BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
dorte lilmose
Foto: Erik Bech
*Seneste udgivelse

Dorte Lilmose

Senest opdateret
  • Redaktionen
    marts 2026
Hovedforfatter
  • Charlotte Hitzner Jørgensen
    cand.theol., maj 2018

Intro

Der bliver hakket hænder af, kastet med lort og skudt med AK 47’ere i Dorte Lilmoses bøger, der ikke er for sarte sjæle. Men det er også meningen, for bøger til børn og unge skal være alt andet end pussenussede, mener hun. Derfor tager Dorte Lilmose livtag med tunge, alvorlige emner som krigens grusomheder set gennem børnesoldaters øjne og hvordan det er at leve i skyggen af en alvorligt syg søskende, men hun skriver også poetisk om alderdom, drømme, døden og sydvestklædte måger.

Baggrund

Dorte Lilmose blev født i 1966 på øen Mors, der ligger i Limfjorden. Hun drømte fra barnsben om at blive forfatter, men fordi hun havde svært ved at høre og dermed også stave, skød hun drømmen til side. Selv siger hun om dette: ”Lige siden jeg var barn, har jeg lavet historier på papir og inde i mit hoved. Jeg havde faktisk tidligt en drøm om at skrive bøger, men tænkte: Det kan du ikke, Dorte, når du er så dårlig til diktat. Så drop den drøm, for en forfatter laver ikke stavefejl, og jeg lavede mange stavefejl i skolen, når vi havde diktat. Jeg hadede diktat, for når læreren fx læste hopper, så kunne det i mine ører let blive til lopper. Så jeg sad på forreste række i hele min skoletid pga. dårlig hørelse, men selv om jeg sad der, så fik jeg alligevel stavefejl i diktat, og det tog selvtilliden. Det var måske derfor, at jeg skulle blive ældre, før jeg turde gøre noget ved min drøm om at skrive bøger.” [1]Bent RasmussenI en børnesoldats liv er der ingen kære mor. Skolebiblioteket2014-10-16.

”Jeg havde aldrig set døden før. Den var grim. Grimmere, end jeg troede. Nok det grimmeste, jeg havde set i hele mit liv. Død var død. Leg kan laves om. Det her var ikke en leg.”

”Drengen der kom i fængsel”, s. 16.
dorte lilmose
Foto: Erik Bech
  • Født

    1966 på Mors.

  • Uddannelse

    Ergoterapeut. Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2008.

  • Debut

    Drengen der kom i fængsel. Gyldendal, 2008.

  • Litteraturpriser

    Skriverprisen, 2014.

  • Seneste udgivelse

    En må dø i København. Dansklærerforeningens Forlag, 2025.

  • Inspiration

    Hendes tre børn.

I stedet uddannede hun sig til ergoterapeut og arbejdede i en årrække med genoptræning af mennesker, der var kommet til skade. Men forfatterdrømmen blev ved at følge Dorte Lilmose, og da hun hørte om uddannelsen på Forfatterskolen for Børnelitteratur, søgte hun i 2006 ind og blev optaget. I 2008 dimitterede Dorte Lilmose fra skolen, og samme år debuterede hun med bogen ”Drengen der kom i fængsel”. Siden har hun udgivet i omegnen af 25 bøger, der spænder fra faglitteratur over billedbøger til ungdomsromaner.

Dorte Lilmose er gift og har tre børn. Hun er bosiddende i Virum og arbejder ved siden af sin forfattervirksomhed som ergoterapeut på et bosted for autister.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Dorte Lilmose skriver bøger til børn og unge om emner, der er svære og tunge. Der er børnesoldater, der oplever krigens grusomhed, der er børn, der slides i stykker af skilsmisser og der er børn, som lever i skyggen af en svært handicappet søskende. Selv siger Dorte Lilmose om sit valg af emner: ”Voksne må læse krimier og bøger om sex og vold, og hvor folk slår hinanden ihjel. Men når det gælder børn, vil de fleste forældre helst have, at det hele er lidt pænt. Jeg synes godt, man må skrive om alt det, der også er en del af livet: At børn kan opleve at blive trukket i, når skilsmissebølgerne går højt. At juleaften ikke bare er lykkelig for alle. At livet med en søskende, der er handicappet eller syg, kan vække svære følelser, som had, jalousi, dårlig samvittighed. Så jeg prøver at give det usagte ord, for jeg tror, at djævlen har svært ved at vokse sig stor og stærk, når den kaldes ved navn.” (Maja Plesner (red.): Dorte Lilmose: Man skal tage børn alvorligt. GUmagasin, 2016-04-12).

Tematisk kredser Dorte Lilmose om ensomhed og længslen efter at høre til. Det er tilfældet i bl.a. ”Anomali”, hvor Saga er helt alene med sine tanker og følelser, fordi hendes forældre ikke har overskuddet til at rumme hende. I stedet finder hun et fællesskab hos naboen Wyrna, hvor hun føler sig set. Det samme gør sig gældende i ”Ingen vej tilbage”, hvor Jonas oplever at være en del af et fællesskab, som han ellers aldrig før har prøvet at være en del af.

Fælles for mange af Dorte Lilmoses bøger er også, at voksne, positive rollemodeller er fraværende, således forstået, at de voksne, som er tilstede, ofte er kriminelle, krigsherrer eller følelsesmæssigt og mentalt fraværende. Uden en voksen til at lede sig på vej, eller til at håndtere alvorlige problemstillinger, tvinges romanernes hovedpersoner derfor til at træffe valg, som ingen børn eller unge burde skulle forholde sig til, f.eks. at dræbe et andet menneske eller skære læberne af sin egen bror for selv at overleve.

