Foto: Steen Rasmussen

*Seneste udgivelse

Halfdan Rasmussen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2022

Hovedforfattere

Maja Lykketoft
2002
Majbrit Hansen
2002

Jeg skriver sjove digte. Jeg skriver også triste. De første læser andre folk. Selv læser jeg de sidste.

Sådan kommenterer Halfdan Rasmussen sit eget forfatterskab i en sørgmunter erkendelse af, at mange kun kender ham som den lune digter, der kalder på smilet. I et halvt århundrede har han leveret sine muntre rim og remser til et begejstret publikum overalt i kongeriget. Generationer af børn er vokset op med Halfdans ABC og har glædet sig over hans sproglige påfund.

Læs om genren lyrik

Foto: Steen Rasmussen

Født
29. januar 1915, København.
Død
2. marts 2002.
Uddannelse
Den internationale højskole i Helsingør.
Debut
Soldat eller menneske (digte). Carit Andersen, 1941.
Bedst kendte værk
Halfdans ABC (digte for børn). Carlsen Illustrationsforlaget, 1967.
Litteraturpriser (i udvalg)
Politikens Kunstnerpris, 1954. Emil Aarestrup Medaillen, 1957. De Gyldne Laurbær, 1958. Holger Drachmann-legatet, 1960.
Seneste udgivelse
Rasmussen, Hafdan og Tage Lau: Sommeren 38 : Halfdan Rasmussens og Tage Laus dagbøger. Gad, 2022.
Inspiration
Arbejderdigterne Harald Herdal og Arnulf Øverland.
Interesser
Social retfærdighed. Politik. Forundring og idealisme.

Halfdan Rasmussen - en alsidig forfatter

Jeg skriver sjove digte. Jeg skriver også triste. De første læser andre folk. Selv læser jeg de sidste.

Sådan kommenterer Halfdan Rasmussen sit eget forfatterskab i en sørgmunter erkendelse af, at mange kun kender ham som den lune digter, der kalder på smilet.

I et halvt århundrede har han leveret sine muntre rim og remser til et begejstret publikum overalt i kongeriget. Generationer af børn er vokset op med Halfdans ABC og har glædet sig over hans sproglige påfund. Børn og barnlige sjæle har rimet med på hans Børnerim og moret sig over frække, finurlige figurer som Tyggegummikongen Bobbel og Tullerulle Tappenstreg.

Halfdan Rasmussens børnebøger har fået klassikerstatus. I den muntre genre finder man også de mange samlinger af Tosserier. Det kalder han de populære rim, hvor han på underfundig vis underholder den voksne læser med sine grublerier over livets tilskikkelser.

Det er en anden og mindre kendt side af Halfdan Rasmussen, der kommer til udtryk i de utallige alvorsfulde digtsamlinger, der er udkommet sideløbende med den muntre digtning. Her møder man en socialt engageret og politisk bevidst digter - en idealist der kæmper mod menneskelig uret. Men man møder også en tvivlende lyriker, der har svært ved at få sine drømme til at harmonere med virkeligheden. At den muntre Halfdan ejer flere dybder, kan man erfare, når man læser den alvorlige digtning.

En ung idealist

Halfdan Rasmussen (f. 1915, d. 2002) voksede op under trange kår i et arbejderhjem på Christianshavn og blev derfor tidligt bevidst om social skævhed. Som 14-årig forlod han skolen og måtte klare sig med forskellige småjob. Under krisen i 1930erne var han blandt tidens mange arbejdsløse.

I denne periode tog han ophold på arbejderhøjskoler, hvor hans interesse for litteraturen blev vakt. Det var især arbejderdigterne Harald Herdal og Arnulf Øverland, der gjorde indtryk på den unge Halfdan. Ligesom sine forbilleder følte Halfdan Rasmussen tilhørsforhold til socialismen, og han begyndte selv at skrive politiske digte.

Op gennem 30erne fik han offentliggjort flere af dem bl.a. i det syndikalistiske ugeblad Arbejdet, hvor han senere blev medarbejder. I disse tidlige digte beskriver han, hvordan 30ernes krise især rammer de svageste samfundsgrupper. Den sociale uretfærdighed forbliver et nærværende motiv i hans digtning. Kampen mod undertrykkelse og for medmenneskelighed er en rød tråd i hele forfatterskabet.

