Jørn Riel
- Redaktionenaugust 2023
- Peter Tværmose Nielsenbibliotekar, cand.mag., 2004
Baggrund
Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet prosa om livet i Grønland og andre steder på kloden. ”Skrønen” er hans foretrukne fortælleform. Derudover Sangen om livet.
Jørn Riel blev født i Odense i 1931 og havde ifølge egne erindringer en ganske lys og harmonisk barndom. Senere flyttede familien til København da Jørn Riels far blev kongelig hoffrisør. Det var noget af en omvæltning at flytte til hovedstaden, og tiden i København er glimrende beskrevet i den delvist selvbiografiske trilogi Du bor i dit navn (1976).
Født
1931 i Odense.
Død
18. august 2023.
Bopæl
Kuala Lumpur og Småland i Sverige – derudover resten af verden.
Familieforhold
Gift i 1969 med svenske Anett med hvem han har sønnen Peter og adoptivdatteren Chindar.
Uddannelse
Navigation og radiokommunikation.
Debut
En fortælling hvoraf man får et smukt ansigt (1970). Første bind af en romantrilogi, der i løbet af 1971-72 også kom til at omfatte ”Vorherres rævefælde” og ”Det første af altings fest”.
Priser i udvalg
De Gyldne Laurbær (for ”Cirkulæret og andre skrøner”) 1995, Akademiets Store Pris, 2010. Otto B. Lindhardt-prisen, 2014.
Hovedværker
”Sangen for livet”, ”Du bor i dit navn” – og de ti skrønesamlinger.
Seneste udgivelse
Skrøner. Lindhardt og Ringhof, 2021.
Allerede som ung havde Jørn Riel en kraftig udlængsel. København lige efter 2. Verdenskrig var ikke altid lige morsom og allerede som 15 årig – i 1947 – tog han på tommelfingeren til Paris med en kammerat efter at have bildt sin far ind, at han tog på cykeltur til Jylland. Dette har været lidt af et eventyr i efterkrigstidens hærgede Europa – og hans far var da også lidt stolt af ham, siger Jørn Riel selv.
I gymnasiet hørte Jørn Riel om Lauge Kochs Grønlandsekspedition og ønskede at komme på navigationsskole for at kvalificere sig til at komme med – et projekt hans far støttede fuldt ud. Indtil han kunne komme med på ekspeditionen tilfredsstillede han sin udlængsel og hang til eksotiske eventyr på Nationalmuseets etnografiske afdeling. I 1951 kom han med på den to-årige Lauge Koch ekspedition. Det blev siden til ti år i Grønland.
Eventyret fortsætter
Grønland og Arktis gik i blodet på den unge Jørn Riel og efter farvel til Lauge Kochs ekspedition i 1953 fortsatte han livet i Grønland. Han flyttede til Scoresbysund og begyndte at skrive de historier ned, som han fik fortalt af inuitterne og de folk han ellers mødte i det arktiske. Det blev til 19 stilehæfter, der egentlig kun var bestemt til skrivebordsskuffen. En bogsælger – den senere forlagsdirektør Jørgen Fisker – fik ham dog på andre tanker.
Uden Jørn Riels vidende afleverede Jørgen Fisker manuskripterne til det nu lukkede Hasselbalchs Forlag og kort efter modtog Jørn Riel en besked om , at de gerne ville udgive bogen. Manuskriptet blev til trilogien Mine fædres hus, der udkom i perioden 1970-72.
Jørn Riel blev i 1964 tilknyttet FN som Field Officer og arbejdede i forskellige brændpunkter i verden de næste år. Han skrev for sin fornøjelses skyld i sin fritid og Lademann´s Forlag begyndte at udgive bøgerne. I årenes løb blev det til 17 titler i oplag på op imod 200.000. Dette gav Jørn Riel økonomisk frihed til for at søge orlov fra FN – opholdene foregik ofte i krigsområder og var ret belastende for familien - og hengive sig skriveriet for alvor.
