Geeti Amiri

Emneord:

Hovedforfatter

Maria Roslev
cand.mag., maj 2022

Geeti Amiri debuterede i 2016 med erindringsbogen ”Glansbilleder”, der råt og ærligt fortæller historien om forfatterens opvækst som flygtningebarn i Danmark, hvor svigt, brud og forsoning dominerer. Hendes anden bog, ”Mosaik” fra 2022, er en fiktiv fortælling, der også handler om splittelsen mellem to kulturer, familiesvigt og identitet. Og netop kulturel splittelse og kvindefrigørelse er de mest gennemgående temaer hos Geeti Amiri, både når hun blander sig i dansk samfundsdebat og skriver bøger.

Baggrund

Geeti Amiri er født i Kabul i Afghanistan i 1989, men allerede som 1-årig flygtede hun med sin mor og sine søskende først til Indien og siden til Danmark. Geeti Amiris far flygtede direkte til Danmark, og der gik tre år, før familien blev genforenet på Amager. Da Geeti var 14 år, døde hendes far af sygdommen ALS, og hendes ældre bror blev familiens nye overhoved. Indtil da havde Geetis hjem været præget af rummelighed og frihed, men med den kriminelle, hashrygende storebror ved familieroret startede tre år med psykisk og fysisk vold for Geeti. Hun blev straffet, hvis hun tænkte selvstændigt. Som kvinde var hendes rolle at adlyde. Det var i hvert fald storebrorens og Geetis mors families kvindesyn. Kort efter sin 17-års fødselsdag blev hun tvangsfjernet fra hjemmet og anbragt på krisecenter, og de efterfølgende seks år havde hun ingen kontakt med sin familie. Da hun blev 18 år, fik hun tildelt en lejlighed på Nørrebro af kommunen og skulle nu klare sig selv. Det forsøgte hun, så godt hun kunne, men efter fem år var hendes økonomiske problemer så store, at hun ikke så anden udvej end at tage kontakt til sin mor. Hun flyttede tilbage til sit barndomshjem og fik styr på økonomien. Samtidig bearbejdede hun vreden og sorgen over sin mors og familiens svigt, og langsomt begyndte en tilgivelsesproces. Hun mødte også en dansk-afghansk mand, som hun skulle forloves med, men på forlovelsesdagen aflyste hans familie, fordi de mente, at Geeti ikke levede op til afghanske normer for, hvad en ordentlig kvinde er.

”Det eneste sted, jeg følte mig hjemme, var i bøgerne. I bøgernes verden var jeg ikke Geeti, der hverken var helt dansk eller helt afghansk, her var jeg bare et menneske. I litteraturens verden skulle jeg ikke tage stilling til, at min storebror blev smidt ud af skolen.”

”Glansbilleder”, s. 278.

Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Født
21. juni 1989 i Kabul, Afghanistan.
Uddannelse
HF-eksamen og uafsluttede studier i statskundskab og sociologi. Begyndte på læreruddannelsen i 2018.
Debut
Glansbilleder. Lindhardt og Ringhof, 2016. Erindringer.
Litteraturpriser
Hørups debatpris, 2020.
Seneste udgivelse
Mosaik. Gyldendal, 2022. Roman.

I 2016 udgav Geeti bogen ”Glansbilleder”, hvor hun fortæller sin historie. På det tidspunkt var hun en aktiv samfundsdebattør med fokus på kvindekampen i muslimske miljøer i Danmark, og hun var radiovært på ”Geetisk Råd” på P1 samt blogger på først Berlingske og siden Ekstra Bladet.

I 2018 trak hun sig fra samfundsdebatten og mediescenen for at uddanne sig til folkeskolelærer og for at få ro til at finde sig selv. I dag er hendes stemme tilbage i samfundsdebatten, og i 2022 udkom hendes anden roman, ”Mosaik”.

Geeti Amiri bliver tit betegnet som mønsterbryder, fordi hun er vokset op i en indvandrerfamilie på kontanthjælp og har brudt den sociale arv. Selv siger hun: ”Jeg er jo bare en hybrid (...) en hybrid mellem Kabul og København, og mellem, hvad skal man sige, det klassiske familiemenneske og en fri fugl (...) Jeg er nået til den erkendelse, at det er i de der overlap, at jeg findes.” [5].

