Ina Bruhn

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2015

Hovedforfatter

Maria Roslev
cand.mag., 2013

Ina Bruhn er en kendt forfatter blandt unge læsere – ikke mindst fordi hendes bøger læses flittigt i skolerne. 10 ungdomsbøger har hun bedrevet indtil videre. I 2010 modtog hun sin første pris for forfatterskabet – Kommunernes skolebiblioteksforenings forfatterpris. En pris hun fik for at have ydet et særligt bidrag til børns og unges læseoplevelser. Bruhns bøger er vedkommende og velskrevne, og hendes filmiske fortællerstil vidner om, at hun også skriver til tv, film og teater.

Baggrund

At Ina Bruhn i dag også lever af at skrive til både tv, film og teater lå ikke umiddelbart i kortene, eftersom hun udgav sin første roman, før hun overhovedet begyndte at læse film- og medievidenskab på Københavns Universitet. Kun 21 år gammel debuterede hun som forfatter med novellen ”Av, min næse” i antologien ”Collage – unge tanker i tekst & billeder”. Novellen skrev hun, fordi hun kedede sig. Hun fortæller: ”Novellen kom vel delvist af kedsomhed ... jeg var lige flyttet hjemmefra og havde ikke noget tv – og savnede nok at beskæftige mig med ord og tekst på en eller anden måde. Så en aften satte jeg mig og skrev novellen.” [2].

”I tror vel ikke på en lykkelig slutning? Efter alt, hvad jeg har vist jer, sidder der vel ikke et par naive idioter blandt jer og regner med, at bare fordi jeg har været sød ved Karen-Inge og min håbløse onkel i ti minutter, så ender det her godt? Skal jeg endnu en gang bevise, at jeg knap nok er et menneske, men et kar af ondskab, der skvulper over, hver gang nogen støder ind i mig?”

”Min fucking familie”, s. 196.

Hendes romandebut ”I morgen eller en anden dag” kom i 1995 – en fortælling, der voksede ud af novellen. Siden er forfatterskabet bare vokset og vokset.

Foto: Sif Meinke

Født
Roskilde i 1971.
Uddannelse
Cand.mag. i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet.
Debut
I morgen eller en anden dag. Høst & søn, 1995.
Litteraturpriser
Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris, 2010.
Seneste udgivelse
Steffi & Saphir. Høst, 2015. (Hestene på Ponygården, 4).
Inspiration
Hun beundrer forfatterne Bjarne Reuter, Astrid Lindgren, Lars Saabye Christensen, Jonas Gardell, Douglas Coupland, John Irving og Stephen King.

Før Ina Bruhn blev forfatter, var hun læser. Hun er født og opvokset i Roskilde, hvor barndommen gik med at læse bøger. Særligt en bog var skelsættende for hende. Hun fortæller: ”Jeg var læser – meget læser – før jeg blev forfatter. Jeg fik læst ”Brødrene Løvehjerte” op og læste den også selv. Den gjorde et uudsletteligt indtryk.” [2].

Selv har hun stadig til gode at skrive i fantasy-genren, men det kan være det kommer – og endda med en helt ny vinkel, for som hun fortæller: ”så har jeg længe luret på en fantasy-western. Synes det er på tide at hive fantasy-genren ud af middelalderen, og jeg ELSKER westerns.” [2].

Udover at skrive bøger er Ina Bruhn altså også manuskriptforfatter – både på tv-serier og film. Det er det, hun lever af. Hun har blandt andet skrevet til tv-serierne ”Nikolaj og Julie” og ”Jesus og Josefine”, og hun har skrevet manuskript til filmene ”Den store dag”, ”Lotto”, ”Guldhornene” og ”Karlas Kabale”. Hvor manuskripterne er en vej til penge, er bøgerne udelukkende skrevet af lyst: ”Mine ungdomsbøger skriver jeg af lyst, for jeg tror, at det er enormt vigtigt, at man beholder noget skrivearbejde i sit liv, som man har det sjovt med.” [1].

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Ina Bruhn fortæller om at skrive. Plotcast, 2020.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Tematisk kredser mange af Ina Bruhns romaner om gymnasietiden. Hun skriver om overgangen fra barn til voksen – for det meste om unge fyre på vej til at blive voksne. Det gælder de tre første romaner, men for så vidt også ”Min fucking familie” og de to bøger i serien Genstart. I ”Dame, knægt, joker” fra 2003 og ”Den anden bror” fra 2004 har hun flere fortællere, så synsvinklen veksler, men det er stadig gymnasietiden, der er i centrum. Bruhn skriver handlingsmættede historier, der fastholder læseren og giver rig mulighed for identifikation. Sproget er præcist, legende og nuanceret. Måden, plot og fortælling er skruet sammen på, vidner om hendes filmiske baggrund – det er økonomisk og tempofyldt.

