Marie-Louise Hansen

Emneord:

Hovedforfatter

Nanna Laudrup
cand.mag., november 2019

I Marie Louise Hansens debutroman ”Olgas bog” fra 2019 skildres et hårdt arbejderklasseliv i Aarhus op gennem 1900 tallet med kvinden Olgas øjne. Hun er helt sin egen, og hun falder derfor igennem som kvinde i sin samtid. Men Olga kan noget særligt: Hun fotograferer med stort talent både levende og døde og udfolder sig her som kunstner og menneske. Sproget i romanen er altomsluttende sanseligt og tangerer ofte det lyriske. Og som i et digt fokuserer romanen på Olgas indre virkelighed og sætter stemning over handling.

Baggrund

Marie-Louise Hansen blev født i Odense i 1973 og er opvokset i Struer i Vestjylland. Hun har studeret dansk og dramaturgi på Aarhus Universitet og blev uddannet dramaturg i 2001. Siden arbejdede hun som tekstforfatter i reklamebranchen, som dramaturg, PR-medarbejder, skønlitterær redaktør og som underviser. Hun begyndte først at skrive fiktion i 2010 og debuterede som lyriker med fire digte i tidsskriftet Hvedekorn i 2012.

”Bedemanden kommer ind ad døren med en meget lille kiste. Hun tænker, at den er alt for stor til en dreng på ni måneder. Hun kommer i tanke om at hun har hørt at børn helst ikke må sove i senge der er for store, så bliver de utrygge, men det betyder måske ikke så meget nu. Johannes har striber ned ad de bløde kinder, hun tænker at vand løber let på hans kinder, for han har ikke hår eller dun eller ujævne porer, der kan standse en tåre.”

”Olgas bog”, s. 22-23.

Foto: Anne Kring / Vild Maskine

Født
1973 i Odense.
Uddannelse
Dansk og dramaturgi, Aarhus Universitet. Uddannet dramaturg, 2001.
Debut
Olgas bog. Vild Maskine, 2019.
Litteraturpriser
Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat 2019.
Seneste udgivelse
Olgas bog. Vild Maskine, 2019.

Marie-Louise Hansens uddannelse som dramaturg spiller en central rolle for hendes metode som forfatter og for hendes særlige indlevende skrivestil. Hun fortæller i et interview med Forfatterweb: ”Min baggrund er teatrets: jeg er uddannet dramaturg og ville som ung gerne være skuespiller. Min tilgang til karakterarbejdet er derfor lidt en art method acting, hvor jeg får en fysisk fornemmelse for karakteren; hvordan går og står hun? Hvordan lyder hendes stemme? Hvordan bevæger hun blikket? Jeg har brug for et ”møde”, der kan lukke karakteren op for mig, en art identifikation, og det er vigtigt for mig på en måde at føle karakterens følelser for at skrive dem frem. Så arbejdet minder lidt om en skuespillers indstudering og fremstilling af en rolle. Jeg tænker automatisk i billeder, scener, tableauer, der ”rummer det hele” i maggiterningformat - som digtet. Og tager læseren med ind som medskaber af handling.” [2].

Forfatterens dramaturgiske tilgang har været i rig brug i processen med romanen ”Olgas bog”, som hun følte sig kaldet til at skrive ved sit møde med den virkelige kunstner, Olga Larsen (1897-1972), også kaldet Fandens billedmager, på Museum Overtaci i Aarhus. Her udstilles psykiatriske patienters kunst, bl.a. Olga Larsens fantasifulde billedtæpper. Olga Larsen kommunikerede med årene knapt med sin omverden, og i stedet blev kunsten hendes talerør. Forfatteren betragter billedtæpperne ”som postkort fra en anden verden” (Skønlitteratur på P1. P1, DR, 2019-02-27). Hovedpersonen i ”Olgas bog” adskiller sig fra den autentiske Olga Larsen ved at bo i Aarhus og ikke København, og ved at hendes kunstneriske talent udmønter sig i fotografier og ikke i broderier.

Marie-Louise Hansen er bosat i landlige omgivelser i den lille by Nordrup i Ringsted Kommune sammen med sin mand Nick Kristiansen. ”Olgas Bog” er forfatterens debutroman. Den udkom i februar 2019 med støtte fra Statens Kunstfond og modtog senere samme år Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, der gives til et debutværk.