Med udgangspunkter i Kuala Lumpur og Småland rejser Jørn Riel stadigt verden tynd på jagt efter eventyr og gode historier og er stadigt uhyre aktiv som forfatter.
Forfatterskabet
Jørn Riel startede sin forfatterkarriere med historier og skrøner fra det Grønland, der på det litterære plan har præget ham mere end noget andet. Stærkest står hans ti underfundige og meget morsomme skrønesamlinger om de udstationerede fangstfolk i Nordøstgrønland i tiden efter Anden Verdenskrig, men også de mere følsomme beretninger fra Grønland – primært trilogien Sangen for livet og digtene Sarfartut – viser Jørn Riels store dybde som forfatter.
Jørn Riels oplevelser som FN-udstationeret, med fattigdom og undertrykkelse, resulterede i en række mere alvorlige og smertefulde beretninger: Den fede hvide Tuan (1974), Den lange neger (1981) og Den sorte mand (1990) er resultatet af disse oplevelser – og disse bøger har været lige så nødvendige at skrive for Jørn Riel som skrønerne. Med Giacomo Leopardis ord siger han det selv: ”Det gjorde ondt at skrive disse fortællinger, og det gør ondt at læse dem”.
Jørn Riel har forsøgt sig med andre morsomme figurer end fangerne i Nordøstgrønland, men hverken Frk. Biancha i Frk. Bianchas dybe fald (1982) eller Higginbottom i Da Higginbottom tabte sin skygge (1973) og Satans til Higginbottom (1973) når samme højder som skrønerne fra Grønland. På det seneste har Jørn Riel udgivet En antikvarboghandlers erindringer (1998) og i 2002 den smukke Avigtat: eskimoliv. Jørn Riel har derudover skrevet en række børnebøger.
Temaer
Fælles for Jørn Riels fortællinger er beskrivelsen af eksistens i sin essentielle form: De handler om liv eller død og om menneskets ukuelige vilje til at overleve. Naturen er med i Jørn Riels fortællinger som selve det, der skaber menneskets inderste væsen – naturen som opdrager og som formidler af ydmyghed. Sikkert erfaringer Jørn Riel har med sig fra det grønlandske.
Jørn Riels historier – og her især fortællingerne fra Grønland – formidler en drøm eller en utopi om et kollektiv af mennesker, der lever uden nationale grænser og ejendomsret og hvor ansvarligheden er bygget ind i kampen for overlevelse. Henrik Wivel har på LitteraturNet (www.litteraturnet.dk) udbygget denne tanke. Som Jørn Riel selv skriver handler det om, at et menneske ikke bedømmes på sin fysiske styrke eller sine penge, men ”efter sit væsen og sine gerninger”.
Jørn Riels historier er grusomme og ærlige – men det er naturen jo også og menneskene har heller ikke noget at lade hinanden høre. Når naturen stiller meget voldsomme krav om overlevelse lærer mennesket at kende sin begrænsning og kan se døden i øjnene uden frygt eller betingelser – og det er denne accept af livets vilkår, der er Jørn Riels hovedtema.
Slægtskaber
Jørn Riel er en forfatter man gerne sætter i bås, men det yder ham ikke retfærdighed. Selv er han ganske tilfreds med at være ” arktisk, morsom fortæller”, men hans fortællinger fra Afrika og Østen viser større dybde end som så.
At rejse ud blandt indfødte og senere nedskrive sine oplevelser er ikke noget nyt i verdenslitteraturen – og det er heller ikke noget nyt, at disse historier er både morsomme og tankevækkende. Jack London var pioner i samme genre med sine røverhistorier fra guldgravertidens Alaska og John Steinbeck og hans fortællinger om dagdrivere og vagabonder kan nævnes i samme åndedrag. Fælles er indlevelsen og menneskekendskabet.
