Magnus Montelius

Emneord:

Hovedforfatter

Johanne Luise Boesdal
cand.mag. og journalist, marts 2020

Svenske Magnus Montelius er en samfundsvidende forfatter, der i sine krimiromaner trækker på erfaringer fra arbejde og rejser i blandt andet det tidligere Sovjetunionen. Han skriver scenisk og detaljeret med blik for både den politiske virkelighed og de private menneskelige handlingsmønstre. Interessen for menneskets forsøg på at skjule sandheden, når den kommer ubelejligt, er gennemgribende i forfatterskabet. Blikket vendes ud mod verden og ind i den menneskelige psyke i én og samme bevægelse – og skaber en troværdig virkelighed af løgne og magtmisbrug, man indimellem ville ønske, ikke var sand.

Baggrund

Magnus Montelius er født i 1965 og er opvokset i Stockholm, hvor han også tog sin uddannelse som civilingeniør fra det tekniske universitet Kungliga Tekniska Högskolan. Han tilhører den gamle svenske slægt Montelius fra Uppland. Hans oldefar er salmeforfatteren Knut Johan Montelius, og hans halvsøster er dramatikeren Martina Montelius.

”Så fortalte hun. Detaljeret, udtømmende, ærligt, sådan som hun havde bestemt. Om Sasja til bandykampen, tippet om Bongo, Berlin og artiklerne. Om de spørgsmål, hun havde stillet, og dem, hun havde valgt ikke at stille. Om nødraketten, hun havde affyret, og det seneste møde med Sasja. Hvordan hun havde gjort ham klart, at hun ikke ville være hans muldvarp i Udenrigsministeriet.”

”Otte måneder”, s. 304.

Magnus Montelius arbejder ved siden af sin forfatterkarriere som miljørådgiver og har blandt andet rejst for FN i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen, hvor handlingen i hans indtil videre to kriminalromaner trækker tråde tilbage til.

Foto: Johanna Hanno / Modtryk

Født
5. august 1965 i Stockholm.
Uddannelse
Civilingeniør fra Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm.
Debut
Mannen från Albanien. Hedlund Agency, 2011.
Litteraturpriser
Palle Rosenkrantz-prisen, 2019.
Seneste udgivelse
Otte måneder. Modtryk, 2019. (Åtta månader, 2019). Oversat af Anders Johansen.
Inspiration
Graham Greene, Somerset Maugham, Paul Theroux, Ian McEwan og John le Carré.

I et interview med sit danske forlag Modtryk fortæller han, at hans mors slægt var politisk engagerede kommunister, der ikke kunne se modsætningsforholdet i at være kommunister og have tjenestefolk i eget hjem. Politik har altid været en del af forfatterens liv, og det har derfor ikke været ham fjernt både at være miljørådgiver og forfatter til kriminalromaner med politiske omdrejningspunkter. ”Jeg tror, at det gav mig et godt udgangspunkt til at skrive ”Manden fra Albanien”: et indblik i tidens venstrefløj uden jeg selv skal forsvare eller retfærdiggøre noget,” som han selv udtrykker det [1].

I samme interview fortæller han, at der ligger et stort researcharbejde bag begge hans romaner, hvor han har dykket ned i den svenske efterretningstjenestes aktiviteter i 1960’erne og 70’erne og læst ”flere hyldemeter faglitteratur, erindringer og rapporter”.

Selvom Magnus Montelius er gået journalistisk til værks og blandt andet har haft samtaler med Carl Bildts tidligere pressesekretær i forbindelse med udgivelsen ”Otte måneder” fra 2019, er alle personer og handlinger fiktive.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Magnus Montelius’ to udgivelser ”Manden fra Albanien” og ”Otte måneder” er begge krimiromaner, der har politisk spionage som omdrejningspunkt. De er stilistisk gennemførte krimiromaner med centrale hovedkarakterer, der fra hver sin position arbejder sig tættere på en opklaring – og de besidder en detaljegrad, der gør karaktererne til hele mennesker.

De er også historiske krimiromaner, der giver læseren et indblik i fortidens synder, men som samtidig er spejl for samtidens fortolkning af fortiden. Og derfor mere end blot underholdning.

De gode er ikke kun gode, og de onde er ikke kun onde, når Magnus Montelius fortæller, og det er et centralt tema igennem begge romaner. Der er forskel på det, vi antager, og det, vi ved. Vi har alle sammen vores blinde vinkler, og dem har vi af mange forskellige årsager.

Et andet centralt tema i begge bøger er igen af mere historisk karakter. I både ”Manden fra Albanien” og ”Otte måneder” beskriver forfatteren en mørklagt side af historien med hemmelige agenter og efterretningstjenester, hvor øst og vest udspionerede hinanden – og tog drastiske metoder i brug, der kostede menneskeliv. I nærværende bøger en Moskvatro kommunisme og en blind idealisme, der udviklede sig til fanatisme.

Og som instruktøren Jens Jonsson, der er i gang med en filmatisering af ”Otte måneder” har sagt i et interview i magasinet Variety: *”*Otte måneder er en god aktuel historie, der beskriver det komplekse forhold mellem pressen, politikerne og magten. Den kombinerer mørk satire, humor og thriller-elementer på en måde, som gør den til perfekt underholdning.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Magnus Montelius skriver sig ind i spændingsfeltet mellem presse og politik, som vi kender fra blandt andet danske Niels Krause-Kjærs krimiromaner ”Kongekabale” (2000) og ”Mørkeland” (2019), der begge har journalister og politikere som centrale hovedpersoner.

Hanne-Vibeke Holst er et andet nærtbeslægtet forfatterskab, der med sine tre politiske romaner ”Kronprinsessen” (2002), ”Kongemordet” (2006) og ”Dronningeofret” (2008) beskriver en politisk virkelighed fuld af magtmisbrug og dilemmaer. Hvor gode intentioner indimellem overskygger fornuften.

Et tredje beslægtet forfatterskab er den engelske samtidsforfatter Ian McEwan, der skriver romaner med et ofte politisk aspekt, og som Magnus Montelius selv nævner som inspiration i et interview med forlaget Modtryk. Ian McEwans seneste udgivelse ”The Cockroach” (2019) beskriver en mands forvaltning af magten, da han en dag vågner op som premierminister i Storbritannien. Verdensfremstillingen er præget af magtmisbrug og sensationslystne medier – og trækker tråde til Magnus Montelius’ forfatterskab: ”Den kollektive selvforståelse af det gode og retfærdige land. Det Sverige der er neutralt mellem Øst og Vest og på de svages side. Men (…) hvis Tristan har pisset i vores egen suppe, og vi lydigt har drukket den: Hvad er vi så?” (”Manden fra Albanien”, s. 251).