
Einar Kárason
- Anne Vindumcand.mag., 2011
Intro
Den islandske forfatter Einar Kárason fortæller historier fra vidt forskellige århundreder med et muntert overskud og en sikker sans for miljøskildringer. I et nutidigt sprog har Kárason genskrevet historier fra Sturlungesagaen, hvor magtsyge og hævntørst hersker lige så enerådigt som tåge og isnende vinterkulde på vulkanøen. I andre romaner skildrer han det skelsættende møde mellem sagaøens bonderøve og den amerikanske popkultur i efterkrigstidens Reykjavik, og en enkelt roman foregår i Vollsmose i et samtidigt Danmark. Fortællingerne med rodfæste i historiske begivenheder gør sammen med en eminent og humoristisk fortællerstemme Einar Kárason til en uomgængelig figur i islandsk litteratur.
Baggrund
Einar Kárason er født og opvokset i Reykjavik og bor i dag i byen med sin kone og deres fire døtre.
”Tommy var også foreningens træner, han havde forstand på fodbold fra dengang han sejlede for englænderne under den første verdenskrig. Og så havde han en blå uniform som han havde fået som gældspant af en drukfældig trompetist to år tidligere. Trompeten, gammel og bulet, var også fulgt med. Efter aftensmad tre aftener om ugen tog Tommy den blå hornorkesteruniform på med skulderkvaster og gyldne knapper, stillede sig op midt i kvarteret og blæste i trompeten, så vidste drengene at nu var der Kaura-træning og stimlede sammen omkring ham.”
Efter gymnasiet, som Kárason gik ud af i 1975, studerede han litteratur på Islands Universitet indtil 1978. Sideløbende med sine studier havde Kárason en lang række forskellige jobs, og siden slutningen af 1970’erne har han levet som forfatter.

Født
24. november 1955 i Reykjavik.
Uddannelse
Litteraturstudier ved Islands Universitet i 1975-1978. Herefter forfatter på fuld tid.
Debut
Þetta eru asnar Guðjón. Mál og menning, 1981.
Litteraturpriser
DVs litteraturpris, 1986 (for Guldøen) og 2004 (for Storm). Den islandske litteraturpris, 2008 (for Raseri). Den islandske boghandlerpris, 2008 (for Raseri).
Seneste udgivelse
Raseri. Gyldendal, 2011. (Ofsi, 2008). Oversat af Kim Lembek.
Inspiration
William Faulkner.
Kárason har i løbet af sin forfatterkarriere siddet i utallige litteraturråd og -udvalg og har siden 1985 været bestyrelsesmedlem i Reykjaviks internationale litteraturfestival, Bókmenntahátíð. Inden sin debut i 1981 havde Kárason i nogle år publiceret digte i forskellige tidsskrifter.
Einar Kárason fik sit store gennembrud med trilogien ”Djævleøen”, ”Guldøen” og ”Lykkens land”, som alle er blandt de største succeser i moderne islandsk litteratur. Trilogien er en burlesk beretning om det groteske liv i den amerikanske barakby i Reykjavik. Bøgerne har solgt 70 000 eksemplarer på Island, og filmversionen fra 1997 var en international succes.
Einar Kárason ser efter eget udsagn sig selv som én, der absolut må skrive: ”Vi ser det hver gang kritikerne jubler: Endelig kommer der en forfatter som kan fortælle en god historie. Jeg oplever mig selv som epiker, det er min erhvervstitel: epiker. Jeg kan også godt lide det engelske ord novellist. Og grafoman, mennesket som bliver nødt til at skrive.” [1]Arne Dvergsdal”Fortellingens mestere”. Dagbladet2005-04-16.
Udvalgte bøger
- Djævleøen
Første del af Einar Kárasons trilogi om livet i amerikanerbarakkerne i efterkrigstidens Reykjavik udkommer i 1983 med den islandske titel ”Þar sem djöflaeyjan rís” (”Djævleøen”, 1988). Efter Anden ...
Læs mere om bogen - Guldøen
Einar Kárasons roman ”Gulleyan” fra 1985 (”Guldøen”, 1990) er en selvstændig fortsættelse af ”Djævleøen” i det samme miljø og med de samme karakterer. Det Gamle Hus med Lina og Tommy som slægtens o...
Læs mere om bogen - Lykkens land
I den selvstændige fortsættelse til ”Djævleøen” og Guldøen” – ”Fyrirheitna landid” fra 1989 (”Lykkens land, 1991) – er handlingen henlagt til det forjættede land USA. Lina og Tommy er døde, og vi f...
Læs mere om bogen - Fjendemøde
I romanen ”Óvinafagnaður” fra 2001 (”Fjendemøde”, 2003) kaster Einar Kárason sig over den islandske sagalitteratur. Med afsæt i den såkaldte Sturlungesaga fra 1200 tallet moderniserer han fortællin...
Læs mere om bogen - Storm
I romanen ”Stormur” fra 2003 (”Storm”, 2005) er vi rykket op til nutidens Danmark og en ny epoke i forfatterskabet. Hovedpersonen præsenterer sig selv og sin triste baggrund som søn af en forsvunde...
Læs mere om bogen - Raseri
I sin seneste roman ”Ofsi” fra 2008 (”Raseri”, 2011) tager Einar Kárason sagastoffet, som var udgangspunktet for ”Fjendemøde”, op igen. De voldsomme beretninger fra den såkaldte Sturlungesaga danne...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Einar Kárason
Gyldendal, 1991. (Fyrirheitna landið. Mál og menning, 1989).
Einar Kárason
Gyldendal, 1996. (Heimskra manna ráð. Mál og menning, 1992).
Digte
Einar Kárason
1979
Noveller
Einar Kárason
1987
Einar Kárason
2007
Børnebøger
Einar Kárason
1993
Einar Kárason
1995
Einar Kárason
1999
Biografier
Einar Kárason
2002
Einar Kárason
2005
Selvbiografi
Rejseskildringer
Einar Kárason
2004
Einar Kárason
2006
Filmmanuskript
Einar Kárason
1987. Djævleøen. Skífan, 1997
Om forfatteren
Links
Her findes omtaler af alle Einar Kárasons udgivelser. (På islandsk).
Her findes oversigt over alle Einar Kárasons udgivelser og øvrig islandsk litteratur. (På engelsk).


