
Magnus Montelius
- Johanne Luise Boesdalcand.mag. og journalist, marts 2020
Intro
Svenske Magnus Montelius er en samfundsvidende forfatter, der i sine krimiromaner trækker på erfaringer fra arbejde og rejser i blandt andet det tidligere Sovjetunionen. Han skriver scenisk og detaljeret med blik for både den politiske virkelighed og de private menneskelige handlingsmønstre. Interessen for menneskets forsøg på at skjule sandheden, når den kommer ubelejligt, er gennemgribende i forfatterskabet. Blikket vendes ud mod verden og ind i den menneskelige psyke i én og samme bevægelse – og skaber en troværdig virkelighed af løgne og magtmisbrug, man indimellem ville ønske, ikke var sand.
Baggrund
Magnus Montelius er født i 1965 og er opvokset i Stockholm, hvor han også tog sin uddannelse som civilingeniør fra det tekniske universitet Kungliga Tekniska Högskolan. Han tilhører den gamle svenske slægt Montelius fra Uppland. Hans oldefar er salmeforfatteren Knut Johan Montelius, og hans halvsøster er dramatikeren Martina Montelius.
”Så fortalte hun. Detaljeret, udtømmende, ærligt, sådan som hun havde bestemt. Om Sasja til bandykampen, tippet om Bongo, Berlin og artiklerne. Om de spørgsmål, hun havde stillet, og dem, hun havde valgt ikke at stille. Om nødraketten, hun havde affyret, og det seneste møde med Sasja. Hvordan hun havde gjort ham klart, at hun ikke ville være hans muldvarp i Udenrigsministeriet.”
Magnus Montelius arbejder ved siden af sin forfatterkarriere som miljørådgiver og har blandt andet rejst for FN i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen, hvor handlingen i hans indtil videre to kriminalromaner trækker tråde tilbage til.

Født
5. august 1965 i Stockholm.
Uddannelse
Civilingeniør fra Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm.
Debut
Mannen från Albanien. Hedlund Agency, 2011.
Litteraturpriser
Palle Rosenkrantz-prisen, 2019.
Seneste udgivelse
Otte måneder. Modtryk, 2019. (Åtta månader, 2019). Oversat af Anders Johansen.
Inspiration
Graham Greene, Somerset Maugham, Paul Theroux, Ian McEwan og John le Carré.
I et interview med sit danske forlag Modtryk fortæller han, at hans mors slægt var politisk engagerede kommunister, der ikke kunne se modsætningsforholdet i at være kommunister og have tjenestefolk i eget hjem. Politik har altid været en del af forfatterens liv, og det har derfor ikke været ham fjernt både at være miljørådgiver og forfatter til kriminalromaner med politiske omdrejningspunkter. ”Jeg tror, at det gav mig et godt udgangspunkt til at skrive ”Manden fra Albanien”: et indblik i tidens venstrefløj uden jeg selv skal forsvare eller retfærdiggøre noget,” som han selv udtrykker det [1]Modtryk: Interview med Magnus Montelius om Manden fra Albanien2012 (konstater….
I samme interview fortæller han, at der ligger et stort researcharbejde bag begge hans romaner, hvor han har dykket ned i den svenske efterretningstjenestes aktiviteter i 1960’erne og 70’erne og læst ”flere hyldemeter faglitteratur, erindringer og rapporter”.
Selvom Magnus Montelius er gået journalistisk til værks og blandt andet har haft samtaler med Carl Bildts tidligere pressesekretær i forbindelse med udgivelsen ”Otte måneder” fra 2019, er alle personer og handlinger fiktive.
Udvalgte bøger
- Manden fra Albanien
I 2011 udgav Magnus Montelius sin debutroman ”Mannen från Albanien” (”Manden fra Albanien”, 2011). En mand med et albansk pas i lommen falder ned fra den højtliggende Ersta terrasse i det centrale ...
Læs mere om bogen - Otte måneder
I 2019 udgav Magnus Montelius sin anden roman, ”Åtta månader” (”Otte måneder”, 2019). Heri ansættes journalisten Nina Wedén overraskende som pressesekretær for den politisk uerfarne Jacob Weiss, de...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Magnus Montelius
Modtryk, 2012. (Mannen från Albanien, 2011). Oversat af Bjarne Nielsen.
Magnus Montelius
Modtryk, 2019. (Åtta månader, 2019). Oversat af Anders Johansen
Om forfatterskabet
Hedlund Literary Agency
Hedlund Literary Agency, 2019-03-04.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Young Wallander’s Jens Jonsson lines up ‘Eight Month’ series
Annika Pham
Variety, 2019-01-30.

