Eik Skaløe

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2017

Hovedforfatter

Line Rasmussen
cand.mag., 2013

Manden bag hittet ”Itsi bitsi ta’ med mig til Nepal” blev fundet død i Indien efteråret 1968. Han blev kun 25 år, men nåede at sætte flere spor end de fleste. I dag er Eik Skaløe synonym med 1960’ernes ungdomsoprør, og de psykedeliske, fabulerende tekster, han skrev til Steppeulvenes plade ”Hip”, er for længst blevet en del af den danske rockhistorie. Skaløe drømte om at blive forfatter, men fik først udgivet sine ord mange år efter sin død. Offentliggørelsen af de gamle breve danner billedet af en fremadsynet kunstner.

Baggrund

Eik Bjarne Skaløe blev født ‘Sørensen’ i 1943. Han voksede op i København med sine frisindede forældre og lillesøsteren Iben, der senere har bidraget til, at Eiks breve til familien er blevet trykt i bogform (”Breve fra vejen af rågummisåler”, 2013). Efter folkeskolen gik Eik på studenterkursus, når han ikke havde travlt med at skrive, læse og være aktiv i anti-atomkraftmiljøet. Her mødte han Iben Nagel Rasmussen – datter af forfatterne Halfdan Rasmussen og Ester Nagel – som blev hans åndsfælle og store kærlighed, også efter de gik fra hinanden.

”En biskop brænder bål i byens gader / af flere vognlæs Peter Belli plader / undskyld hvis jeg lyder tem’lig bitter / det skyldes at jeg elsker Mr. Peter / rødderne prygler, menigheden hyler / hr. Pastor, hvis De tror der er en chance / så send den blå vogn og en ambulance.”

”Drej 000” fra ”Hip”.

Eik skrev mange breve til Iben (“Itsi Bitsi”) frem til sin død i 1968. Brevene kan læses i bogen “Breve til en veninde”, som blev udgivet første gang i 1993 med kommentarer af Iben. Bogen giver et overblik over Eik Skaløes sidste leveår, hvor han rejste rundt med sin guitar i Europa, Afrika og i Østen ligesom mange andre af hans samtidige.

Foto: Knud Jacobsen

Født
28. maj 1943 i Nordvest i København.
Død
15. oktober 1968 i Indien.
Uddannelse
Studenterkursus og et kort ophold på Kunsthøjskolen i Holbæk.
Debut
Hip. Exlibris, 1967.
Litteraturpriser
Ingen, men fik i 2003 musikprisen Steppeulven opkaldt efter sit band Steppeulvene. Også en plads i København bærer Skaløes navn.
Seneste udgivelse
Trip - tekster fra tresserne. Artur, 2017. Tekster.
Inspiration
Bob Dylan, Albert Camus, Hermann Hesse og Klaus Rifbjerg.

Skaløe var rastløs og nysgerrig. Også i forhold til de euforiserende stoffer, der blev populære i 1960’erne. Både i Danmark og på sine rejser eksperimenterede han med forskellige former for narkotika. Dengang var der ikke den store erfaring med bivirkninger og Eik fik et misbrug, ovenikøbet en fængselsdom for et apotekerindbrud, og stofferne var medvirkende årsag til hans tidlige død.

I 1966 mødte Eik Stig Møller og de dannede bandet Steppeulvene – opkaldt efter den tyske forfatter Herman Hesses roman “Steppeulven” fra 1927. Bogen havde kultstatus i 1960’erne, hvor mange unge fandt føde til deres oprørstrang i romanen om den utilpassede Harry, der smed borgerligheden over bord. Steppeulvene udgav i 1967 pladen “Hip”, der siden blev symbol på ungdomsoprøret og satte ny standard for dansksproget rockmusik. Kort efter drog Eik mod Nepal – han anså ikke sig selv som musiker, han ville skrive og vise vejen for sin generation.

Eik Skaløes skelet blev fundet i Indien efteråret 1968 med denne note: ”this suicide is decided & carried out by myself. noone is to blame, except the cruel person inside me”.