Hendes bøger handler om unge i krise. Det handler om alt det, der rører sig, når man er på vej til at blive voksen – kærlighed, venskab, identitet, ensomhed, køn, tid og død.

I de senere bøger finder man en mere udtalt leg med genrer. Bruhn skriver realistiske ungdomsbøger, men med et touch af noget andet. Det gælder både ”Min fucking familie”, der iblander ungdomsromanen krimitræk og ”Anna for altid”, hvor ungdomsroman og sci-fi mikses. Serien ”Genstart” er også en genreblanding. Den er en ungdomsromanserie iblandet effekter og temaer fra krimien. Bogserien er desuden inspireret af tv-mediets manuskriptskrivning. Ina Bruhn har været hovedforfatter og tovholder på projektet. Hun har skrevet to af seriens seks bøger, og Caroline Ørsum og David Meinke har hver skrevet to bøger i serien.

Ina Bruhns bøger genrebestemmes typisk som ungdomsbøger – bøger, der især henvender sig til de ældste elever i folkeskolen, men flere af hendes bøger placerer sig i feltet mellem ungdoms- og voksenlitteratur. Det gælder især hendes seneste roman ”Anna for altid”, men også ”Min fucking familie”. Bøgerne er psykologisk indsigtsfulde og byder begge på hemmeligheder, der skal opklares både af hovedperson og læser. De taler de unges sprog og byder på direkte identifikation, men indeholder også en filosofisk overbygning, der italesætter mere eksistentielle temaer. Om ungdomsbogen som genre, siger Bruhn: ”Jeg sætter mig ikke til computeren for at skrive om mennesker, der har en bestemt ALDER. Jeg skriver om mennesker, der har nogle bestemte problemer, relationer, udviklingspotentialer etc. Så jeg sidder aldrig og tænker: ”Øhj, hvordan mon nutidens teenagere føler og taler?” Det rager mig faktisk langsomt, for at være helt ærlig.” (Boggnasker.dk: Miniinterview med Ina Bruhn. 2010-05-08.).

Beslægtede forfatterskaber

Generelt gælder det for Ina Bruhns romaner, at hun skriver indsigtsfulde portrætter af unge. Hun skriver om livet, som det er, og skriver om det, der gør ondt. Den tendens findes bredt i dansk ungdomslitteratur for øjeblikket. Forfattere som Sanne Søndergaard, Sanne Munk Jensen, Ronnie Andersen og Anders Johansen skriver også barske ungdomshistorier. De tager ungdommen og dens problemer alvorligt.

Stilistisk og sprogligt har ”Min fucking familie” og Ronnie Andersens debutroman ”Date med en engel” mere til fælles. Begge forfattere er inspireret af filmens sprog og skriver filmsproget direkte ind i handlingen. Deres hovedpersoner er begge filmfreaks, der fortæller om deres barske liv, som var det en film. Desuden har både Bruhn og Ronnie Andersen et veludviklet øre for unges sprog, og de skriver begge knivskarpe replikker, der giver bidende og humoristiske dialoger, som skyder handlingen derudad.

”Min fucking familie” trækker også tråde til dogmeinstruktør Thomas Vinterbergs film ”Festen”. Både i film og roman er familiefesten scenen, hvor alle løgne og skeletter rasler ud af skabene, og selvom hovedpersonerne i henholdsvis film og roman har meget forskellig alder og ikke deler samme kønsdilemma, så deler de det at være ud af en familie, der under overfladen er mere end almindelig dysfunktionel. Mord, misbrug, utroskab, ægte og uægte børn og søskende gemmer sig bag familiernes pæne facader.

En af Bruhns erklærede litterære helte er John Irving. Han skriver store, brede og plotdrevne romaner. Bruhn skriver tilsvarende plotdrevet, så selv om de to er langt fra hinanden tematisk og genremæssigt, deler de forkærligheden for den store fortælling. Hvor Irving er en varm fortaler for plot, begynder Bruhn sine fortællinger med karakteren. Hun siger: ”Jeg starter altid med karaktererne, og så kommer miljø/sted og plot bagefter.” [2]