
Juli Zeh
- Andreas Harbsmeierjournalist, 2008
Intro
Det er sjældent, at unge tyske forfattere ryger direkte ind på den litterære verdensscene – og endnu mere sjældent, at de udkommer i Danmark. Men med debuten “Ørn og engel” fik den dengang kun 26 årige tyske forfatter Juli Zeh ikke alene samtlige debutantpriser i Tyskland i 2001, hun høstede også stor respekt over stort set hele verden for sine store romaner, der hudfletter den begavede samtidskritik med retsfilosofiske diskussioner, kriminalintriger og den originale og dramatiske personlige historie. I romanerne bliver den brede diskussion om, hvad der er ret og uret, indlejret i kuriøse historier om teenagegenvordigheder, kokainmisbrug og afpresning, samtidig med at den lille personlige udviklingshistorie spiller sammen med den store Histories tragiske begivenheder. En stor mundfuld, men hvilken én.
Baggrund
Har jura og litteratur noget med hinanden at gøre? Det har det hos den unge tyske forfatter Juli Zeh. Hun er selv uddannet jurist, og har sågar skrevet en ph.d.-afhanding om europæisk ret. Hun blev født i Bonn i 1974, den daværende vesttyske regeringsby, som datter af indehaveren af en af de højeste stillinger i Tyskland, chefen for den tyske forbundsdag. Altså et hjem med klaver. Det lærde og intellektuelle er da heller ikke på nogen måde fremmed for Juli Zeh, der også allerede fra starten af sin forfatterkarriere blev en ofte anvendt kommentator og klummeskriver i den tyske presse. Om alt fra emner om EU til retsfilosofiske udredninger til en grundlæggende kritik af demokratiet.
Det litterære talent blev også dyrket på skolebænken, da hun, sideløbende med at hun færdiggjorde sin juristeksamen, gik på det tyske litteraturinstitut i Leipzig. Det juridiske blev dog på ingen måde lagt på hylden, og hun har sideløbende med sin forfattervirksomhed kørt sin karriere som jurist videre.

Født
Den 30. juni 1974 i Bonn, Tyskland.
Uddannelse
Cand.jur. på et speciale om EU’s udvidelse.
Debut
Adler und Engel, 2001 “Ørn og engel, 2003).
Litteraturpriser
Modtog for sin debut alle årets debutantpriser i Tyskland, 2001.
Seneste udgivelse
Udkanten. Rosinante, 2018. (Unterleuten, 2016). Oversætter: Jacob Jonia. Roman.
Zeh har ikke været særligt meddelsom med sin egen historie, men påfaldende overensstemmelser mellem hendes egen biografi og romanfigurernes historier, giver nok et meget godt fingerpeg om, hvilken baggrund denne tyske forfatter har. .
Juli Zehs historier er personlige, spektakulære historier – ofte om outsidere med et forkvaklet forhold til deres sociale miljøer – der blander sig med moralske spørgsmål flettet ind i juraens snørklede, men stringente og rationelle univers. Det kan lyde komplekst og utilnærmeligt, men bliver faktisk spændende læsning, fordi romanerne også er elementært velfortalte historier om det at være teenager, eller om at søge efter egen identitet og anerkendelse i miljøer, hvor det anderledes og usædvanlige ganske vist tolereres, men ikke påskønnes
Udvalgte bøger
- Ørn og engel
Det kan være svært at undgå at drage paralleller mellem en forfatters liv og hendes romanpersoner – særligt hvis de synes meget oplagte. Spørgsmålet er bare, hvad man får ud af det? Bidrager det eg...
Læs mere om bogen - Legesyge
“Ada var en ung pige og ikke køn.” Sådan begynder det første egentlige kapitel i Juli Zehs anden store roman, “Spieltrieb” fra 2004 (“Legesyge”, 2007). Ada er fjorten år gammel og har netop skiftet...
Læs mere om bogen - Alles auf dem Rasen
Juli Zeh har også udmærket sig ved at være en glimrende essayist. Hun har skrevet klummer og længere kommentarer i diverse dagblade. Og nogen af dem udgav hun i essaysamlingen “Alles auf dem Rasen”...
Læs mere om bogen - Det sidste spørgsmål
I romanen ”Schilf” fra 2007, der endnu ikke er udkommet på dansk, er Zeh igen ude i det retsfilosofiske – men denne gang i en regulær krimiform. Spændingselementet er nu det dominerende: Forholdet ...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Juli Zeh
2002. Akademisk afhandling
Juli Zeh
2004. Roman
Juli Zeh
Rosinante, 2018. (Unterleuten, 2016). Oversætter: Jacob Jonia. Roman.
Søgning i bibliotek.dk
Om Juli Zeh
Artikel
Marc-Christoph Wagner
2006-08-11
Links
Forfatterens egen hjemmeside.
Juli Zehs tyske forlag.
Juli Zehs danske forlag.
Mindre tysk artikel om Zehs liv og værk.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Vi er det, de ønskede. Interview i Dagbladet Information
Lotte Folke Kaarsholm
2007-02-27
Ich verstehe, dass mein Stil viele nervt. Interview i Der Spiegel
Jenny Hoch
2007-10-13

