Lars Daneskov

Genrer og tematikker

”Tro, håb og gorgonzola”, ”Tøselus og vinkeflæsk” og ”Dig, mig og lama” foregår i et genkendeligt, forenklet landsbymiljø á la Ole Lund Kirkegaards univers. Genremæssigt befinder bøgerne sig et sted mellem realisme og det karikerede og rablende. Lars Daneskov har sagt i et interview, at han blev inspireret til Osteserien af Valby Ostelager. I Valby centrum findes der en del gule huse og bygninger, og den gule farve går igen i beskrivelsen af den lille by, Anton bor i. Børn kan identificere sig med Anton og Molly, selvom handlingen og karaktererne i bøgerne er karikeret. Man finder f.eks. voksenautoriteter som læreren og politimanden, men også den flinke voksne, som i dette tilfælde er Pappa, der ejer byens pizzeria. Anton bor alene med sin mor, som han både holder af og føler sig pinlig berørt over, fordi hun adskiller sig fra andre mødre ved at lugte af ost og gå i træsko. Historien tager udgangspunkt i børnenes undren, og de voksne beskrives fra barnets synsvinkel som enten lidt for meget, for selvoptagne eller mærkelige i deres adfærd og udtalelser.

Moren er vild med Don Amore, som ikke just er et far-forbillede eller en erstatning for Antons fraværende far. Anton forstår hende ikke, men det bliver alligevel hans mission at kidnappe Don Amore for at give moren en mand. Fordi Antons mor og Mollys forældre arbejder så meget, er der mange timer, hvor børnene er alene. Børnene føler et savn, men det skaber også et frirum for dem. I ”Dig, mig og lama” er det morens duet med Antonio Gekko, der får Anton til at løbe hjemmefra, fordi han er jaloux og føler sig overset. Alligevel er det Anton, der redder moren fra at blive kysset af en casanova.

”Godmorgenhistorier” er syv fabulerende fortællinger, som alle ender godt og fremkalder smil på læben. Historierne tager udgangspunkt i hverdagsgenkendelige situationer, som børnene kender til, f.eks. at have svært ved at vågne om morgenen, at være morgensur, at have travle forældre, at være bange for ukendte lyde, og der indgår magi og eventyr i form af talende telefoner, en pruttende trold, et flyvende skateboard og en prinsesse.

”Mor har en baby inde i maven” er en bog, som både er fabulerende og rummer facts, og den forsøger at gøre det mere håndgribeligt for barnet, hvad der sker med babyen, som vokser inde i mors mave. Fortælleren henvender sig direkte til barnet, der skal være storebror eller storesøster. Den direkte henvendelse i ”du”-form inkluderer barnet fra begyndelsen. Bogen sætter på en humoristisk måde ord på den undren, barnet kan have over babyen i mors mave og det nye liv, der følger.

Beslægtede forfatterskaber

Lars Daneskov er bl.a. inspireret af Astrid Lindgrens forfatterskab. I historierne om f.eks. Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg er hovedpersonen et barn, der forholder sig undrende til de voksnes adfærd og udtalelser, og som provokerer de voksne ved at sætte spørgsmålstegn ved regler og normer og lave ballade. Den samme form for oprørstrang og undren over de mærkelige voksne finder man hos hovedpersonerne i Ole Lund Kirkegaards bøger, og hans forfatterskab har været en anden inspirationskilde for Lars Daneskov.

Derudover påpeger Lars Daneskov, at hans egne børn også har givet ham ideer til bøgerne: ”Da vi for seks år siden lige var flyttet til Valby, var der en gammel dame, som børnene var bange for. De syntes, hun lignede en heks og turde ikke gå ned i gården. Min datter har senere fortalt mig, at sådan har børn det bare. De synes grundlæggende, at alle voksne er lidt underlige, og den fornemmelse kan jeg faktisk godt huske fra min egen barndom. Voksne er ironiske, siger mærkelige ting og griner af ting, man ikke forstår. Den stemning har jeg prøvet at bygge ind i historierne om Anton og Molly.” [1]Anja BernthValby er en provinsby, der er flyttet hjemmefra. Valby Bladet2014-06-20.

Politikens litteraturanmelder Steffen Larsen har sammenlignet Lars Daneskovs forfatterskab med Bjarne Reuters: ”Byens ostehandler, som er mor til Anton, er lidt trist og savner en mand. Det tager Anton sig af i Bjarne Reutersk stil, hvor gags og gode dialoger flyver hen over siderne.” (Steffen Larsen: Endelig sker der da noget. Politiken, 2013-08-31).

Lars Daneskov siger selv, at han forsøger at skrive humoristiske bøger, der vækker til eftertanke på samme måde, som når man læser Ole Lund Kirkegaard: ”Jeg har altid været vild med Ole Lund Kirkegaard. Han skriver historier, som man i første omgang bare synes er skægge, men som man hurtigt finder ud af også er alvorlige og tit næsten sørgelige.” (Palles Gavebod: Mød Lars Daneskov, pallesgavebod.dk/boeger/interview-p2/lars-daneskov/).

Som hos Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard etableres der i Lars Daneskovs børnebøger hurtigt en fortrolig forbindelse mellem fortæller og læser. Det kan være en læserhenvendelse, der også indvier læseren i mere end, hvad hovedpersonen i bogen ved endnu: ”Jeg tror, det er lige nu, du skal begynde at holde dig for næsen. Det kommer nemlig til at lugte ret meget i den her historie. Det kommer til at lugte af ost (…) Inden vi går rigtigt i gang skal du også lige vide, at der bliver sunget en hel del opera i historien, og der er nogen, der kysser hinanden. Faktisk er det alt sammen ret klamt, og det værste er, at det hele går ud over Anton”. (”Dig, mig og Lama”, s. 7).

Lars Daneskovs bøger om Anton kan desuden sammenlignes med Kim Fupz Aakesons bøger om den fantasifulde og initiativrige dreng Vitello, der bor alene med sin mor. Der er en lignende humoristisk tone i bøgerne om Vitello, som ofte laver ballade, og han undrer sig over de mærkelige voksne. En anden serie, der er beslægtet med de to ovenstående serier, er ”Villads fra Valby”-serien af Anne Sofie Hammer.

Lars Daneskovs ”Godmorgenhistorier” kan sammenlignes med bogen ”Stå op!” (2009), som er en samling morgenhistorier skrevet af 11 danske standupkomikere og illustreret af Anders Arhøj og Venum Yum.

Relaterede forfattere