Hernán Rivera Letelier

Genrer og tematikker

Letelier skriver om det han kender, livet i det nordlige Chile i de fattige minebyer, hvor stort set alle hans romaner finder sted. Letelier beskriver med indignation de chilenske minearbejderes kår, nogle gange portrætterer han større strejker og voldelige sammenstød mellem minearbejdere og regeringstropper, hvor han blander fiktion med virkelige begivenheder. Han må, som så mange andre sydamerikanske forfattere, siges at have en social og socialistisk agenda med sine bøger. Derudover spiller kærlighed, sex og ægteskab en stor rolle i hans værker, ligesom hans store interesse for filmmediet ofte kommer til udtryk.

Samtidig er han interesseret i litteratur som sprog og fantasteri og kan i sin metaforbrug svinge sin skrivepraksis op på et poetisk niveau. Hans virkelighedsskildring kan være nærmest magisk uden at gå helt over i den magiske realisme, og han har altid stor sympati med sine karakterer, som han fremstiller nøgternt, uden at dømme dem. Der er en vis nostalgi i hans værker, over affortryllelsen af verden, og en længsel mod hans barndoms verden, før tv’ets fremkomst og før Pinochets statskup.

Beslægtede forfatterskaber

Letelier har udtalt, at han drømmer om en stil der blander: ”Juan Rulfos magi, Gabriel García Márquez’ vidundere, Cortázars legesyge, Carlos Fuentes’ forfinethed og Borges’ intelligens” og det er ikke forkert at sige, at Letelier er beslægtet med sine sydamerikanske kolleger, sammen med den peruvianske forfatter og nobelprisvinder Mario Vargas Llosa [1]Wendy Perez SeleneJuan Rulfo es uno de mis dioses: Hernán Rivera Letelier, Premio Alfaguara. CNN Mexico2010-03-22.

Mexicanske Juan Rulfo, som Letelier omtaler som ”sin gud”, udgav ét hovedværk i sin livstid: romanen ”Pedro Páramo” fra 1955, en stemningsfuld og uhyggelig historie om en mand, der vender tilbage til sin mors fødeby for at finde sin far, men kun møder spøgelser og gengangere. Også colombianske Gabriel García Márquez hylder Rulfo som sin store læremester, og han kunne efter sigende citere hele ”Pedro Páramo”. Márquez er hovedkraften bag den sydamerikanske magiske realisme, der blander socialrealisme og fantastik, en tendens man også ser i Leteliers forfatterskab. Med argentinske Jorge Louis Borges deler Letelier det at sætte fortællingen i centrum for sine historier.

Hvis man skal pege på en ikke-sydamerikansk forbindelse, kan man nævne svenske Torgny Lindgren, en af Sveriges største nulevende forfattere, der også beskriver livets grumme bagsider og det nødvendige selvbedrag med overbærenhed og empati.

Bibliografi