Gunvor Reynberg

Emneord:

Senest opdateret

Michelle Mølgaard Andersen
journalist, 2019

Hovedforfatter

Michelle Mølgaard Andersen
journalist, 2014

Gunvor Reynbergs skæve og humoristiske børnebøger er fulde af action og spænding. De indeholder sjove illustrationer, rappe replikker og et broget persongalleri. Bøgerne er skrevet til og om børn i skolealderen og behandler genkendelige hverdagsemner som venskab og familieliv set fra barnets perspektiv. Men de tager også fat på mere alvorlige temaer som mobning, ulighed, depression, selvmord, alkoholisme og integration.

Baggrund

Gunvor Reynberg er født i Vanløse d. 25 maj i 1960. Da hun var otte år gammel, medvirkede hun i filmen ”Det var en lørdag aften” (1968). Hun er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1990, og som skuespiller har hun medvirket i både tv-serier, film, julekalendere og revyer.

”Det var mens han ledte, at han fik tømt øldåsen og smed den i en busk, og selvom vi alle sammen ved, at det er noget værre svineri at smide affald i en park, så havde Torleif simpelthen så travlt med at lede, at jeg synes vi skal undskylde ham denne ene gang.”

”Jagten på Benny”, s. 93.

Hun har blandt andet medvirket i et afsnit af tv-serien ”Landsbyen” (1991-1996), to afsnit af tv-serien ”Anna Pihl” (2006-2008) og i to afsnit af tv-serien ”Sommer” (2008). På det store lærred har hun medvirket i film som ”Olsen-Bandens sidste stik” (1998) og ”Juliane” (2000).

Foto: ELLE

Født
25. maj 1960.
Uddannelse
Skuespiller fra Statens Teaterskole.
Debut som børnebogsforfatter
Pelle Pophår og Panodilpigen. Høst & Søn, 2011.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
The Movie. Høst, 2018. (Os i 3.U, 4).

I 1983, før Gunvor Reynberg uddannede sig til skuespiller, debuterede hun som tekstforfatter på studenterrevyen, hvor hun også selv spillede med i nogle sæsoner. Siden da har hun medvirket i revyer hele landet over. Både som skuespiller og manuskriptforfatter. I 2001 blev hun tildelt prisen som Årets Revykunstner, også kaldet ”Årets Dirch”.

Gunvor Reynberg har skrevet manuskript til flere af Eventyrteaterets og Anemoneteaterets børneteater-forestillinger. Derudover er hun manuskriptforfatter til teaterversionerne af flere kendte børnebøger af nyere tid, herunder Renée Toft Simonsens ”Karlas Kabale”, Kim Fupz Aakesons ”Vitello” og Manu Sareens ”Iqbal Farooq”.

Hun debuterede som børne- og ungdomsforfatter med novellen ”Perlevenner” i novellesamlingen Pære-perker-dansk i 2011. Samme år udgav hun sin første børne- og ungdomsbog, ”Pelle Pophår og Panodilpigen”, og året efter fulgte andet bind i serien, der i dag tæller seks bøger. I 2016 udgav hun en ny serie om vennerne Foxy og Mikkel i 3.U, og der er indtil videre udkommet fire bøger i den serie.

Gunvor Reynberg er i dag næstformand for Skuespillerforeningen. Hun er gift med Bo Skødeberg Kristensen.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Familien er et centralt tema i serien om Pelle Pophår. Pelle kommer fra en kernefamilie med mor, far og to ældre søstre. Hans mor er overbekymret og ofte lidt pinlig, når hun møder op på Pelles skole iført cykelhjelm, hvis Pelle har glemt sin madpakke eller sit gymnastiktøj. Men Pelles familiære problemer er småting i forhold til Petras. Petras mor er psykisk syg, og derfor frygter Petra at blive fjernet fra sin familie. Hun taler jævnligt med en psykolog, der skal sikre sig, at Petra har det godt.

Serien om Pelle Pophår giver også indblik i nogle af de problemer, som udlændinge i Danmark kæmper med. I ”Pelle Pophår og Panodilpigen” møder vi første gang rumæneren Arnold, som opholder sig ulovligt i landet. Han taler ikke dansk og har ikke noget job, derfor lever han på gaden og tjener penge til mad ved at samle flasker. I ”Pelle Pophår. Mission Præmieperker” hjælper Pelle og Petra drengen Aziz. Han er en klog dreng, der læser masser af bøger og taler flere sprog, men han kan ikke få lov til at gå i skole, da han ikke har dansk statsborgerskab. Pelles oldefar var modstandsmand under Anden Verdenskrig, hvor han var med til at bekæmpe nazister. Gennem Olde-Pelles historier og Pelles dagdrømme får man et indblik i den kamp, modstandsbevægelsen kæmpede under Anden Verdenskrig.

