”I mange år bildte jeg mig ind, at mit afghanske jeg døde med min far, og at jeg derefter var genopstået som dansker. Men når jeg ransager min hjerne og får alt det fortrængte frem, så ved jeg, at hele min opvækst har ledt mig hertil. Et liv mellem to verdener.”
”Glansbilleder”, s. 266.
Romanen er delt i to dele, hvor den første er Geeti Amiris egen historie med fokus på dysfunktionelle familiestrukturer, svær kærlighed, kulturel splittelse og en søgen efter frihed. I romanens anden del er det især hendes families historie, der er i centrum, og Geeti Amiri forsøger at stykke den sammen ud fra de brudstykker, hun kender til. En fragmenteret ophavsfortælling er de fleste flygtningebørns vilkår, hvilket for mange giver ridser i identiteten. Geeti Amiris ærinde med erindringsromanens anden del er både at finde svar på, hvem hendes forældre var, og forsøge at forsone sig med fortiden. Forfatteren gør således op med alle glansbilleder igennem bogen, selv glansbilledet af sin far.
Erindringsromanen har en stram, næsten skematisk struktur med korte kapitler og tidslig kronologi inden for bogens to dele. Sproget veksler mellem nøgterne beskrivelser af hændelser og sentimentale og generaliserende erkendelser, der gengiver et ungt menneskes erfaringer troværdigt.
Tematisk kredser bogen om ophav, identitet, kærlighed, kultursammenstød, kvindefrigørelse og familiestrukturer, og den er både et vidnesbyrd om livet mellem to kulturer og en jagt på sandheden om fortiden for derigennem at kunne finde sin identitet.
Geeti Amiris erindringsbog skildrer også en erkendelse af, at verden ikke er et glansbillede, den er ikke sorthvid og delt op i gode og onde. Livet er mudret, uanset hvor man er vokset op.
Geeti Amiri
Geeti Amiri debuterede i 2016 med erindringsbogen ”Glansbilleder”, der råt og ærligt fortæller historien om forfatterens opvækst som flygtningebarn i Danmark, hvor svigt, brud og forsoning dominere...
Læs hele forfatterportrættet