Han havde været syg af dysenteri og har måske vidst, at han skulle dø. Målet med at komme til Nepal var ellers at blive sund og stoffri, for derefter at drage hjem til Danmark og blive forfatter. Det nåede han ikke, men til gengæld er han siden blevet foreviget i rockleksikoner, biografier og brevbøger, og i 2015 kommer der en spillefilm om hans liv.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Breve, rejsebeskrivelser, biografi, sangtekster, digte og prosa. Eik Skaløe skrev inden for forskellige genrer, men nåede kun at opleve sine tekster trykt på et pladecover. Ikke desto mindre er det nemt at betragte hans skrift som et samlet værk og som beskrivelsen af en tid og et menneske. 1960’erne var det årti, hvor Eik drømte om at forandre verden, men til sidst måtte erkende, at han havde søgte de forkerte steder – f.eks. i de psykedeliske stoffer.

Drømmen om at forbedre og afsøge at afsøge verden var en typisk drivkraft blandt hippierne i Eiks generation, og ofte blev stofferne taget i brug for at hjælpe den indre opdagelsesrejse på vej.

De ydre rejser, hvor Eik rejste rundt i verden på primitiv, blaffende vis er beskrevet i hans breve til familien og veninden Iben. Her går han detaljeret til værks i både sine kærlighedserklæringer, geografiske beskrivelser og i tankerne om sin generation. Han har en skarp, følsom og satirisk pen og teksterne kan læses som både en kærlighedshistorie, kunstnerhistorie, Danmarkshistorie, dannelsesrejse og et ungdomsportræt på samme tid.

Beslægtede forfatterskaber

Eik Skaløe deler skæbne med flere kunstnere både fra musikhistorien og litteraturen. Michael Strunge begik selvmord som 27-årig. Musikerne Janis Joplin og Jim Morrison fra det samtidige band The Doors døde som 25-årige efter at have sat banebrydende kunstneriske værker i verden. Hvor Eik Skaløe navngav sit band efter Herman Hesses roman ”Steppeulven”, var Morrison inspireret af den engelske forfatter Aldous Huxley, som bl.a. skrev ”Fagre nye verden” i 1932. Den bog fik stor indflydelse for mange i 1960’erne, fordi den beskæftiger sig med spirituelle emner. Også den senere essaysamling ”Erkendelsens døre” (”The Doors Of Perception”, 1954) blev bibel for mange, fordi Huxley her detaljeret beskrev sine eksperimenter med stoffet mescalin. The Doors tog navn efter bogen – og udgav ligesom Steppeulvene sin første plade i 1967, med klassikeren ”Break on Through”.

Bob Dylan er ofte blevet nævnt som den helst store inspirationskilde i forbindelse med teksterne til ”Hip”. Også Dylan er lige som Skaløe kendt for sine teksters litterære kvaliteter og blev endda indstillet til Nobels Litteraturpris i 2009. I Steppeulvenes største hit ”Itsi Bitsi, ta’ med mig til Nepal” nævnes han i en strofe: ”Det flyvende tæppe går klokken otte / Bob Dylan har ringet og sagt vi ka' nå det”.

Skaløe var politisk engageret ligesom mange i hans samtid, men var – ligesom mange i hans samtid – overbevist om at forandringen kom inde fra. Flirten med spiritualitet, bevidsthedsudvidende stoffer og buddhisme var fælles for mange kunstnere i 1960’erne.

De oprørske, amerikanske beatforfattere Allen Ginsberg, Jack Kerouac og William S. Burroughs havde måske i 1950’erne lagt kimen til Eiks litterære stil. Kerouacs semi-selvbiografiske bog ”Vejene” (”On the Road“, 1957) blev skrevet på mindre end tre uger – og Eik skrev sin semi-selvbiografiske, uudgivne roman ”Bien” (omvendt af ”Iben”) på 11 dage. Ligesom hovedpersonen i Jack Kerouacs roman var Eik på evig (dannelses)rejse – eller trip, som han selv kaldte det i sine breve.