Debutant

I 1941 debuterede Halfdan Rasmussen med digtsamlingen Soldat eller Menneske. Titlen forholder sig til den splittelse, mennesket føler i en krigshærget tid. I titeldigtet sætter han soldaten og mennesket op som modsætninger, der strides i den enkelte.

Soldaten er billedet på den, der blindt følger flokken i krig og bliver afstumpet. Overfor soldaten står det medfølende menneske, der sætter humanismen over alt. Digtet afsluttes med bønnen om aldrig at lukke soldaten ind.

Det er dog kun i et par af digtene, han reflekterer over krigen. I indledningsdigtet Drøm vender han tilbage til arbejdernes barske vilkår og sætter ord på manges drøm om en meningsfuld og værdig tilværelse: "Vi voksed op i livets store værksted,/ i dagens melodi af angst og haaben,/ til vi blev skubbet ud i lediggangen/ og stod og frøs i stum, forundret maaben." Han bruger flere steder vi-formen og får på den måde demonstreret samhørigheden med arbejderklassen.

Allerede i debutsamlingen møder man Halfdan Rasmussens talent for det muntre. Han skriver f. eks: "Jeg ønsker mig et havehus/ med havegrus/ og bølgesus/ og en tøs på atten" og foregriber således Tosserierne. Senere udskiller han den muntre fra den alvorlige digtning og rendyrker begge genrer.

Uanset hvilken genre Halfdan Rasmussen vælger, står han fast på en klassisk versform med enderim og får på den måde skabt en enhed i sit mangestrengede forfatterskab. Han behersker den stramme komposition til fuldkommenhed og formår med få og velvalgte ord at formidle sit indhold.

Uafhængigt af hvilken genre han bevæger sig i, afspejler hans digte altid noget almenmenneskeligt. I en kronik fra 1941 langer han ud efter den moderne digtning. Han mener, at den moderne digtning dyrker formen frem for indholdet, hvilket gør digtene "drømmeforladte og sterile".

Hans eget digteriske ideal er en lyrik, der skal kunne føles og opleves gennem brystet og ikke gennem hovedet.

Frihedskæmper

Under anden verdenskrig gik Halfdan Rasmussen aktivt ind i kampen mod besættelsesmagten. Hans idealisme tvang ham til at blive modstandsmand.

Han skildrer sine oplevelser og udtrykker sin modstand mod nazismen i Digte under Besættelsen, der udkom da krigen var slut. Den består af en række digte, som oprindelig blev publiceret i illegale blade og i antologien Der brænder en ild (1944).

Vreden mod nazismen var drivkraften, og målet var at kalde folket til frihedskamp. Denne beredskabsdigtning adskiller sig fra Halfdan Rasmussens øvrige forfatterskab ved at være skrevet i en reportagestil med forklarende udsagn. Stilen kendetegner den omfattende modstandsdigtning, der opstod under krigen.

I digtet "Kræmmeren" forklarer han, hvorfor modstand er tvingende nødvendig: "Du spørger mig, hvorfor vi slaas/ og hvorfor vi tror paa en sag?/ Min ven: af vort had og vor trods/ skal friheden fødes en dag." Med sine mange bombastiske kampråb er digtsamlingen den mest agiterende fra hans hånd.

Halfdan Rasmussen følte sig beslægtet med digteren Morten Nielsen. De to unge digtere udviklede et varmt venskab, som fik en brat afslutning, da Morten Nielsen døde under frihedskampen.

Digtsamlingen Korte Skygger (1946) er tilegnet hans minde. I en strøm af vemodige erindringsbilleder tegner Halfdan Rasmussen et varmt og inderligt portræt af en digter, der ikke gik på kompromis med sine idealer. Det er fortsat friheden og humanismen der hyldes, men uden modstandstidens kampånd.

I stedet får idealismen Morten Nielsens ansigt, og digtsamlingen bliver en stilfærdig formaning om at glemme hadet og bevare menneskeligheden. Den poetiske portrætform løfter digtsamlingen op over den sociale kampdigtnings niveau.

Tvivl og tro

I årene efter krigen udkom fem digtsamlinger, der alle fastholder den lavmælte tone og det rige billedsprog. Samlingerne er præget af den desillusion, der fulgte i krigens kølvand. Halfdan Rasmussen vender blikket indad og genkalder sig krigens oplevelser.

