Fredrik Backman

Genrer og tematikker

De intime relationer og hverdagslivet behandles med en særlig ømhed i Fredrik Backmans tekster. Selvom tonen til tider er ironisk, så behandles hverdagens succeser og fiaskoer med lige dele humor og respekt. Udefra set bevæger Backmans karakterer sig i små verdener – som den isolerede provins i ”Bjørneby” eller Oves forstadskvarter i ”En mand der hedder Ove”, men det liv, der leves her, tillægges stor værdi. Backman forklarer det selv således: ”Jeg ved ikke særlig meget om noget. Jeg vil helst være hjemme med min familie, og jeg er ikke særligt social. Derfor er jeg nødt til at skrive om ting, der er virkeligt tætte på mig selv. Men måske folk kan nikke genkendende til, når jeg skriver om de små, irriterende ting, som alle folk gør" [2]Anders HjortMegasælgende svensk forfatter: Jeg har virkelig ingen idé om, hvorfor jeg har succesPolitiken, 2013-11-09.. Backman er muligvis beskeden omkring perspektiverne i sit forfatterskab, men hans universer rummer flere kommentarer til den moderne svenske velfærdsstat. For eksempel tager beboerne i rækkehuskvarteret i ”En mand der hedder Ove” kampen op mod sundhedsvæsenets bureaukrati, da de forhindrer tvangsfjernelsen af en Alzheimer-ramt beboer. Den sideløbende fortælling om Oves ungdom bliver også fortællingen om industriel ensretning og parcelhustyranni, da Oves barndomshjem bliver ramt af kommunens byggeplaner og må eksproprieres. Symbolerne på bureaukratiet er i ”En mand der hedder Ove” mænd i hvide skjorter. De er anonyme, distancerede myndighedspersoner, som handler ud fra paragraffer, som tager meget lidt hensyn til de mennesker, de berører. I ”Bjørneby” kaster Backman både et kritisk blik på machokultur og konkurrencementalitet inden for sportens verden og på nutidens hensygnende provins, der er blevet sat skakmat af den voksende storby. Selvom hverdagen er omdrejningspunkt, er der ikke meget hverdagsminimalisme over Backmans skrivestil. Personerne er nærmest karikaturer på nutidens middelklassetyper. Det karikerede resulterer i en stil, der er nærved grotesk og indimellem højtidelig, men med fundament i hverdagslivets vilkår.

Beslægtede forfatterskaber

Ligesom hos sin norske kollega Erlend Loe er Backmans fortællinger båret af noget, man måske kan kalde en særlig skandinavisk galgenhumor. Det er i melankolien og følelsen af meningsløshed, at de morsomme momenter og absurde situationer opstår – som når Ove prøver at tage sit eget liv, men gang på gang forhindres deri, eller når hovedpersonen i Loes debut ”Naiv.Super” bruger et hamrebræt fra Brio som terapi mod et snigende angstanfald.

Danske Asta Olivia Nordenhof kombinerer ligesom Fredrik Backman sin tilværelse som forfatter med en tilværelse som blogger. Fælles for de to forfattere er, at der sker en løbende udveksling mellem deres bøger og deres blogs. De personlige temaer, Nordenhof berører på bloggen, glider også over i hendes bøger, og ophæver skellet mellem levet liv og fiktion, privat og offentligt. Fredrik Backman eksperimenterer ikke eksplicit med forholdet mellem liv og fiktion som Nordenhof, men hans blog har i høj grad leveret råmateriale til hans bøger. ”Saker min son behöver veta om världen”, som udkom samtidig med ”En man som heter Ove”, er for eksempel komponeret af blogindlæg og falder på den måde direkte i forlængelse af Backmans blogger-identitet, ligesom Ove fra ”En mand der hedder Ove” første gang opstod i blog-regi, hos Backmans kollega Jonas Cramby fra café.se.

Relaterede forfattere