Ida Hattemer-Higgins

Emneord:

Hovedforfatter

Madeleine Saunte
cand.mag., 2012

Ida Hattemer Higgins bruger det tyvende århundredes traumatiske historie som udgangspunkt for en surrealistisk og broget roman, hvori fantasi, galskab og filosofi blandes sammen. Allerede med sin debut ”Historiens historie” har hun slået sit navn fast og fået en bred, international anerkendelse. Romanen parrer historien om en ung kvindes tab af erindring og tab af fornuft med den vestlige kulturs fortrængning og bearbejdelse af Anden Verdenskrigs uhyrligheder.

Baggrund

Amerikaneren Ida Hattemer-Higgins betegner sig selv som en ’global nomade’. Hun har boet i Berlin i over otte år og er kommet til at betragte byen som sit andet hjem. Hun har et stort antal tyske venner og er uddannet fra det tyske universitet, og dog vil hun altid være en udlænding i Berlin. På den anden side oplever hun det som et kulturchok at vende tilbage til USA, hvor hun ikke længere føler sig hjemme. ”Jeg bliver stadig mere opmærksom på, at jeg er ved at blive rodløs. Jeg har ikke mere noget hjem per se,” sagde hun i et radiointerview under sit besøg i København i anledning af festivalen CPH:LITT [1].

”De tilbagetrukne altaner på beboelsesejendommene langs Wilhelmstrasse så fugtige og lyserøde ud, munde, øregange, næsebor, også mindre tækkelige kropsåbninger, alle sammen skælvende af hemmeligheder.”

”Historiens historie”, s. 42.

Foto: Christine Fenzl

Født
1982, Cincinnati, Ohio.
Uddannelse
Studier i litteratur og historie i New York og Berlin.
Debut
The History of History, 2011.
Litteraturpriser
Finalist i Center for Fictions romandebutantpris, 2011.
Seneste udgivelse
Historiens historie. Tiderne Skifter, 2012.
Inspiration
Hannah Arendt, Susan Sontag og Walter Benjamin.
Ida Hattemer-Higgins fortæller om ”Historiens historie” til CPH
LITT 2012

Hun kan om nogen bære titlen ’verdensborger’: I løbet af sit unge liv har forskellige drømme og projekter ført hende til over otte lande i hele verden, og hun taler næsten ligeså mange sprog. For eksempel troede hun i en periode, at hendes fremtid lå i filmbranchen, og hun flyttede derfor til Bombay, hvor hun var med til at lave Bollywood-produktioner. På lignende vis har hun boet i Japan, Kina, Vestafrika og i Sverige.

Hattemer-Higgins er født i Ohio og opvokset i storbyen Boston. Efter gymnasiet flyttede hun til New York for at læse litteratur på universitetet, men som 19-årig flyttede hun i 2001 fra Amerika. Hun bosatte sig i Berlin, fortsatte studierne og fik et bijob som turguide til byens mange mindesmærker fra Anden Verdenskrig. I Berlin er historien særlig tæt på og fortsat synlig: i ruinerne af de bombede bygninger, i resterne af Muren og i monumenterne for de dræbte jøder. Jobbet tvang hende til at forholde sig til krigens gru hver eneste dag, og som guide blev hun stadig mere optaget af krigstraumet og især af, hvordan man i dag forholder sig til denne fortid. Denne interesse blev udgangspunktet for romanen ”Historiens historie”.