Paa Knæ for Livet (1948) hedder den første af samlingerne. Titlen vidner om en respekt for det liv, som blev glemt i krigens had. Halfdan Rasmussen plages af tanken om de mange ofre, og han delagtiggør læseren i krigens traumatiske eftervirkninger: "Jeg slog ihjæl! Men livet slår/ ihjæl hver levet dag./ Jeg døer hver nat når angsten går/ igennem hjertets slag." Han udtrykker tvivl om, hvorvidt krigens rædsler kan glemmes.

Men i Forventning (1951), der er den sidste af efterkrigssamlingerne, antyder han med titler som "Fred", "Forløsning" og "Overstået angst", at krigens oplevelser ikke længere er så påtrængende.

Han holder stædigt fast i livet som en eviggyldig værdi, "min gud er selve livet" siger han, og udtrykker troen på, at "livets varme" kan overvinde alt. Varmen og livskraften finder han hos barnet og kvinden, i naturen og i verdensrummet.

I digtsamlingerne kommenterer Halfdan Rasmussen også de politiske begivenheder i efterkrigsårene, som f.eks. atombombens konsekvenser i digtet "Efter Bikini".

Han udtrykker sin skuffelse over den ideologiske genoprustning med de skarpt optrukne fronter mellem øst og vest og formulerer faren ved fastlåste ideologier, når han skriver: "Vogt dig for den, som kræver al din tro, men aldrig lod din tvivl få lov at gro". Han henviser til alle former for politisk og religiøs fanatisme og sætter den personlige ansvarlighed i stedet.

Rejsebøgerne

I slutningen af 1950erne udvider Halfdan Rasmussen sin motivkreds med rejsebøger. Det er rejser til Grækenland, der ligger til grund for bøgerne Torso, Med solen i ryggen og og Mørke over Akropolis.

I Torso (1957) er det kontrasten mellem fortidens storhed og grækernes fattige liv, der springer den socialt engagerede digter i øjnene.

Med solen i ryggen (1963) er skrevet i fællesskab med andre forfattere og har et bevidst agitatorisk sigte. I en reportageagtig blanding af essay og digtning kommer det politiske klima i de sydeuropæiske lande under behandling. Til forskel fra kampdigtningen under anden verdenskrig bruger han her poesien til at skabe billeder, der lader sig forstå på et overført plan.

Halfdan Rasmussen tegner et billede af et udemokratisk Grækenland og følger op på landets tilstand i den efterfølgende Mørke over Akropolis (1967).

Rejsedigtningen viser, at han er tro mod sit udgangspunkt, nok er han poet, men han er først og fremmest menneskeligt engageret.

Den aldrende digter

Som årene er gået, er der blevet længere mellem udgivelserne af den alvorlige digtning.

Fremtiden er forbi (1985) er den seneste digtsamling, og som titlen nøgternt konstaterer, er digteren gået ind i sin sidste livsfase. Den aldrende digter vender blikket indad, og læseren delagtiggøres i de tanker, der melder sig, når livet går på hæld.

Han er gået ind i sin "Alder dom", som han skriver med sin sædvanlige sans for ordenes sladren. "Skrumpealder" kalder han sit eget forfald og afslører, at han stadig har sin sans for humor i behold.

Digtsamlingen er en stilfærdig afsked med livet: "Hver dag er en afsked med blomster og træer, /en afsked med drømme og udbrændt begær".

De sjove digte

Halfdan Rasmussen har som bekendt dyrket den muntre digtning med stor succes. Allerede tidligt viste han sit talent for at skrive til børn. Hans sprudlende sproghumør og hans sans for børns univers blev børnerimenes særlige kendetegn. I børnerimenes forunderlige verden kan alt lade sig gøre, man kan vælte rundetårn eller plukke stjerner ned fra himlen.

Ib Spang Olsens tegninger digter med på de fantasifulde indfald og er efterhånden blevet en uundværlig del af rimerierne. Ubegribelige naturfænomener får ansigt som "Lille frøken Efterår", eller begribes med en barnlig logik: "Inde i min mosters mave er en lille børnehave, hun skal nemlig være mor til en tvilling og hans bror".

