Kristina Aamand

Genrer og tematikker

Beton- og parabolkvarterene er der, hvor Kristina Aamands karakterer vokser op og hører hjemme. På parkeringspladser og legepladser med smugrygning og –druk og frakkelommer fyldt med ekstra stærke mintpastiller. Det er ungdomsliv, som ungdomslivet nu en gang er, men det er også ungdomsliv, der i mange henseender ligger milevidt fra størstedelen af den danske befolknings vedkommende.

Kristina Aamands romankarakterer lever på kanten af to kulturer. På den ene side er der lysten og behovet for at være en del af det store kulturkristne og vestlige fællesskab og på den anden side kravet om at leve op til sit muslimske ophavs til tider strenge regler. Med blikket skarpt rettet mod den balancegang, skelner Kristina Aamand ikke nødvendigvis mellem rigtigt og forkert, men tager uden omsvøb tabubelagte emner op, som ofte lades uudtalte. Uden anstrøg af berøringsangst giver hun stemme til de, som sjældent bliver hørt, og med sine rappe replikker og skarpe sproglige sans skriver hun til tider ironisk om de muslimske kulturskikke, der har det med at komme i karambolage med vestlig levestil: ”hvis man lægger øret til betonfacaden og smuglytter til sladderen, så er man ikke i tvivl om, at skilsmisse er på skammens top fem, i stærk konkurrence med gris i gryden, syndig sex, bryster i bikini, bare ben og bøsser” (For enden af din pegefinger, s. 61).

Kristina Aamand har således positioneret sig som en stærk litterær stemme i den danske minoritetsdebat. I forbindelse med udgivelsen af ”For enden af din pegefinger” har hun blandt andet udtalt, at hun håber, at bogen kan være med til at udfordre og belyse nogle af de problematikker, som unge med dansk-muslimsk baggrund bakser med:

”Da Carlsen efterlyste nye stemmer i ungdomslitteraturen, greb jeg chancen for at sætte lyd på de stemmer, som kan fortælle om tabu og det tusmørkeland, hvor hemmelige dobbeltliv leves i ly af løgne. Og hvor det at træde ud i lyset kan koste forholdet til familien. (…) Og hvis jeg skal være meget ambitiøs, (…) så ønsker jeg mig, at bogen bidrager til at udfordre de fordomme, som får unge til at føle sig forkerte, og kalder til kamp mod de dogmer, som knuser kærlighed.” [2]Kristina AamandTil kamp for kærligheden!Forlagsliv, 2016-11-09..

Beslægtede forfatterskaber

”Hvis jeg skal sige, hvem der i særlig grad har inspireret mig, og hvis bøger jeg har læst mange gange, så er det primært danske kvindelige forfattere, som beskriver seksualitet, kvindeliv og realisme” [1]Stine Hamann PedersenMailinterview til Forfatterweb, marts 2017..

Det er ikke svært at drage paralleller mellem koryfæet Tine Brylds ungdomsbøger og Kristina Aamands. På trods af at Kristina Aamands romankarakterer har muslimsk baggrund, og Tine Brylds er børn af den danske middelklasse, er det romankarakterernes motiver, livsvalg og familiekonflikter, der er i fokus. Med stærk psykologisk indsigt har begge kvinder formået at skrive vedkommende og rammende portrætter af ungdomslivets mange facetter.

Derudover har Kristina Aamand og Tine Bryld et andet fællestræk: debatbøger. Her fornemmer man også et særligt slægtskab, hvor begge forfattere lader til at have taget debatformen med ind i romangenrens fiktive rammer. Således stiller de begge skarpt på tabubelagte emner som f.eks. sex og seksualitet og leder i den grad op til både refleksion, diskussion og stillingtagen af selvsamme.

Af nyere forfatterskaber kan nævnes forfatteren Ina Bruhns ungdomsbøger og særligt romanen ”Min fucking familie” (2009), der i tone og stil kan sammenlignes med Kristina Aamands. Begge formår de at indkapsle det helt særlige ved samtidens ungdomssind i deres til tider fandenivoldske skrivestil. Her er ingen bornerte pennestrøg, for giver ungdommen ”ikke en fuck for noget”, så gør romankaraktererne det heller ikke. Slang og engelske gloser boltrer sig i et væk, og dialogerne drøner derudad, som var de kommet fra virkelighedens børn og unge, som fortællingerne så præcist skildrer.

Relaterede forfattere