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Geeti Amiri i samtale med Forfatterweb om romanen "Mosaik", maj 2022.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Tematisk kredser Geeti Amiris bøger om kultursplittelse, familiesvigt og kvindefrigørelse. Både den autofiktive ”Glansbilleder” og den fiktive roman ”Mosaik” beretter om muslimske kvinders dyrt betalte pris for personlig frihed. Den pris kender Geeti Amiri fra sit virkelige liv, og hun ved, at det er ensomt at gå mod strømmen. Hun siger: ”Man kan betale så høj en pris, at man er mærket i sjælen resten af livet. Man er fri, men aldrig uden smerten over det, man tabte. Det tænker jeg nu, hvor jeg stadig kun går på ét ben hele tiden, mens jeg længes helt vildt efter at gå på to. Det er enormt ensomt at gå mod strømmen. Man har kun sig selv.” [3].

Der er i det hele taget mange ligheder mellem hovedpersonen Dunyas liv og Geeti Amiris virkelige liv, som hun beskriver det i ”Glansbilleder”. Dunya er som Geeti flygtningebarn, og de har begge mistet deres far som teenagere. De to kvinder forsøger også hele tiden at balancere livet mellem to kulturer og længes både efter frihed, den store kærlighed og at høre til et sted. De bakser med identitet og deres forældres fortid og mangler begge en masse brikker i deres familiehistorie. Men de er også stærke kvinder, der trods modstand lever livet og gør noget ved deres vilkår. De er modige, ærlige og handlende kvinder.

”Mosaik” sætter også tematisk fokus på folkeskolen, og hovedpersonen Dunya synes, som forfatteren Geeti, at folkeskolen er det helt rigtige sted at starte, når man skal forsøge at løse integrationsproblemerne i Danmark, men det kræver, at lærerne får magten tilbage. Amiri siger: ”Folkeskolen er blevet en arena, som bliver bestemt af politikerne og forældrene, men ikke af lærerne. Vi skal kunne blande os i, hvordan jeres barn taler, hvordan jeres barn spiser, hvordan jeres barn egentlig møder i skole. Vi skal være langt mere opdragende.” [4].

Beslægtede forfatterskaber

Geeti Amiri giver et unikt indblik i afghansk kultur og kvindeliv, når hun fortæller om kærlighed, opvækst og familie- og skoleliv i sit forfatterskab. Netop det at berette autofiktivt om barnets balancegang mellem forældre og familie på den ene side og det danske samfund på den anden gør sig også gældende i Aydin Soeis bog ”Forsoning” fra 2016. Han er barn af iranske flygtninge, og i bogen, som han kalder en dokumentarisk roman, beretter han om sin voldelige far og beskriver, hvordan han først kan leve roligt, da faren udvises fra Danmark. Fortællingerne i både Amiris bøger og i Aydin Soeis ”Forsoning” sættes i gang af fædre, der forsvinder, men de får vidt forskellig betydning for hovedpersonerne. Fælles for de to forfattere er, at de har fået hård kritik især af andre nydanskere, fordi de ytrer sig kritisk om minoritetsgrupper i Danmark. Det mener Amiri dog ikke, at man kan lade sig skræmme af. Hun siger: ”Hvis vi efterkommere ikke selv evner at sætte ord på problemerne, kommer vi aldrig til bunds i dem.” [1].

Geeti Amiri siger selv, at den norske forfatter Amalie Skrams ægteskabskritiske roman ”Constance Ring” fra 1885 var en øjenåbner for hende, da hun var teenager, og de to forfattere skriver da også lige passioneret om lidelsen, der er forbundet med kvinders frihed. Til trods for de mange år, der er imellem de to forfattere, minder deres kvindekamp om hinanden. Selv siger Amiri om det: ”Indtil jeg læste ”Constance Ring”, troede jeg, at man kun ville kunne forstå det, jeg gennemgik, hvis man havde en anden etnisk baggrund end dansk. Jeg var forbløffet. Her er nogle kvinder, som har kæmpet de samme kampe og haft de samme spørgsmål til livet, tænkte jeg.” [3].