- Anne Vindumcand.mag., 2011
Intro
I romanen ”Stormur” fra 2003 (”Storm”, 2005) er vi rykket op til nutidens Danmark og en ny epoke i forfatterskabet. Hovedpersonen præsenterer sig selv og sin triste baggrund som søn af en forsvunden far og en fordrukken mor. Storm har sine grunde til at opføre sig lidt mærkeligt. For at prøve noget nyt og komme på afstand fra de dårlige kammerater er han med sin kone Stefania og deres to børn rejst til Danmark for at nyde godt af maksimalstaten. Alle fordomme om drukfældige og excentriske islændinge er kørt i stilling, og læseren underholdes med bidske angreb på dansk dobbeltmoral og integrationsproblematikker, som de ser ud i Vollsmose, hvor familien havner. Synsvinklen skifter mellem hvert kapitel, så Storms kone, hans venner, fjender, ’Mor’ og sågar ’En fyr i Odense’ kommer ukommenteret til orde. Storms portræt nuanceres gennem de mange fortællerstemmer, som aldrig gør sig for gode til en gang bagvaskelse. At det er Storm, der som en redigerende instans holder sammen på fortællingerne, kan man se ud fra kapiteloverskrifternes titler, der kun kan være givet af ham selv. Det gøder den metalitterære tematik, der gennem romanen gør den til genstand for sin egen kritik.
