
Donna Tartt
- Louise Rosengreencand.mag., 2014
Intro
Donna Tartt skriver i hånden og bruger gennemsnitligt et årti på en roman. Den elegante, reserverede forfatterinde siger selv, at hun ikke har mere end fem romaner i sig. For det tager tid at skrive, når man skriver pertentligt, perfektionistisk og ambitiøst. Debuten ”Den hemmelige historie” gjorde Tartt kult i USA og gav hende økonomisk frihed til arbejdet med efterfølgeren, den prisbelønnede ”Den lille ven”. Hendes tredje roman, ”Stillidsen”, er blevet rost for bevægende og intelligent at formidle forfatterindens kærlighed til kunst og klassisk håndværk via en fortabt forældreløs drengs tour de force gennem et Amerika fuld af hemmeligheder, svindel, venskaber og morfinslikkepinde.
Baggrund
Donna Tartt blev udråbt som et litterært geni, allerede før hendes første roman stod på boghandlernes hylder. I det hele taget er hun en sjældenhed blandt amerikanske bestsellerforfattere. Hun er tilbageholdende med at give interviews og fortæller kun modvilligt om sit privatliv. Hele hendes persona er omgivet af en mystik, som hun selv gennem tiden behjælpeligt har fodret med citater som ”Jeg er præcis samme størrelse som Lolita” og historier om, at hendes mor var så stor en læsehest, at hun læste bøger, mens hun kørte bil.
”Og dog var hun helt sig selv: en sjældenhed. Jeg kan ikke huske jeg nogen sinde har set andre der lignede hende. Hun var sorthåret med lys hud der blev fregnet om sommeren, porcelænsblå øjne med en masse lys i (…) hun var lige så skinnende og nervøs og flot som en væddeløbshest.”

Født
23. december 1963 i Greenwood, Mississippi.
Uddannelse
Bachelor fra Bennington College, 1986.
Debut
Den hemmelige historie. Lindhardt og Ringhof, 1992. (The Secret History. Alfred A. Knopf, 1992.) Oversat af Annelise Schønnemann.
Litteraturpriser
WH Smith Literary Award, 2003. Nomineret til National Book Critics Circle Award og Baileys Women's Prize for Fiction, 2014.
Seneste udgivelse
Stillidsen. Lindhardt og Ringhof, 2014. (The Goldfinch. Little, Brown and Company, 2013.) Oversat af Annelise Schønnemann.
Inspiration
Peter Pan, Charles Dickens, Flannery O’Connor og Robert Louis Stevenson.
Tartt voksede op i en lille by i Mississippi. Hendes mor var sekretær og faren, en rockabilly musikant og lokalpolitiker, var sjældent hjemme. Som lille (hun var så lille, at hun gik i dukketøj) var Tartt en læsehest ligesom sin mor. Yndlingsbøgerne var J.M. Barries ”Peter Pan” og ”Dr. Jekyll og Mr. Hyde” af Robert Louis Stevenson. Hun var kun fem år gammel, da hun skrev sit første digt. Som 13-årig blev hun trykt i et litterært tidsskrift, og i gymnasiet pjækkede hun gladelig fra undervisningen for at tage hjem og læse romaner under dynen. I 1981 begyndte hun på universitetet, hvor hendes skrivestil imponerede flere af underviserne. De anbefalede hende at skifte til det kreative Bennington college i Vermont. Her mødte hun bl.a. Bret Easton Ellis. De to datede i en periode og udvekslede manuskripter. Efter mange års arbejde udkom debuten ”Den hemmelige historie” i 1992. Den blev en bestseller og er oversat til 24 forskellige sprog.
Først 10 år efter, i 2002, udkom Donna Tartts anden roman ”Den lille ven”, og der gik endnu et årti før ”Stillidsen” var færdigskrevet. Alle tre romaner har Tartt skrevet i hånden, og selv om hendes skriveproces tager tid, elsker hun sit arbejde. Hun sammenligner skrivningen med miniaturemaling: “at male et vægmaleri på størrelse med en mur med en pensel på størrelse med en øjenvippe; et mikroskopisk, meget detaljeret arbejde, men over et stort areal og meget lang tid. Det er derfor, det tager så længe.” [1]Mick BrownDonna Tartt: ‘If I’m not working, I’m not happy’The Telegraph, 2013-12-09..
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Den hemmelige historie
Donna Tartts debut ”The Secret History” (”Den hemmelige historie”, 1992) er lige dele tragedie, udviklingsroman og psykologisk thriller. Romanens omdrejningspunkt er mordet på collegedrengen Bunny ...
Læs mere om bogen - Stillidsen
”The Goldfinch” (“Stillidsen”, 2014) er Donna Tartts tredje roman. Den er opkaldt efter et lille maleri af en fugl i fodlænke, malet af den flamske maler Carel Fabritius i 1654. Romanens hovedperso...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Donna Tartt
Lindhardt og Ringhof, 1992. Oversat af Annelise Schønnemann. (The Secret History. Alfred A. Knopf, 1992).
Donna Tartt
Lindhardt og Ringhof, 2004. Oversat af Annelise Schønnemann. (The Little Friend. Alfred A. Knopf, 2002).
Donna Tartt
Lindhardt og Ringhof, 2014. Oversat af Annelise Schønnemann. (The Goldfinch. Little, Brown and Company, 2013).
Om forfatterskabet
Web
Edel Coffey
Irish Independent, 2013-11-25.
Hannah Rosefield
Prospect, 2013-02-12.
Katharine Viner
The Guardian, 2002-10-19.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Donna Tartt: ‘If I’m not working, I’m not happy’
Mick Brown
The Telegraph, 2013-12-09.




