Kim Andrea Brofeldt

Emneord:

Senest opdateret

Birgitte Bartholdy
journalist og forfatter, september 2025

Hovedforfatter

Birgitte Bartholdy
journalist og forfatter, august 2024

Kim Andrea Brofeldt er en humoristisk, rørende og hjertevarm stemme i dansk litteratur. Hendes debutroman ”Afslutninger” er sanselig og billedrig med drys af magisk realisme over sig, bog nummer to, ”Kunsten at spejle et æg”, mere socialrealistisk. I begge bøger trækker hun tråde fra tragiske begivenheder i fortiden ind i hovedpersonernes nutid. På den måde viser hun, hvordan en svær barndom kan gøre det svært for alvor at komme tæt på andre. Brofeldts budskab er, at vi kun kan overvinde fortidens traumer ved at turde vise, at vi har brug for hinanden og kærligheden, og ved at stå ved hvem vi er.

Baggrund

Kim Andrea Brofeldt blev født i juni 1975 på Østerbro. Familien boede på Frederiksberg frem til hendes forældre blev skilt, da hun var ti. Derefter boede hun på skift hos sin mor i Rødovre og sin far i Brønshøj. Hun har altid været fascineret af ord: ”Jeg havde aldrig følelsen af at passe ind i skolen og kedede mig meget. Først da jeg som 12-årig skiftede skole til en kreativ/musisk lilleskole, fandt jeg glæden ved det. Jeg kunne godt lide, ( …) at man kunne være lidt anderledes, med tamme rotter på skulderen og hår farvet i mærkelige farver, og at der var brug for ordmennesker, der gad skrive skoleaviser og teaterstykker.” [3].

”Nu mangler jeg bare at læse for Agnethe. Hendes grav ligger i den anden ende af kirkegården, og på vejen derhen hilser jeg på alle dem, jeg har afsluttet ting for de sidste tredive år. Jeg nikker til Rita Agnes Jensen, der døde i 2010 og efterlod et ufærdigt broderi. Min venstre fingerspids gør stadig ondt, når jeg tænker på det. Kønt blev det ikke.”

”Afslutninger”, s. 24.

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

Født
Juni 1975 på Østerbro i København.
Uddannelse
Pædagog og billedkunstlærer.
Debut
Afslutninger. Alpha, 2023. Roman.
Seneste danske udgivelse
Kunsten at spejl et æg. Alpha, 2025. Roman.
Inspiration
John Irving, Annette Bjergfeldt, Stephen King, Solvej Balle, Maren Uthaug og Kirsten Thorup.

Efter uddannelsen til pædagog arbejdede hun i over 20 år skiftevis på fritidshjem, specialskoler, behandlingsskoler, som børnehaveklasseleder og billedkunstlærer, og hun tog også enkelte lærer-linjefag. Undervejs fik hun fire døtre, der er relativt tæt på hinanden i alder. Alligevel fandt hun tid til at skrive ved siden af. Bl.a. en ungdomsbog, der ikke blev spændende nok og endte i skuffen. Hun lærte af sine fejl og gik anderledes struktureret til værks med plottet, da hun skrev sin debutroman ”Afslutninger” (2023). Den er bl.a. inspireret af de år, hun arbejdede med unge mennesker med særlige behov og blev bevidst om, hvor påvirkede vi er af vores opvækst: ”Det holder jeg aldrig op med at finde rørende og interessant, og jeg kommer nok aldrig til at skrive en bog, hvor relationer og opvækst ikke er en del af fortællingen,” siger hun. [3].

I samme interview fortæller hun, at hun i 2021 som 46 årig fik en blodprop i hjernen og måtte ændre på sit arbejdsliv: ”Blodproppen har været et kærkomment skub til at gå efter det, jeg i virkeligheden altid har følt mig allermest tilpas i, nemlig ord. Når jeg skriver, kan jeg ikke mærke, at min hjerne fungerer lidt anderledes end før, ord kommer lige så nemt som de altid har gjort.”

Hendes anden roman, ”Kunsten at spejle et æg”, der udkom i 2025, handler om Troels, der får en blodprop i hjernen, og hans oplevelser af sygdommen er baseret på hendes egne erfaringer, har hun fortalt i et interview. (Christina Hilstrøm. To blodpropper forandrede Kim Andrea Brofeldt for altid. Det kunne have været en trist historie – men det er det ikke. Berlingske. 2025-08-17).