I dag deler hun sin tid mellem Berlin og Moskva. Debutromanen er nemlig tænkt som den første af en række bøger, som skal tage fat i hver sit traume fra det 20. århundrede. Den næste bog skal foregå i den russiske hovedstad og omhandle Sovjetunionens kommunistiske utopi.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Ida Hattemer-Higgins fortæller om ”Historiens historie” til CPH:LITT 2012

Udvalgte bøger

Historiens historie
Gennem fortællingen om en ung kvindes ensomhed, tab af erindring og tiltagende galskab borer Ida Hattemer Higgins’ roman ”The History of History” fra 2011 (”Historiens historie”, 2012) sig ind i Ty...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Ida Hattemer-Higgins’ forfatterskab er stærkt præget af hendes studier i historie. Hun er optaget af Historien med stort H, af erindring og historieskrivning. Det kommer til udtryk allerede i debutromanens titel, ”Historiens historie”. Den handler om Anden Verdenskrig, nazismen og Holocaust, men især handler den om, hvordan man forholder sig til fortiden i nutiden. ””Historiens historie” handler om uopløselig skyld, erindring, og den fantastiske, forfærdelige genkomst af ting som ligger begravet,” siger forfatteren om sin bog i et interview på hendes litterære agenturs hjemmeside (www.randomhouse.com).

Det helt særlige ved det unge forfatterskab er kombinationen af en nidkær historisk præcision og en fabulerende surrealisme. Al fakta er baseret på grundig research, men de historiske enkeltpersoner og begivenheder bliver indsat i en grænsesprængende fabulerende fiktion, hvor alt kan ske.

En kreativ åre i forfatterskabet er de filosofiske spørgsmål, som rejser sig i store etiske dilemmaer. Blandt andet spørgsmålet om skyld: Hvad er skyld, hvornår er man skyldig, og hvordan skal man forholde sig til skyld? Hvad sker der med skyld, når den sker i stor skala, for eksempel i en hel nations befolkning, eller i en hel kultur og æra? Er skyld arveligt, eller forsvinder den af sig selv, hvis den forbliver ustraffet?

Andre tematikker i romanen, der indtil videre er Ida Hattemer-Higgins’ eneste udgivelse, er psykisk ustabilitet og ensomhed. Den handler om at være fremmed og alene i et ukendt land, om faren ved at gå for lang tid alene med sine tanker, og sårbarheden i ikke at have nogen at henvende sig til.

Perspektivet i denne roman er feminint, og det er også en historie om en ung kvinde, som tumler med problemer omkring ulykkelig kærlighed og afbrudt moderskab.

Ida Hattemer-Higgins’ stil er karakteriseret ved et meget sprudlende og uensartet sprog og en stor genremæssig frihed. Romanen er præget af stor variation, som blandt andet opstår ved at blande elementer af brevromanen, eventyret, detektivhistorien, den akademiske historieskrivning, spøgelseshistorien, dagbogsnotatet, kærlighedshistorien og horrorgenren sammen i en broget konstellation.

Beslægtede forfatterskaber

Med en roman om nutidens forhold til jødeuddrivelserne og til den traumatiske erindring skriver Ida Hattemer-Higgins sig ind i en generation af unge amerikanske forfattere, som har beskæftiget sig med samme tema.

Både Nicole Krauss og Jonathan Safran Foer har skrevet romaner, som med fantastiske elementer og et sprudlende sprog forholder sig til denne fortid. En afgørende forskel er dog, at forfatterparret fra Brooklyn selv er af jødisk afstamning og har familiehistorier, som i høj grad er mærket af nazismen. I modsætning til disse skriver Ida Hattemer-Higgins om de ømtålelige emner helt udefra, uden at kunne pege på hverken en tysk eller jødisk oprindelse som alibi til at stikke hånden i dette kulturhistoriske hvepsebo.

Stefan Merrill Block er en anden ung amerikaner, som har skrevet indgående om hukommelsestab. Hans roman ”En fortælling om at glemme” handler om en kvinde, som i en alt for ung alder rammes af Alzheimers, og mange af de overvejelser om erindringens natur og betydning er beslægtede i de to forfatterskaber.

Den tysk-jødiske filosof Walter Benjamin citeres flere gange i romanens løb, og selv har Ida Hattemer-Higgins peget på den amerikanske intellektuelle Susan Sontag og den tysk-jødiske politolog og filosof Hannah Arendt som vigtige kilder til inspiration.