
Kristina Aamand
- Redaktionenjanuar 2025
- Stine Hamann Pedersencand.mag., 2017
Intro
Som datter af en dansk mor og en palæstinensisk far er Kristina Aamand efter eget udsagn lidt af et omvandrende kultursammenstød. I sit forfatterskab har hun sat en ære i med lige dele omsorgsfuldhed, kritisk bevidsthed og indsigt at skildre de kulturkløfter, konflikter og tabuer, som det indebærer at vokse op med dansk muslimsk baggrund. I sin roste ungdomsroman ”For enden af din pegefinger” (2016) skildrer Kristina Aamand på rørende vis flygtningepigen Sheherazades modige kamp for kærligheden til den jævnaldrende Thea.
Baggrund
Kristina Aamand er født i 1972 og opvokset på den Københavnske Vestegn, nærmere bestemt Avedøre. Som datter af en dansk-katolsk mor og palæstinensisk-muslimsk far med syrisk baggrund beskriver Kristina Aamand sin opvækst som en lang række af kultursammenstød. Til trods for at hun er kristen døbt, levede hun i barndomshjemmet under strenge muslimske leveregler, hvor kærester og svinekød var ugleset: ”Jeg måtte ikke gå til børnefødselsdage, for der var drenge og pølser. Som katolik syntes min mor også, at det med kærester var noget værre noget” [3]Eva Emborg BejderDeres valg udfordrede de uskrevne regler for kærlighedKristeligt Dagblad, 2014-05-09..
”Det ville være meget lettere, hvis jeg gik på en skole, hvor der var andre brune, som heller ikke må sove med drenge. I det her all white neigbourhood er jeg jo en freak. Det var fars idé. At jeg skulle gå på gymnasium, som ikke ligger ved Parkerne. Du skal møde andre mennesker end dem, der bor i beton, sagde han. Så nu sidder jeg her – en chokoladeknap faret vild i en pose med skolekridt.”

Født
10. december 1972 i København.
Uddannelse
Socialrådgiver, sygeplejerske, diplomuddannet underviser, yogalærer og sexolog.
Debut
Mødom på mode. Beretninger om skik og brug blandt indvandrere. Gyldendal, 2007.
Litteraturpriser
Vinder af romankonkurrencen NYE STEMMER.
Seneste udgivelse
Chicken. Gads Forlag, 2026.
Inspiration
Dea Trier Mørk, Charlotte Strandgaard, Hanne Vibeke Holst, Tine Bryld og Vita Andersen.
Kristina Aamands blandede kulturelle baggrund er den væsentligste indgangsvinkel til hendes forfatterskab, hvori hun i store træk balancerer mellem kristne og muslimske kulturværdier og de konflikter, som tro, rødder og religion kan skabe i et multietnisk- og kulturelt samfund. Det gælder både hendes børne- og ungdomsbøger samt hendes voksenforfatterskab.
Inden Kristina Aamand debuterede som forfatter med debatbogen ”Mødom på mode. Beretninger om skik og brug blandt indvandrere” i 2007, har hun afsøgt mange andre veje både privat og professionelt. Kristina Aamand har fem uddannelser bag sig, der spænder over sygeplejerske, socialrådgiver, underviser, yogainstruktør samt sexolog, og fra disse hverv har hun også hentet stof til sine bøger. Særligt i forbindelse med en anonym mødomsrådgivning, hun i en årrække var tovholder på og sit speciale i æresrelaterede konflikter.
Privat er Kristina Aamand gift med ungdomskæresten Martin Høgsholt, med hvem hun har en søn og to bonusbørn. Desuden har hun tidligere været gift med en dansk-pakistansk mand, med hvem hun har fem børn.
Udvalgte bøger
- Haram
I 2016 udkom Kristina Aamands første ungdomsroman ”Haram”. Som en del af forlaget Gyldendals SPURT serie er det en kort young adult roman fortalt i et let tilgængeligt sprog. Haram betyder ”forbudt...
Læs mere om bogen - For enden af din pegefinger
I juni 2015 udskrev børne og ungdomsforlaget Carlsen en romankonkurrence NYE STEMMER. Formålet var at finde en forfatter, der kunne skrive et young adult værk, der på vedkommende vis kunne indkred...
Læs mere om bogen - Omar Bruno og MussaLæs mere om bogen
Bibliografi
Børnebøger
Kristina Aamand
Gyldendal, 2011
Kristina Aamand og Elisabeth Kiertzner
Gyldendal, 2014.
Kristina Aamand og Elisabeth Kiertzner
Gyldendal, 2015.
Kristina Aamand og Elisabeth Kiertzner
2015
Kristina Aamand og Elisabeth Kiertzner
Gyldendal, 2016.
Ungdomsbøger
Kristina Aamand
Dansklærerforeningen, 2022. (Min historie). Illustreret af Solveig Agerbæk.
Hjerte af pap - serie
Debatbøger
Kristina Aamand
Gyldendal, 2007
Kristina Aamand
Gyldendal, 2015.
Romaner
Om forfatterskabet
Web
Korte beskrivelser af samtlige af Kristina Aamands udgivelser samt personlige blogindlæg om familie- og forfatterliv.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Deres valg udfordrede de uskrevne regler for kærlighed
Eva Emborg Bejder
Kristeligt Dagblad, 2014-05-09.

