, og på bare tre måneder skrev hun 100.000 ord af sin debutbog, “Conversations with friends”, der kom i juni 2017. Som studerende vandt hun titlen som Europas bedste studerende debattør, og hendes sociale erfaringer fra debatmiljøet er kommet hende til gode i romanskrivningen.

Født
1991, County Mayo, Irland.
Uddannelse
Cand.mag. i amerikansk litteratur, Trinity College, Dublin.
Debut
Conversations with friends, 2017.
Litteraturpriser
Sunday Times Young Writer of the Year, 2017. Costa Novel Award, 2018. Novel of the Year, Irish Book Awards 2018. Waterstones Book of the Year, 2018. Book of the Year, British Book Awards 2019.
Seneste udgivelse
Intermezzo. Gutkind, 2024. Oversætter: Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Roman.
Inspiration
Musik, kunst, litteratur.
I et interview fortæller hun, hvordan hun mødte en elitær og ukendt verden: “Jeg tænkte, at jeg meget hurtigt blev nødt til at indoptage de normer og den sociale opførsel og etikette, der ville få mig til at føle mig socialt accepteret”. [2]Isobel ThompsonSally Rooney Sees Right Through YouVogue, 2017-07-28.. Derudover har hun ordet i sin magt og indblik i mange politiske og samfundsmæssige emner, hvilket hun også har brugt i sine romaner. Før debuten har hun bl.a. haft skønlitterære tekster i litteraturmagasinerne Dublin Review og Winter Pages og The Stinging Fly – som hun også er redaktør af.
I 2018 udkom hendes anden roman, “Normal People”, der allerede inden udgivelsen var longlistet til Man Booker Prize 2018 og som i 2020 blev filmatiseret af BBC Three og Hulu. Bogen udkom på dansk i 2019 med titlen “Normale mennesker”. I 2021 udkom “Skønne verden, hvor er du”.
Sally Rooney har været aktiv i bl.a. debatten om fri abort op til en folkeafstemning i maj 2018, der gav irske kvinder ret til lovlig abort.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Samtaler med venner
Sally Rooneys debutroman “Conversations with friends” fra 2017 (“Samtaler med venner”, 2018) er fortalt af den 21 årige universitetsstuderende Frances, der skriver digte, er i praktik på et litteræ...
Læs mere om bogen - Normale mennesker
På omslaget af Sally Rooneys “Normal People” fra 2018 (“Normale mennesker”, 2019) ligger to mennesker tæt omslyngede i en konservesdåse. Dåsen er åbnet, så man kan få et kig ned til personerne, men...
Læs mere om bogen - Skønne verden, hvor er du
Sally Rooneys tredje bog, “Beautiful World, Where Are You” fra 2021 (“Smukke verden, hvor er du”, 2021) er et kampskrift for kærlighed og et ætsende opgør med den heltedyrkelse, visse forfattere ud...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Sally Rooney
Rosinante, 2018. (Conversations with friends, 2017). Oversætter: Karen Fastrup.
Sally Rooney
Rosinante, 2019. (Normal People, 2018). Oversætter: Karen Fastrup.
Sally Rooney
Gutkind, 2021. (Beautiful World, Where Are You, 2021). Oversætter: Karen Fastrup.
Sally Rooney
Gutkind, 2024. (Intermezzo, 2024). Oversætter: Siri Ranva Hjelm Jacobsen.
Om forfatterskabet
Ellen Tannam
This is guts, 2017.
Yen Pham
Literary hub, 2017-12-07.
Maria Skov Quistgaard
Information, 2018-10-19.
Podcast
Politiken Bogfolk, 2021-09-17.
Kilder citeret i portrættet
'I have an aversion to failure': Sally Rooney feels the buzz of…
Paula Cocozza
The Guardian, 2017-05-24.
Sally Rooney Sees Right Through You
Isobel Thompson
Vogue, 2017-07-28.
Sally Rooney: ‘A large part of my style has definitely develope…
Michael Nolan
Irish Times, 2017-11-13.

