Dorte Lilmose

Genrer og tematikker

Dorte Lilmose skriver bøger til børn og unge om emner, der er svære og tunge. Der er børnesoldater, der oplever krigens grusomhed, der er børn, der slides i stykker af skilsmisser og der er børn, som lever i skyggen af en svært handicappet søskende. Selv siger Dorte Lilmose om sit valg af emner: ”Voksne må læse krimier og bøger om sex og vold, og hvor folk slår hinanden ihjel. Men når det gælder børn, vil de fleste forældre helst have, at det hele er lidt pænt. Jeg synes godt, man må skrive om alt det, der også er en del af livet: At børn kan opleve at blive trukket i, når skilsmissebølgerne går højt. At juleaften ikke bare er lykkelig for alle. At livet med en søskende, der er handicappet eller syg, kan vække svære følelser, som had, jalousi, dårlig samvittighed. Så jeg prøver at give det usagte ord, for jeg tror, at djævlen har svært ved at vokse sig stor og stærk, når den kaldes ved navn.” (Maja Plesner (red.): Dorte Lilmose: Man skal tage børn alvorligt. GUmagasin, 2016-04-12).

Tematisk kredser Dorte Lilmose om ensomhed og længslen efter at høre til. Det er tilfældet i bl.a. ”Anomali”, hvor Saga er helt alene med sine tanker og følelser, fordi hendes forældre ikke har overskuddet til at rumme hende. I stedet finder hun et fællesskab hos naboen Wyrna, hvor hun føler sig set. Det samme gør sig gældende i ”Ingen vej tilbage”, hvor Jonas oplever at være en del af et fællesskab, som han ellers aldrig før har prøvet at være en del af.

Fælles for mange af Dorte Lilmoses bøger er også, at voksne, positive rollemodeller er fraværende, således forstået, at de voksne, som er tilstede, ofte er kriminelle, krigsherrer eller følelsesmæssigt og mentalt fraværende. Uden en voksen til at lede sig på vej, eller til at håndtere alvorlige problemstillinger, tvinges romanernes hovedpersoner derfor til at træffe valg, som ingen børn eller unge burde skulle forholde sig til, f.eks. at dræbe et andet menneske eller skære læberne af sin egen bror for selv at overleve.

Beslægtede forfatterskaber

Dorte Lilmose har i store dele af sit forfatterskab beskæftiget sig med alvorstunge emner som hadforbrydelser i ”Er du okay?”, børnesoldater i ”Dræb eller dø”, vold i ”Ingen vej tilbage” og det at stå i skyggen af en alvorligt syg søskende i ”Anomali”.

Netop motivet at være et skyggebarn, det vil sige et barn, der lever i skyggen af en søskendes sygdom, handicap eller død, findes også i romanen ”Ellens Ark” (2014) af Rebecca Bach-Lauritsen. Pigen Ellen kommer en dag hjem fra skole og finder sin bror David død i entreen. David er faldet ned af trappen og har knust sit hoved mod gangens klinker. Historien fortælles fra Ellens synsvinkel og viser, hvordan hun glemmes af forældrene, der opsluges af sorg over deres tab. Ellen overlades til sig selv og må alene håndtere sin sorg.

Et andet gennemgående motiv i forfatterskabet er den rå vold. Den finder man også i Nicole Boyle Rødtnes’ roman ”Bitchen mellem os” (2010), der handler om pigerne Katrine og Astrid, der er forelsket i den samme dreng, Alex. Katrine og Alex er kærester, men på en ferie møder Alex og Astrid hinanden og bliver stormende forelskede. Men Katrine vil ikke slippe Alex, der er hendes eneste faste holdepunkt i en hverdag præget af farens alkoholisme, og hun griber til sidst til vold for at skille Astrid og Alex ad.

Et tredje motiv er det ensomme barn, der ønsker at blive set og rummet i et fællesskab. Dette motiv findes også Anita Krumbachs ”Et mærkeligt skib” (2009), hvor drengen Elo kæmper for at blive en del af klassekammeraten Runes familiefællesskab, fordi hans egen far er mentalt fraværende og ude af stand til at drage omsorg for sin søn. Men Elo kender ikke de sociale spilleregler og kommer derfor hele tiden til at opføre sig forkert og anmassende, hvilket resulterer i at Runes familie til sidst afviser ham.

Relaterede forfattere