Udvalgte bøger

Olgas bog
Marie Louise Hansens roman ”Olgas bog” fra 2019 foregår op gennem 1900 tallet og skildrer Olgas liv, fra hun er fjorten år og frem til hendes dødsøjeblik. Åbningsscenen er Olgas mislykkede konfirma...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Marie-Louise Hansens debutroman hedder ”Olgas bog”, og det er lige netop det, den er: En cadeau til Olga. Olgas skæbne er i samtidens øjne et mislykket kvindeliv, og både ægtemanden, nabokonen og broderen Willy må ryste opgivende på hovedet. Alligevel, og så meget desto mere, har hun krav på sin egen bog. For læseren forstår, som romanen skrider frem, og de klare lysglimt samler sig i et mønster, at det er i Olgas kunstneriske udøvelse og i betagelsen af læremesteren Andreas, at hendes livslyst slår gnister: Olga lykkes skam – men det bliver ikke opfattet sådan af samtiden, og heller ikke i nutiden har vi måske rigtigt blik for det.

Selv siger forfatteren: ”Olga har rigtig meget at sige moderne kvinder, fordi vi har alle de her forventninger til, hvad vi skal kunne, og hvordan vi skal være, vi skal performe på så mange områder, vi skal være gode koner og mødre og gøre karriere – men det der med at man kan skubbe alle kortene sammen og så koncentrere sig om det ene, det er det, Olga gør. Børn og mænd kan det, det handler om, at når man er i en form for skaben så bare at give sig selv lov til at være i det.” (Skønlitteratur på P1. P1, DR, 2019-02-27).

I ”Olgas bog” eksperimenteres der med romanens genrepotentiale til en fremstilling af et menneskeliv: Det er så langt fra en klassisk dannelsesroman, som vi kan komme – men den minimalistiske nedslagsteknik pakket ind i en slags moderne erindringsroman lykkes med at mane et alment og eksistentialistisk budskab frem i portrætteringen af denne mærkværdige kvinde.

Beslægtede forfatterskaber

Tematisk kan skildringen af hovedpersonen i ”Olgas bog” sammenlignes med Herman Bangs kvindeportrætter fra det moderne gennembrud mod slutningen af 1800-tallet. Bangs skrev om de såkaldte stille eksistenser, som for eksempel Katinka i ”Ved Vejen”, der – som Olga – hemmeligt elsker en anden i sit rige indre liv, men udadtil lever sit traditionelle ægteskabelige kvindeliv. Også danselærerinden Irene Holm i Bangs novelle af samme navn (1890) lever som Olga i ”Olgas bog” et hårdt, ensomt og trøsteløst liv, men finder via kunsten – for Irene Holm dansen – livsglæde og eksistentiel mening. Bang var, som dansk impressionismes store forfatter, en mester i teknikken ”show it, don’t tell it” og forgænger for den senere minimalisme, og også dette træk står ud i romanen ”Olgas bog”, hvor alt netop vises i glimt, og intet forklares eksplicit.

Hvad angår de indlevelsesrige og historiske autenticitetsskabende beskrivelser af Aarhus som en by i vækst, kan man trække en tråd til Johannes V. Jensen, der for eksempel i de detaljerede skildringer i romanen ”Einar Elkær” (1898) fremmaner en fantastisk stemning af et København, der i slutningen af 1800-tallet er i færd med at forvandles til storby.

Forfatterens fragmenterede form og minimalistiske stil, herunder det påkrævede store læserarbejde, giver læseren mindelser om Christina Hesselholdts tidlige forfatterskab med for eksempel kortprosaromanerne ”Køkkenet, gravkammeret & landskabet” (1991) og ”Hovedstolen” (1998). Begge værker er præget af lyrisk prosa, sansninger og tekst, der overraskende og nærmest bagvendt bevæger sig fremad. En af Hesselholdts nyere romaner, ”Vivian” (2016), er i øvrigt bygget over den kvindelige fotograf Vivian Maiers liv. En kvinde, der heller ikke just levede op til sin samtids forventninger og – ligesom Olga Larsen – først blev berømt for sin kunst efter sin død.