Men først og fremmest er Jørn Riel en ”Story Teller” i bedste Karen Blixen stil. Han bygger videre på den tradition man både kan finde i Afrika, Arktis og Østen – ja blandt de fleste såkaldt ”primitive” folkeslag – nemlig traditionen for den mundtlige overlevering, traditionen for fortællingen, som viderebringer af kulturens traditioner og erindringer.
Skrønerne
Jørn Riels ti skrønesamlinger om de udstationerede fangstfolk i Nordøstgrønland er den røde tråd i forfatterskabet. Den kolde jomfru og andre skrøner udkom i 1974 og den seneste – Forliset og andre skrøner – udkom 1996. I dette spænd på toogtyve år har Jørn Riel formået at fastholde sine personer og sin underfundige humor i alle ti bind.
I tiden efter 2. Verdenskrig havde man fra dansk side udstationeret fangstfolk i Nordøstgrønland – ikke så meget for økonomiens skyld, men snarere for at opretholde dansk suverænitet over landet, som ellers også Norge var interesseret i. Det er disse fangstfolk skrønerne handler om – omend omskrevet til fiktion - og det er disse originalers røverhistorier Jørn Riel viderefortæller, så man ikke kan undgå at sidde og klukle.
Det er det store i det små, Jørn Riel formår at videreformidle; det er historierne om polarkuller og drikkegilder, om ensomhed og om at finde sig selv. Jørn Riels fangstfolk er festlige og småtossede, men i dem alle kan man genfinde sig selv og skrønerne er et spejl holdt op for vores civiliserede samfund. Stop piben, hæld en sjus op og nyd disse fortællinger – de er guld værd.
Anmeldelser og anerkendelse
På trods af Jørn Riels uhyre popularitet hos læserne er han først på det seneste blevet anerkendt som den mesterlige forfatter han egentlig er. Udgivelsen af hans bøger hos Lademann, i oplag på op til 200.000, er medvirkende til, at man næsten kan finde en Jørn Riel bog i ethvert hjem. Det er samtidigt hovedårsagen til, at han aldrig rigtig blev anset som seriøs forfatter - hvilket Jørn Riel selv tager ganske roligt.
Men anerkendelsen kom senere og i 1984 fik Sangen for livet meget flotte anmeldelser: Poul Borum kaldte Jørn Riel ”en vidunderlig historiedigter” og ved udgivelsen af Den sorte mand i 1990 skrev Bo Tao Michaëlis i Berlingske Tidende, at Jørn Riel er ”en storslået story teller, hvis forfatterskab strækker sig fra pol til pol…”.
Op gennem halvfemserne fik Jørn Riel så endelig en række priser og legater. At anerkendelsen først kom så forholdsvist sent i forfatterskabet kan måske skyldes klimaet i det litterære miljø op gennem halvfjerdserne og starten af firserne. Det var simpelthen ikke fint nok bare at skrive gode historier – det er det heldigvis blevet siden og Jørn Riel er da også dybere end som så.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Bøger
Jørn Riel
1982. Kriminalroman
Tegneserie
Jørn Riel
Turbine, 2014. (Le roi Oscar et otres racontars, 2014). Bearbejder: Gwen de Bonneval, illustrator: Hervé Tanquerelle, oversætter: Ole Steen Hansen.
Om Jørn Riel
Else Cornelius
1991. Interview med Jørn Riel i: Berlingske Tidende: 07-07-1991
1995. Interview med Jørn Riel om at rejse og skrive i: Politiken: 13-03-1995
Niels Seeberg
2003. Portræt af Jørn Riel i: Danmarksposten/Dansk Samvirke: 2003 nr. 4
Søgning i bibliotek.dk
Om forfatterskabet
Web
En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Anmeldelser og artikler om forfatterens bøger. Søg på 'Jørn Riel'
God side med artikel, biografi, anmeldelsesuddrag med mere.