Ligesom i serien om Pelle Pophår er venskab også et centralt emne i serien om Foxy, Mikkel og deres klassekammerater i 3. U, og skolen, familien og de genkendelige hverdagssituationer danner ligeledes rammen om fortællingen. Foxy er temperamentsfuld og hurtig til at handle, mens Mikkel er den mere tilbageholdende gode ven, der helst vil have, at alle er glade. Mikkel er samtidig den lækre dreng i klassen, og han nyder godt af opmærksomheden fra de andre piger, hvilket godt kan gøre Petra jaloux. De to venner lærer sammen, at når børn så vel som voksne opfører sig skørt eller uretfærdigt, så er der oftest en grund til det. F.eks. forspiser klassekammeraten Lotus sig altid i slik og andre sukkerholdige sager, når hun besøger de andre børn i sin legegruppe, fordi hun har en lidt tosset mor, der forbyder kød eller sukker derhjemme. I serien møder de to venner også flere voksne, som drikker lidt for meget, og de finder ud af, at det både er forskelligt, hvorfor de drikker, og hvad det gør ved dem. Mens Wilhelms far bliver meget grov mod sin kone og søn, når han har indtaget alkohol, er de to drankere på bænken i parken, som alle i byen går en stor bue udenom, to utrolig flinke og hjælpsomme mænd med en masse gode historier fra et levet liv, som bare ikke lige gik efter planen.

Sympatien hos fortælleren ligger hos børnene. De sort/hvide illustrationer hjælper læseren til at forstå de ord og begreber, der godt kan være lidt svære. Blandt andet, hvordan man googler ordet ”bandana”, hvis man ikke lige ved, at det er et mønstret tørklæde.

Beslægtede forfatterskaber

Både Pelle Pophår-serien og serien om Foxy, Mikkel og deres venner i 3.U lægger sig stil- og genremæssigt op ad Renée Toft Simonsens serie ”Karlas Kabale” (2003-2011) og Manu Sareens serie om ”Iqbal Farooq” (2006-2013). Pelle Pophår-serien henvender sig til den samme målgruppe, mens 3.U-serien henvender sig til børn, der er et par år yngre. Alle serier er fortalt humoristisk, samtidig med at de behandler alvorlige hverdagsproblemer vedrørende familie, venskaber, mobning, alkohol og integration.

Familien og særligt sammenholdet blandt familiens medlemmer er fremtrædende i både Pelle Pophår -, Karlas kabale - og Iqbal Farooq-serien. I Pelle Pophår-serien har både Pelle og Petra et nært forhold til deres familie, der i Pelles tilfælde kan defineres som en kernefamilie, mens der i Petras familie er nogle sociale problemer, som påvirker hende i skolen. I Karlas familie er der også nogle problemer, et af dem er, at Karlas far, der ikke længere bor sammen med Karla og hendes mor, drikker lidt for meget. Mens det i Iqbal Farooqs dansk-indiske familie er de kulturelle forskelle, mellem det land familien stammer fra, og det land de nu bor i, der giver anledning til problemer.

I ”Kødbollekrigen” er Wilhelm, der er ny dreng i klassen, en bølle over for de andre elever, særligt Foxy. Men hun finder ud af, at det er fordi han har det svært derhjemme. I ”Pelle Pophår og Panodilpigen” starter Petra som ny pige i klassen, og på grund af nogle rygter omkring hendes familie bliver hun mobbet af de andre elever i klassen, særligt pigerne. I ”Karlas svære valg” (2005), tredje bog i Karla-serien, starter der også en ny pige i klassen, den afghanske Selma, og ligesom Petra bliver hun også mobbet af de andre piger i klassen. Både Pelle og Karla synes godt om de nye, men de er bange for at vise det, da det kan betyde, at de selv ender med at blive mobbet.

I ”Karlas svære valg” får man gennem Selma et indtryk af, hvor svært det kan være at være indvandrer i Danmark, et emne som også er centralt i serien om Iqbal Farooq og i ”Pelle Pophår. Mission Præmieperker”. Gennem alle bøgerne får man en forståelse for, hvordan kulturelle forskelle kan medføre en række problemer, som kan være svære at forstå, når man stadig er barn.