Jesper Nicolaj Christiansen

Genrer og tematikker

Jesper Nicolaj Christiansen har i sit foreløbige forfatterskab beskæftiget sig med mange forskellige genrer, heriblandt splatter (”Sonny Søren og spasserne”), fantasy (Ronin-serien) og kras realisme (”North Dakota: dér starter vi forfra”).

Fælles for hans bøger uanset genre er dog, at Jesper Nicolaj Christiansen altid har barnet i centrum. Og i særdeleshed barnet som handlende individ sat over for den enten inkompetente, misbrugende, omsorgssvigtende eller fraværende voksne. Dette gør sig for eksempel gældende i ”Soldater græder ikke”, hvor Elektra må klare sig selv i en verden, hvor de voksne gang på gang svigter hende. Eller i ”Sonny Søren og spasserne”, hvor de voksne viser sig at være vanvittige, krigsliderlige superskurke.

Særlig hård og rå fremstår ”Soldater græder ikke” med sin skildring af ødelagte mennesker og overgreb. Men Jesper Nicolaj Christiansen skriver ikke bare om det grusomme for det grusommes skyld. Han har en pointe. Om dette siger han selv: ”Hvorfor har jeg så skrevet en bog om så tungt et emne som tvangsfjernelser, misbrug og savn? Og hvorfor skal vores små velernæret poder læse om noget så tungt? Fordi det er godt at reflektere. De fleste danske børn ved, at verden er ved at gå under, men de aner ikke, at der er børn i Danmark, som sidder uden mor og far, anbragt på institutioner, med et konstant savn og en følelse af være blevet glemt. Ikke bare af mor og far, men af verden. Og hvorfor skal vores børn så vide det? Hvorfor ikke bare lade dem leve i troen på, at alt er som i en Astrid Lindgren bog og at det altid er hvid jul? Fordi med en bevidsthed om, at andre har det anderledes, følger enten en trang til at gøre noget ved det eller en påskønnelse af det man har.” (Jesper Nikolaj Christiansens takketale. www.lærerværelset.dk, 2011-02-09.)

Fælles for Jesper Nicolaj Christiansens karakterer er også deres evne til at skabe et håb for dem selv midt i håbløsheden. Det kan være i form af en virkelighedsflugt, som det er tilfældet i ”Soldater græder ikke”, eller i form af handling, som det er tilfældet i billedromanen ”Æblet” og i serien om Ronin.

Beslægtede forfatterskaber

Jesper Nicolaj Christiansen har i sit forfatterskab været vidt omkring genremæssigt. Men fælles for udgivelserne er et fravær af berøringsangst, når det kommer til at formidle såkaldte tunge emner til børn og unge.

Denne tilgang til formidling af traditionelt tabuiserede eller vanskelige emner deles af forfatteren Oscar K. Ligesom Jesper Nicolaj Christiansen udfordrer han den gængse opfattelse af, hvad der er god tone at servere for børn og unge. Oscar K. har skrevet en mængde bøger for børn og unge i billedbogsformat om så forskellige emner som aborter og misfostres jagt på et navn og en identitet (”De skæve smil”), selvmord og medlidenhedsdrab (”Idiot!”), døde, hjemløse børn (”Børnenes bedemand”) og om overgangen fra barn til voksen skildret som en koncentrationslejr (”Lejren”).

Fælles for de to forfattere er også deres brug af illustrationer som supplement til og udvidelse af teksten. Oscar K. har arbejdet sammen med mange forskellige illustratorer, men har i en årrække haft et særligt samarbejde med illustrator Dorte Karrebæk. Karrebæks illustrationer smelter ofte fysisk sammen med teksten, men kan også bibringe teksten en ny dimension, når der i illustrationen udfoldes noget, der ikke udtales i teksten.

Dette er for eksempel tilfældet i bogen ”Idiot!”, hvor den evnesvage dreng Augusts gåtur med sin mor tekstmæssigt strækker sig over et par timer, mens den i Dorte Karrebæks illustrationer skildres som et livsforløb, startende med en lille dreng for at slutte med en voksen mand. Den fysiske udvikling kommer således til at stå i skærende kontrast til Augusts stagnerede mentale udvikling, hvilket giver fortællingen et ekstra lag. Det er utrolig effektfuldt og et godt eksempel på, hvordan tekst og illustration i forening kan skabe en helt unik læseoplevelse.

Relaterede forfattere