John Williams

Emneord:

Hovedforfatter

Ester Skibsted Holm
cand.mag., 2015

Først længe efter John Williams’ død lykkedes det hans stilfærdige, men præcise prosa at bjergtage den litterære verden og brænde igennem på bestsellerlisterne. Romanen, der fik ham på alles læber i 2010’erne, ”Stoner” (1965), er den usentimentale og udramatiske men alligevel stærkt medrivende fremstilling af en meget lidt bemærkelsesværdig litteraturlektor og hans meget lidt bemærkelsesværdige livsforløb.

Siden er også westernromanen ”Butcher’s Crossing” fra 1960 blevet oversat til dansk. Kendetegnende for begge bøger er forfatterens indgående og næsten demonstrative interesse for det banale, skuffende, brutale og dog dyrebare menneskeliv.

Baggrund

John Williams – døbt John Edward Williams – er født og opvokset i det nordøstlige Texas. Bedsteforældrene var farmere og stedfaderen var ufaglært. Trods den ikke-akademiske baggrund udmærkede den unge Williams sig på det lokale junior college med et spirende talent for skriveri og drama. Ikke desto mindre droppede han ud i løbet af sit første år for at arbejde på forskellige aviser og radiostationer. I 1942 lod han sig modvilligt indskrive i hærens luftvåben, hvor han blev udstationeret som sergent i Indien og Burma i to og et halvt år. Her skrev han udkastet til sin første roman ”Nothing but the Night”, som det lykkedes ham at få publiceret ved et mindre forlag efter krigen.

”Somme tider standsede han, tog et bind ned fra hylderne og holdt det et øjeblik, og det snurrede i hans hænder ved den stadig uvante fornemmelse af ryg og perm og føjelige sider. Derpå bladede han i bogen og læste en sætning her eller dér, forsigtig når han vendte siderne med sine stive, klodsede fingre, for at de ikke skulle komme til at rive og ødelægge, hvad de gjorde sig sådan umage for at afdække.”

”Stoner”, s. 20.

Klar på nye akademiske udfordringer indskrev han sig efter militærtjenesten på University of Denver, hvor han tog både sin Bachelor og Master of Arts. Og i 1954 blev han Ph.d. i engelsk litteratur fra University of Missouri. Herefter vendte han tilbage til University of Denver for at undervise på blandt andet universitetets creative writing-program og sidenhen blive professor i engelsk og humanistiske studier.

Foto: © Special Collections University of Arkansas Libraries

Født
22. august 1922 i Clarksville, Texas.
Død
3. marts 1994.
Uddannelse
Ph.d. i engelsk litteratur fra University of Missouri, 1954.
Debut
Nothing but the Night. University of Arkansas Press, 1948.
Litteraturpriser
U.S. National Book Award, 1973. Waterstones’ Book of the Year-pris, 2013.
Seneste udgivelse
Augustus. Lindhardt og Ringhof, 2016. Oversætter: Mich Vraa. Historisk roman.

Ved siden af sin akademiske karriere var John Williams stiftende redaktør af det litterære tidsskrift ”The Denver Quarterly”, ligesom han udgav både romaner og digtsamlinger. Udover hans sidste roman ”Augustus”, der i 1973 blev hædret med U.S. National Book Award, oplevede John Williams selv kun begrænset succes som forfatter. Hans egentlige litterære gennembrud kom nemlig først posthumt, da romanen ”Stoner”, næsten 50 år efter udgivelsen i 1965, blev en international bestseller.

I en samtid, hvor beatforfatterne erobrede den litterære scene med kreativitet, spontanitet og opbrudstrang, havde den stilfærdige og på mange måder tidløse roman ”Stoner” – anmelderroser til trods – ikke opnået nogen kommerciel succes. I lukkede litterære miljøer begyndte romanen dog senere lige så stille at cirkulere som et hemmeligt mesterværk. I 2003 førte dette på den anerkendte irske forfatter John McGaherns opfordring til et genoptryk af romanen – først i England og siden i USA. Herefter begyndte en gradvist voksende succes, der for alvor tog fat i Frankrig i 2011, hvorefter den spredte sig som en litterær hype til resten af Europa samt hjemlandet USA. Siden har litterære personligheder stået i kø for at skamrose bogen, der i dag er blevet bredt kendt som den bedste bog, du aldrig har læst.