Beslægtede forfatterskaber

Dorte Lilmose har i store dele af sit forfatterskab beskæftiget sig med alvorstunge emner som hadforbrydelser i ”Er du okay?”, børnesoldater i ”Dræb eller dø”, vold i ”Ingen vej tilbage” og det at stå i skyggen af en alvorligt syg søskende i ”Anomali”.

Netop motivet at være et skyggebarn, det vil sige et barn, der lever i skyggen af en søskendes sygdom, handicap eller død, findes også i romanen ”Ellens Ark” (2014) af Rebecca Bach-Lauritsen. Pigen Ellen kommer en dag hjem fra skole og finder sin bror David død i entreen. David er faldet ned af trappen og har knust sit hoved mod gangens klinker. Historien fortælles fra Ellens synsvinkel og viser, hvordan hun glemmes af forældrene, der opsluges af sorg over deres tab. Ellen overlades til sig selv og må alene håndtere sin sorg.

Et andet gennemgående motiv i forfatterskabet er den rå vold. Den finder man også i Nicole Boyle Rødtnes’ roman ”Bitchen mellem os” (2010), der handler om pigerne Katrine og Astrid, der er forelsket i den samme dreng, Alex. Katrine og Alex er kærester, men på en ferie møder Alex og Astrid hinanden og bliver stormende forelskede. Men Katrine vil ikke slippe Alex, der er hendes eneste faste holdepunkt i en hverdag præget af farens alkoholisme, og hun griber til sidst til vold for at skille Astrid og Alex ad.

Et tredje motiv er det ensomme barn, der ønsker at blive set og rummet i et fællesskab. Dette motiv findes også Anita Krumbachs ”Et mærkeligt skib” (2009), hvor drengen Elo kæmper for at blive en del af klassekammeraten Runes familiefællesskab, fordi hans egen far er mentalt fraværende og ude af stand til at drage omsorg for sin søn. Men Elo kender ikke de sociale spilleregler og kommer derfor hele tiden til at opføre sig forkert og anmassende, hvilket resulterer i at Runes familie til sidst afviser ham.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Ungdomsbøger

Drengen der kom i fængsel
Drengen der kom i fængsel

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2008.

Limkysset
Limkysset

Dorte Lilmose

Høst & Søn, 2009.

Drengen der så på
Drengen der så på

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2010.

Er du okay
Er du okay

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2011.

Hvad tror de selv
Hvad tror de selv

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2011.

Dødens mobil
Dødens mobil

Dorte Lilmose

Turbine, 2014.

Dræb eller dø
Dræb eller dø

Dorte Lilmose

Turbine, 2014.

Tro på dig selv
Tro på dig selv

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2015.

Træn din vilje
Træn din vilje

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2015.

Ta’ til Tåløse
Ta’ til Tåløse

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2015.

Karl og Klara – Hajer og havfruer
Karl og Klara – Hajer og havfruer

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2017.

Karl og Klara – Dyk så, Karl
Karl og Klara – Dyk så, Karl

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2017.

ANOMALI
ANOMALI

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2017.

Ingen vej tilbage
Ingen vej tilbage

Dorte Lilmose

Alinea, 2018.

Det ku' ha' været mig
Det ku' ha' været mig

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2020.

Dræb eller dø
Dræb eller dø

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2023. Illustreret af Angelica Inigo. (Mellem rum).

En må dø i København
En må dø i København

Dorte Lilmose

Dansklærerforeningens Forlag, 2025.

Antologier

Skindet er det bedste på en ræv. BoD

Dorte Lilmose

2011

Legoklodserne

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2016.

Billedbøger

Pigen, spøgelset og den blå næse
Pigen, spøgelset og den blå næse

Dorte Lilmose

Høst & Søn, 2009.

Klø, når det klør
Klø, når det klør

Dorte Lilmose

Turbine, 2012.

På loftet sidder Jesus
På loftet sidder Jesus

Dorte Lilmose

Alfa, 2014.

Barnet med abearme
Barnet med abearme

Dorte Lilmose

Turbine, 2014.

Karl & Klara

Dyk så, Karl
Dyk så, Karl

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2027. Illustreret af Dina Gellert. (1).

Hajer og havfruer
Hajer og havfruer

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2017. Illustreret af Dina Gellert. (2).

Vatdyr og kuglelyn
Vatdyr og kuglelyn

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2018. Illustreret af Dina Gellert. (3).

En kagekone og to killinger
En kagekone og to killinger

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2019. Illustreret af Dina Gellert. (4).

Fagbøger

Fantasy
Fantasy

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2013.

Jakob Martin Strid
Jakob Martin Strid

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2014.

Flemming Quist Møller
Flemming Quist Møller

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2014.

Lene Kaaberbøl
Lene Kaaberbøl

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2015.

Kenneth Bøgh Andersen
Kenneth Bøgh Andersen

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2017.

Marianne Iben Hansen
Marianne Iben Hansen

Dorte Lilmose

Gyldendal, 2021. (Faktisk!).

Alkohol
Alkohol

Dorte Lilmose

Dansklærerforeningens Forlag, 2025.

Om forfatterskabet

Forfatterens hjemmeside (konstateret utilgængelig 2023-09-03)

På Dorte Lilmoses hjemmeside kan du læse mere om forfatteren, nye udgivelser og anmeldelser.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Dorte Lilmose

Kilder citeret i portrættet

[1]

I en børnesoldats liv er der ingen kære mor. Skolebiblioteket

Bent Rasmussen

2014-10-16

[2]

Plesner, Maja (red.): Dorte Lilmose: Man skal tage børn alvorligt (konstateret …

GUmagasin, 2016-04-12.