Huda Fahmy

Emneord:

Hovedforfatter

Birgitte Bartholdy
journalist og forfatter, august 2024

Livet som en tørklædebærende, muslimsk pige og ung kvinde i USA formidles med humor i den amerikanske tegneseriekunstner Huda Fahmys autofiktive, grafiske romaner, hvor nogle er for teenagere og andre mere for voksne. I skildringerne af, hvordan hun kæmpede med at få sine muslimske, arabiske og amerikanske identiteter til at gå op i en højere enhed, bruger hun effektivt latteren som våben. Med selvironi fortæller hun om mindreværd og kærlighedslængsler men også ofte med kant om de fordomme og kultursammenstød, muslimer i USA kan opleve.

Baggrund

Huda Fahmys far kom til USA fra Egypten, da han bare var 17, og giftede sig som 20-årig med Hudas mor. De slog sig ned i Dearborn, Michigan, hvor Fahmy blev født i 1985 og voksede op med fire søstre, der ofte optræder i hendes bøger. Selv iførte hun sig hijab, da hun var ti, og oplevede dengang, at der især kom kritiske reaktioner fra andre muslimer. Senere har hun også oplevet diskrimination fra andre, fortæller hun i et interview: ”Du ved, en person holder døren for den næste i supermarkedet, men smækker den i lige foran mig. Folk, der råber efter dig ud af bilvinduerne, når du går på fortovet. Den slags mikroaggressioner.” (Birgitte Kjær: Huda Fahmy skriver om at være hijabi: ”Hvad i alverden er det ved min bog, der gør, at den skal forbydes”. Politiken, 2023-03-30).

”Der skete noget, da Dena begyndte på highschool sidste år, men ingen vil sige, hvad det var. Det var dengang, at timen efter aftensmaden pludselig blev dedikeret til familietid. Og hvis vi gerne ville sige noget, skulle det være på arabisk. Men arabisk var vores sekundære sprog, så familietiden var lang og akavet og for det meste meget stille.”

”Huda F er du”, s. 103.

Foto: Samreen Gazi

Født
1985 i Detroit, Michigan, USA.
Uddannelse
Engelskstudier på University of Michigan.
Debut
Yes, I'm Hot in This: The Hilarious Truth about Life in a Hijab. Adams Media, 2018. Tegneserie.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Huda F er du? Gutkind, 2023. Grafisk roman. Oversat af Rushy Rashid.
Inspiration
De amerikanske tegneseriekunstnere Gene Luen Yang og Raina Telgemeier, den russisk-canadiske tegneseriekunstner Svetlana Chmakova og den engelske romanforfatter Jane Austen (1775-1817).
Videoklip

Huda Fahmy studerede engelsk på University of Michigan og underviste bagefter i engelsk i otte år. Efter at hun fik sit første barn i 2017, begyndte hun at skrive essays om sine oplevelser som muslimsk, tørklædebærende kvinde i USA. Det skete som reaktion på de skræmmebilleder af muslimer, der blev spredt af den daværende præsident Donald Trump, som hun fortæller i dette interview: ”Jeg havde set det før. Al dette had, dette giftige angreb rettet mod muslimer. En frygt, der altid kommer af manglende forståelse, af uvidenhed.” (Birgitte Kjær: Huda Fahmy skriver om at være hijabi: ”Hvad i alverden er det ved min bog, der gør, at den skal forbydes”. Politiken, 2023-03-30).

Efter flere afslag fra forlag opmuntrede hendes ældre søster hende til at omdanne historierne til en webtegneserie. Et udvalg blev udgivet med titlen ”Yes, I'm Hot in This”, som er en vittighed omkring, at folk altid spørger hende, om hun sveder i sin hijab.

Hendes anden grafiske roman, ”Det kan arrangeres” fra 2020, er også henvendt til voksne. Derefter har hun skabt foreløbig to grafiske romaner for teenagere. Den første, ”Huda F er du?”, udkom på dansk i 2023. Den kredser om, hvordan hun får selvtillid og udvikler sig til at turde protestere imod fordomme og forskelsbehandling, fordi, som hun siger, ”jeg tror, det er vigtigt for unge læsere, som er første generation eller børn af immigranter, at have sådan en, de kan spejle sig i.” [1].