Privat var John Williams frem til sin død i 1994 gift med Nancy Gardener Williams, med hvem han havde to døtre og en søn samt tre stedsønner og en steddatter.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Både ”Butcher’s Crossing” og ”Stoner” er fortællinger om unge mænd, der på hver sin måde søger en plads i og en mening med tilværelsen. Men hvor hovedpersonen i ”Stoner”, William Stoner, søger meningen væk fra det landlige og ind i den akademiske verden, håber Will Andrews i ”Butcher’s Crossing” at finde en mere autentisk form for væren så langt væk fra sit akademiske liv som muligt i det såkaldt vilde vesten. På den måde supplerer de to romaner hinanden godt som to forskellige tilgange til samme tematik; nemlig menneskets eksistentielle søgen efter en meningsfuld tilværelse. Romanerne har desuden det fællestræk, at de uafhængigt af de vidt forskellige miljøer, de hver især udspiller sig i, zoomer stilfærdigt ind på det barske og ofte skuffende menneskeliv.

Begge romaner beskæftiger sig overordnet set med hovedpersonens uskyldstab og udvikling i mødet med livets barske realiteter. En tematik man kender fra den såkaldte udviklingsroman, der fra slutningen af 1800-tallet skildrede menneskelivet fra vugge til død med dets op- og nedture. I modsætning til dannelsesromanen er udviklingsromanen netop kendetegnet ved ikke at kulminere i nogen særlig meningsfyldt krølle af moralsk lærdom eller ophøjede livserkendelser. Et karakteristika der går igen i Williams’ forfatterskab. Særligt ”Stoner” kan siges at lægge sig op ad udviklingsromanen. Med afsløringen af hovedpersonens ubetydelige skæbne og død allerede på bogens første sider kunne man ligefrem tale om, hvad man kunne kalde en afviklingsroman; en fremstilling af en menneskeskæbne, der bare får lov at passere nøgternt og uhøjtideligt for læserens blik.

Fordi særligt skuffelserne, meningsløsheden og tristessen synes at få megen plads i ”Stoner”, er det nærliggende at læse romanen som en tragisk fortælling. Ifølge forfatteren har dette imidlertid ikke været intentionen. Som han har forklaret i et af sine få interviews: ”Mange læsere synes, at Stoner havde et sørgeligt og dårligt liv. Jeg synes, han havde et godt liv. Han havde uden tvivl et bedre liv end de fleste. Han beskæftigede sig med det, der interesserede ham.” [1]. Ifølge forfatteren selv er romanen således også en beretning om at finde sit eget formål og sin egen lille mening i det store flygtige menneskeliv – en stilfærdig hyldest til det helt almindelige menneskeliv og dets betydelige om end kun glimtvis åbenbarede kvaliteter.

Med det insisterende fokus på det gennemsnitlige og antiklimatiske liv, den stilfærdige og traditionelle prosaform samt forankring i velkendte genrer kan Williams’ romaner desuden læses som et subtilt modsvar til samtidens dyrkelse af individets og kunstens frie udfoldelse og spontanitet.

Beslægtede forfatterskaber

Som nævnt trækker John Williams med særligt ”Stoner” tråde til udviklingsromanens hang til at skildre det hele og ofte antiklimatiske menneskeliv. Særligt en af genrens tidligste fædre, Gustave Flaubert, synes at gå igen i Williams’ forfatterskab. Selvom Flaubert's berømte romankarakterer som Frédéric Moreau i ”Følelsernes opdragelse” (1869) adskiller sig kraftigt fra Stoner ved at være tragikomisk selviscenesættende, har han nemlig samme næse for de subtile men præcise detaljer, der tegner menneskelivet usentimentalt og krystalklart. Ligesom Flaubert evner Williams desuden i udfoldelsen af et i mange henseender mislykket og trist menneskeliv at bevare en grundlæggende loyalitet og forståelse i skildringen af sin fejlbarlige hovedperson.

En anden glemt roman, der ligesom ”Stoner” først fik sin fortjente succes længe efter udgivelsen, er Richard Yates’ ”Revolutionary Road” fra 1961. Fælles for de to samtidige udgivelser er foruden deres forsinkede succes den stilfærdige skildring af det mondæne og middelmådige menneskeliv, der ikke tegner sig som håbet. I begge romaner har skuffelserne desuden særligt rod i ægteskabet og familielivet, der lider under kønnenes fastlåste roller i en patriarkalsk samfundsstruktur.

I sin nøgterne og tørre fremstilling af tilværelsen som en tilfældig kæde af begivenheder uden nogen særlig indbygget mening synes Williams desuden beslægtet med en moderne forfatter som Karl Ove Knausgård. Begge gør de netop op med deres respektive samtids ideal om det unikke og særligt betydningsfulde menneske for i stedet at dvæle ved og udfolde det skuffende, banale og alligevel stilfærdigt meningsfulde i tilværelsen.