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Kim Andrea Brofeldt er med sin identitetssøgende fortællinger en psykologisk fortæller, der er optaget af, hvad svigt i barndommen gør ved os mennesker. Sarah, hovedpersonen i ”Afslutninger” har efter sin mors død været vant til at tilpasse sig andres behov og være til så lidt til besvær som muligt. Først som midaldrende finder hun igennem sine møder med andre ud af, hvad hun selv vil og har lyst til. Ved hjælp af flashbacks og skiftende fortællersynsvinkler samler Brofeldt i den roman med omhu mange små historier til en større fortælling om fatale beslutninger og følelseskulde i fortiden, der får betydning for de næste generationer.

I et interview med sit forlag fortæller Brofeldt, at hun fik den første bid af inspiration til historien fra sin mormor, der var bibliotekar og læste meget. Hver gang mormoren begyndte på en ny bog, læste hun lige den sidste side først, hvis hun nu skulle gå hen og dø, før hun fik den læst færdig: ”Hun døde, da jeg var 18 år. Da jeg stod på hospitalet for at sige farvel til hende, lagde jeg mærke til en bog på hendes sengebord med et bogmærke i halvvejs, og det trøstede mig at tænke på, at hun vidste, hvad den endte med. Det med, hvad man efterlader sig ufærdigt, når man dør, har siddet i baghovedet siden.” (Tamara Zlebacic von Pein: Q&A med Kim Andrea Brofeldt. Alpha Forlag, 2023-03).

Værk nummer to, ”Kunsten at spejle et æg”, er på samme måde en historie om den store betydning, en opvækst med svigt og følelseskulde har. Hovedpersonen Troels har tilsyneladende det perfekte liv, men så får han en blodprop i hjernen og tvinges til at se fortiden i øjnene – herunder også de mange løgne, han har fortalt sine nærmeste i håb om at kunne skifte personlighed.

Temaet om, hvor forskelligt vi mennesker reagerer på sorg og traumer, går igen i begge romaner. ”Hvordan rejser man sig igen, når man bliver ramt af noget uforudset? Finder lyset i mørket? Nogle stivner, andre foretager sig alt muligt, men vi har ikke rigtigt et sted at placere sorgen samfundsmæssigt. Vi skal endelig ikke tale om eller vise, vi er i sorg for længe, for så bliver det akavet – nærmest som at tage bukserne af midt i et møde, ikke?” har Brofeldt sagt i et interview til Femina. [2].

Beslægtede forfatterskaber

Før Kim Andrea Brofeldt startede i skole, var hun hver onsdag med sin mormor på arbejde på et børnebibliotek på Vesterbro og pløjede sig senere gennem mange af stedets bøger. Men det var først, da hun som 11-årig sneg sig ind på bibliotekets voksenafdeling og lånte John Irvings ”Verden ifølge Garp”, at drømmen om selv at skrive en roman en dag satte sig fast hos hende. Hun fortæller i et interview, at hun ikke forstod hele handlingen i Irvings roman, det var hun ikke gammel nok til. ”Men jeg forstod, at der her var en stor og vild fortæller, der kunne skrive både uforudsigeligt og levende, og jeg drømte om en dag at kunne det samme.” [3].

Stadig i dag er Brofeldt betaget af John Irving, og hendes plotdrevne, sørgmuntre fortællestil kan også på nogle måder minde om hans. Ligesom ham fortæller Brofeldt mange små historier med forskellige fortællersynsvinkler der snor sig i sindrige mønstre ind i hinanden og til sidst væves sammen til et farverigt tæppe. Og ligesom John Irving skriver hun helt modsat stilen hos mere ”smalle”, minimalistiske forfattere, hvor teksterne er barberet for fortællerens følelser og meninger, og sproget er mere nøgternt. Både i ”Afslutninger” og ”Kunsten at spejle et æg” bliver de store følelser rullet ud, og der lægges vægt på det rørende, tragiske og hjertevarme.

Med sin sans for plot og det magiske i hverdagen og sit lune kan Brofeldt også i passager minde om en forfatter som den amerikanske Alice Hoffman, f.eks. som den stil bliver udfoldet i Hoffmans roman ”Lysenes fest”.

I Danmark er Brofeldt vel mest beslægtet med en forfatter som Annette Bjergfeldt, der i sine vildtvoksende romaner ”Højsangen fra Palermovej” og ”Mr. Saitos rejsebiograf” også skriver med blik for de skøre, små detaljer og øjeblikkets skønhed. De to forfattere har også den melodramatiske nerve, glimtene af magisk realisme og de mange farver på paletten til fælles.