Katherine Dunn

Genrer og tematikker

”Freak Love” er en familiekrønike, hvor familien Binewskis særegenhed og dyrkelse af det at være unormal først og fremmest er med til at udfordre normalitetsbegrebet. Freaken er den anden, den af samfundet udstødte og marginaliserede. Men familien ser ikke sig selv som omverdenen ser dem, de ser sig selv ud fra en omvendt logik, hvor de er hævet over det normale. Hermed er det ikke det unormale, der udstilles, men i stedet det absurde ved tanken om det normale som noget efterstræbelsesværdigt.

Selvom familiens medlemmer betegnes og opfattes som freaks på grund af deres fysiske ydre, så viser fortællingen også, at selvom man ser anderledes ud, så betyder det ikke, at de tanker og handlingsstrategier, man opererer ud fra, adskiller sig fra de alment menneskelige.

I ”Freak Love” sættes der også fokus på, hvilke negative konsekvenser det kan få, når unge gives en urealistisk selvforståelse af deres egen kunnen, fordi deres forældre unaturligt fremelsker en opfundet egenart. Børnene gives ikke et realistisk billede af, hvem de er. De bliver i stedet det, de for deres forældre repræsenterer.

Relationerne og strukturerne i familien Binewski er dysfunktionelle og minder om strukturerne i en sekt. Familien relaterer til hinanden gennem et usundt loyalitetsforhold, der bunder i deres fysiske og psykiske afhængighedsrelation. Og selv om flere af familiens medlemmer bliver bevidste om disse dysfunktionelle relationer, kan de ikke bryde ud af dem.

Familiens ældste søn bliver sektens leder, der kompenserer for sit manglende selvværd ved at tyrannisere resten af familien. Særligt Olympia lader sig manipulere af den dominerende bror, og det ulige forhold mellem de to er med til at sætte fokus på kvinden som et undertrykt køn. Et forhold, der også belyses gennem den nutidige fortælling i historien, hvor kvinden Miss Lick tilbyder at befri Olympias datter Miranda fra sin hale. Halen har ifølge Miss Lick en seksuel betoning, der forhindrer Miranda i at koncentrere sig om sit intellekt.

Beslægtede forfatterskaber

Et værk der lige som ”Freak Love” beskæftiger sig med såkaldte freaks over for såkaldt normale, er ”Skynd Dem, Kom og se” (2007) af den svenske forfatter Lotta Lundberg. Lundbergs roman handler om dværgene Glauer og Ka, der bliver en del af en omrejsende teatertrup kun for dværge. Ligesom i ”Freak Love” er det den kropslige deformitet og afvigelse, der behandles. Værket sætter spørgsmålstegn ved disse såkaldte freaks mulighed for frihed, hvilket også kan ses som et tema i ”Freak Love”.

Familien Binewskis deforme fysik og dyrkelse af selvsamme leder også tankerne hen på ’det groteske’, der rummer fascinationen af og afskyen over for noget. Man er som læser vidne til en karnevalsforestilling, på hvilken man reagerer med både latter og væmmelse, hvilket gør sig gældende i såvel ”Freak Love” som i ”Skynd Dem, Kom og se” (2007).

En anden svensk forfatter, hvis romaner har fællestræk med ”Freak Love”, er Carl-Johan Vallgren. En af disse ligheder er mødet mellem normale og vandskabninger. Et møde, som blandet finder sted i ”Den vidunderlige kærligheds historie” (2005), hvor den vanskabte dværg Hercule Barfuss har svært ved at blive accepteret af den normale verden. I Vallgrens romaner kan man også møde dem, der ligesom Kyllingen kan få ting til at ske ved tankernes kraft. Havmanden i ”Havmanden” (2012) kan som Kyllingen blokere smerten hos de, der har brug for det, mens Hercule Barfuss i ”Den vidunderlige kærligheds historie” ved tankens kraft kan kalde ubevidste følelser frem hos andre.

Temaet normalitet og afvigelse bliver i ”Freak Love” også udfoldet gennem familiens egen logik. En logik, der holdes inden for et selvskabt og til dels afgrænset rum, nemlig familiens omrejsende tivoli. På samme måde behandler den norske forfatter Erlend Loe dette tema. Han lader flere af sine hovedpersoner melde sig ud af det normale og vante samfund. I stedet isolerer de sig enten i en lejlighed eller i en skov, hvor de skaber deres egen logik. En logik der sætter spørgsmålstegn ved den civiliserede normale verden. Men ligesom det er tilfældet i ”Freak Love” kan det normaliserede samfund ikke holdes ude fra hovedpersonernes isolation, og det er i dette møde mellem de normale og de afvigende, normalitetskritikken står klarest.

Relaterede forfattere