Halfdan Rasmussen gør op med den skråsikre fornuft, hvilket især kommer til udtryk i de knaldskøre nonsensdigte, hvor han lader sproget løbe løbsk: "Lirum i Virum og Larum i Farum".

Også i tosserierne finder han et fristed for sproglig udfoldelse. I løbet af 1950erne udkom ialt syv samlinger af Tosserier. De rummer alle et overskud af komik for den, der stadig vil være ved barnet i sig selv. I rimene: "Noget om kogekunst", "Noget om at gå forkert", "Noget om arbejdsro" o.s.v. kommenterer han den voksnes verden med mild ironi.

Han behandler alvorsemner med en munter undertone og det, der ligner det rene rimeri, har som regel en dybere betydning. F.eks. er digtet "Noget om Helte" en hyldest til humanismen og livets enkle værdier: "Livet er en dejlig gave. /Jorden er en herlig jord./ Der er øller i min mave./ Der står krokus på mit bord./ Når reserverne skal stille/ for at splitte kloden ad, / skriver jeg med kruspersille / verdens mindste heltekvad".

Da både Tosserier og Børnerim blev vældig populære i Danmark, forsøgte man at oversætte dem til andre sprog. Men rimene var skrevet i en leg med det danske sprog, og derfor ramte oversættelserne, efter Halfdan Rasmussens egen mening, alt for ofte lige præcis ved siden af.

"Jeg tror paa, at digte skal synge sig ind i menneskene" skrev Halfdan Rasmussen i en kronik i 1941, og sådan blev det i bogstaveligste forstand med mange af hans digte. Flere komponister blev i tidens løb inspireret af digtenes musikalitet og satte melodier til dem. I størstedelen af alle danske sangbøger er Halfdans digtning bredt repræsenteret. Børnerimene "Mariehønen Evigglad" og "Lille frække Frederik" har fået nyt liv som sange, og tosseriet "Noget om helte" er blevet danmarksberømt.

Barnet og det menneskelige

Barnet og det barnlige har en særlig plads i Halfdan Rasmussens forfatterskab. I børnerimene ser han verden med barnets øjne, og i den øvrige digtning figurerer barnet som den renhjertede, der har en uspoleret tro på livet.

I Halfdans verden er barnet symbol på selve livets kraft: "Jeg tror, der ligger et barn dybt inde/ i alle levende ting, der gror,/ et barn, der er som en fuglevinge,/ en lille gud, der er evig stor."

I den muntre digtning viser Halfdan Rasmussen en sjælden sans for at jonglere med ord. Han udtrykker en dyb glæde ved sproget og livet - almengyldige værdier, der giver digtene et tidløst præg. Han har skabt sin egen originale og altid genkendelige genre. Derfor er det ikke så mærkeligt, at han står stærkest i folks bevidsthed som den glade Halfdan.

Den alvorlige digter er dog også værd at stifte bekendtskab med. Selv om hans digte ofte forholder sig til tidstypiske spørgsmål, forhindrer det ikke en nutidig læser i at få et udbytte. De tanker han gør sig om uret i verden er evigt aktuelle, og de følelser han giver udtryk for er altid vedkommende. Halfdan Rasmussen vejer eftertænksomt det enkelte ord og formidler sine budskaber så fortvivlende præcist, at han kan læses af hvem som helst.

Hele Halfdan Rasmussens forfatterskab er båret af hans kærlighed til mennesker. I alt hvad han har skrevet ligger en dyb forståelse for menneskesindet. Halfdan er en livsklog mand. Han er klog på mange ting. Han er især klog på sproget og klog på barnet - i os alle.

Bibliografi

Digtsamlinger

Soldat eller Menneske

Halfdan Rasmussen

1941

Intro

Født

Død

Uddannelse

Debut

Bedst kendte værk

Litteraturpriser (i udvalg)

Seneste udgivelse

Inspiration

Interesser

Halfdan Rasmussen - en alsidig forfatter

En ung idealist

Debutant

Frihedskæmper

Tvivl og tro

Rejsebøgerne

Den aldrende digter

De sjove digte

Barnet og det menneskelige

Bibliografi

Digtsamlinger

Tosserier

Rejser

Noveller

Børnebøger

Om Halfdan Rasmussen

Om forfatteren

Links

Søgning i bibliotek.dk