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Huda Fahmy læser op fra sin grafiske roman ”Huda F Cares” ved the 2023 National Book Awards Finalist Reading.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Med sine grafiske romaner skildrer Huda Fahmy helt ned i hverdagens detaljer, hvordan det kan føles at være en ung, amerikansk, muslimsk kvinde. Hendes halvvejs selvbiografiske hovedperson Huda tager sin tro og traditionerne alvorligt, men er også vild med humor, vestlig kultur og romantik. Bag tørklædet har hun de samme længsler efter at blive elsket og værdsat som alle andre unge kvinder og mænd. Hun laver jokes og elsker fiktion. Samtidig går hun op i sin tro og har respekt for sine forældre og deres regler. Men hun er hverken kuet eller hjernevasket. I bøgerne fremstår hun som en nuanceret karakter, der må lære sig at navigere rundt i flere modsætninger end de fleste.

I forordene til begge Fahmys oversatte romaner er anført, at læseren skal huske, at fortællingen og dens karakterer ikke repræsenterer alle muslimer eller alle muslimers oplevelser. På den anden side arbejder Fahmy bevidst med at skrive så bredt, at mange immigranter og børn af immigranter vil kunne spejle sig i hendes historier: ”Hvis der havde været en bog som ”Huda F”, da jeg var yngre, ville det have hjulpet mig og gjort tingene så meget lettere. Jeg har lavet bogen ud fra et håb om, at nogle kan spejle sig i den.” (Birgitte Kjær: Huda Fahmy skriver om at være hijabi: ”Hvad i alverden er det ved min bog, der gør, at den skal forbydes”. Politiken, 2023-03-30).

I hendes grafiske romaner er der mange sidehistorier om de fordomme, som Huda møder, og hendes splittelse. Men samtidig er Huda karakteriseret ved at elske sin familie og i sidste ende villigt indordne sig. F.eks. er hun forstående overfor, at hendes forældre tjekker hendes bejlere, og hun lader endda sin mor læse med, da hun og hendes kommende mand i den indledende fase sender kærlighedsmails til hinanden. Åbenbart er denne cocktail stærk nok kost for konservative kræfter i den amerikanske stat Florida til, at de i 2023 fik fjernet hendes bøger fra skolebibliotekerne.

Fahmy vil gerne skabe mere viden om muslimske kvinders forskellige oplevelser, og så er hun inspireret af den kraft, der ligger i at udtrykke sig: ”Jeg føler, at jeg igennem mine bøger hævder min frihed og stemme i et samfund, der ofte tier og marginaliserer netop det.” (Interview med Huda Fahmy: ”Muslimske kvinder er ofte fejlagtigt repræsenteret eller underrepræsenteret i medierne”. Gutkind.dk, 2023-04-03).

Beslægtede forfatterskaber

Den engelske romanforfatter Jane Austen (1775-1817) er en tydelig inspiration for Huda Fahmy. I den grafiske roman ”Det kan arrangeres” sammenligner hun over flere sider kurtiseringen i sin hovedpersons nutidige, muslimske miljø i USA med, hvordan kurtiseringen tog sig ud på Austens tid i England. Også dengang blev ægteskaber i høj grad arrangeret, de unge mennesker blev vurderet lidt som varer på en hylde, og de store fester var jagtmarker, hvor også mødrene var på banen. Også dengang, var der anstandsdamer med til de første stævnemøder, og der blev betalt en medgift ved brylluppet. I det hele taget omtaler Huda Fahmy flere steder sig selv som stor fan af romance-genren.

Tegneserier blev hun glad for allerede som barn, hvor hun elskede at læse dem i søndagsaviserne, fortæller hun i et interview: ”Faktisk var det ved at læse dem, jeg lærte engelsk. Min mor og far kunne engelsk, men talte arabisk derhjemme, og jeg elskede tegneseriestriberne, fordi jeg selv har den slags humor.” [1].

I samme interview fortæller Fahmy, at hun studerede den amerikanske tegneseriekunstner Raina Telgemeier og den russisk-canadiske tegneseriekunstner Svetlana Chmakova, da hun skulle udvikle sin egen stil. Om ”Huda F er du?” siger hun samme sted: ”Min bog ser en lille smule anderledes ud end andre grafiske romaner derude. Det er ikke en historieagtig type roman, den giver dig mere en introduktion til, hvem Huda er, og hvem hun ikke er. Det er bare en begyndelse.”

Anmelderen Christine Reinwald skriver i netmagasinet Nummer 9, at Huda Fahmys naivistiske og enkle streg i første omgang fik hende til at tænke på den iranske forfatter og tegneseriekunstner Marjane Satrapi, der har skildret sin barndom i bl.a. den grafiske roman ”Persepolis” og har en lignende ren og enkel streg. Sammenligningen er oplagt, fordi Satrapi også i sine bøger fortæller om store kultursammenstød. ”Men Huda Fahmys udgangspunkt er langt mere humoristisk, og hun tager også den simple streg skridtet videre,” konstaterer Christine Reinwald. [4].