Hanya Yanagihara

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2022

Hovedforfatter

Betty Frank Simonsen
journalist, cand.mag., 2016

Amerikanske Hanya Yanagiharas første roman ”The People in the Trees” udkom i 2013, men det var først med ”Et lille liv” fra 2015, at Yanagihara fik et internationalt gennembrud. Til sin egen og sin forlæggers store overraskelse blev murstensromanen om langt venskab mellem fire mænd i New York den roman, alle talte om i 2015.

Baggrund

Som Jude, hovedpersonen i hendes roman, ”Et lille liv”, blev også meget af Hanya Yanagiharas barndom tilbragt på motelværelser. Hendes far var læge og fik arbejde i forskellige dele af landet, så familien var ofte på farten og skulle starte et nyt liv op et helt nyt sted. Hun blev født i 1974 i Los Angeles, men så flyttede familien til Hawaii, så til New York, til Baltimore, til Californien, til Texas og til Hawaii igen. Hendes far var rastløs, har hun fortalt, og tog altid imod nye jobtilbud. Hendes mor er født i Seoul i Korea og dermed også langt væk fra det, der havde været et hjem. For Yanagihara er motelværelset blevet et stærkt billede på USA, det flygtige og forbigående, men også landets enorme vidde og alt det, der findes, som man ikke kender til. Det var tanken om alt det, der foregår bag hastigt forsvindende motelværelsesvinduer, der satte hende i gang med at skrive ”Et lille liv”.

”Men det var en del af aftalen, når man var venner med Jude. Han vidste det. Andy vidste det. De vidste det alle sammen. Man lod ting passere, som ens instinkter sagde, man ikke måtte. Man krabbede sig rundt langs randen af ens mistanker. Man forstod, at beviset på ens venskab lå i at holde afstand, i at acceptere, hvad man fik at vide, i at vende om og fjerne sig, når døren blev smækket i for næsen af én i stedet for at forsøge at presse den op igen.”

”Et lille liv”, s. 86.

Foto: Politikens forlag

Født
1974 i Los Angeles, USA.
Uddannelse
Smith College.
Debut
The People in the Trees, 2013.
Litteraturpriser
Nomineret til Man Booker Prize og National Book Award, 2015.
Seneste udgivelse
Til paradis. Politiken, 2022. (To paradise, 2022). Oversat af Juliane Wammen og Birgitte Steffen Nielsen.
Inspiration
Maleren Geoffrey Chadsey og fotografen Diane Arbus.

Yanagiharas debutroman ”The People in the Trees” (2013) handlede om en anerkendt antropolog, der sent i livet anklages for sexmisbrug af en ung mand fra den stamme, som antropologen længe har nærstuderet og brugt i sin forskning. Temaet om mishandling og magtmisbrug er et, hun vendte tilbage til i sin anden roman.

Romanen ”A Little Life” (”Et lille liv”, 2016) blev skrevet i løbet af kun halvandet år, om aftenen, når hun kom hjem fra sit arbejde som redaktør på magasinet Condé Nast Traveler. I løbet af flere år havde hun samlet på fotos og kunst, blandt andet af Diane Arbus og Geoffrey Chadsey, hårde og meget fysiske billeder, som inspirerede hende til at skrive historien om de fire mandlige venner. Det var en nærmest feberagtig tilstand at være i, fordi hun levede så intenst med karaktererne fra bogen: ”Jeg havde længe gået rundt med personerne i mit hoved. Jeg skrev hver eneste aften og hele weekenden, og det er ikke nødvendigvis noget, jeg vil anbefale. Det var en berusende oplevelse, men det var samtidig virkelig fremmedgørende. I den første del af bogen taler JB om at male og hvordan det langsomt bliver mere virkeligt end livet selv. Den proces, jeg oplevede, er altopslugende og farlig. Det er sikkert en, jeg aldrig oplever igen, og jeg ønsker heller ikke at opleve det mere.” (Tim Adams: I wanted everything turned up a little too high. The Observer, 2015-07-26. Egen oversættelse).

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Et lille liv
Hanya Yanagiharas ”A Little Life” fra 2015 (”Et lille liv”, 2016) begynder som en kollektivroman, hvor vi følger de fire venner JB, Willem, Malcolm og Jude, fra de er midt i tyverne til de er i beg...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Der er meget få kærlighedshistorier i ”Et lille liv”, hvilket er en slags pointe i romanen. På trods af, at vi følger disse mennesker igennem flere årtier, præsenteres vi ikke for store spørgsmål om ægteskaber, parforhold, børn. Men samtidig passer det ikke, at det ikke er en bog om kærlighedsforhold, for især venskabet mellem Willem og Jude er et bærende kærlighedsforhold i bogen. Hanya Yanagihara har i flere interviews talt om, at hun i kraft af sin forbindelse til en mandlig kollega og hans nære, livslange venskaber til tre andre mænd, blev interesseret i den måde, mænd er sammen på, som i hendes øjne er meget anderledes end kvinders samvær.

Hun fik lyst til at skrive noget om denne form for relation, som i mange henseender var en mere tavs måde at være sammen på. ”I ”Et lille liv” var noget af det, jeg havde mest lyst til at udforske, det her venskab mellem mændene, som alle ville kalde nært, men som samtidig er baseret på en fælles trang til ikke for alvor at vide for meget om hinanden.” (Adalena Kavanagh: A Stubborn Lack of Redemption: An interview with Hanya Yanagihara. Electric Lit, 2015-05-21. Egen oversættelse).

På trods af manglen på lidenskabelige romancer er der alligevel noget melodramatisk over ”Et lille liv”. Som Yanagihara selv beskriver det i et interview, er der skruet helt op for følelserne i romanen, ikke mindst i beskrivelsen af Jude og hans forfærdelige barndom og ungdom. Førhen ville man have kaldt romanen for en tåreperser, for der bliver ikke sparet på virkemidlerne, og romanen grænser ind imellem op til det sentimentale, når vi skal mærke, hvor brutalt det er, det Jude kæmper med, og de strategier, han benytter for at overleve. ”Jeg havde lyst til, at volden skulle føles en smule overdrevet i bogen, men jeg ønskede samtidig en overdrivelse af alt det andet, en overdrivelse af kærligheden, af empatien, medlidenheden, af rædslen. Jeg havde lyst til, at der skulle skrues lidt for højt op for det hele. Jeg havde lyst til, at det nærmest skulle føles vulgært ind imellem.” (Tim Adams: I wanted everything turned up a little too high. The Observer, 2015-07-26. Egen oversættelse).

Beslægtede forfatterskaber

”Et lille liv” er en af flere historier, der inden for de senere år har haft venskab som omdrejningspunkt. En anden er Napoli-serien af Elena Ferrante, der i løbet af fire romaner skildrer venskabet mellem Elena og Lila, fra de som børn vokser op ved siden af hinanden, til de som midaldrende mister forbindelsen. Ligesom med ”Et lille liv” er det i Elena Ferrantes tetralogi venskabet, der er det bærende element for historien, og parforhold, ægteskaber og børn glider i baggrunden. Genremæssigt kan man også sige, at Ferrante og Yanagihara minder om hinanden, i og med, at de begge læner sig ad melodramaet – det er de store følelser, der er på spil, det er hemmeligheder fra barndommen og skæbnesvangre ulykker.

Man kan også sammenligne ”Et lille liv” med en bog som ”Stillidsen” (2013) af Donna Tartt – endnu en stor, amerikansk mursten af en roman, som strækker sig over flere årtier og ridser en hel menneskeskæbne op.