Mette Eike Neerlin

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
oktober 2024

Hovedforfatter

Karina Søby Madsen
cand.mag., 2016

Mette Eike Neerlins børne og ungdomsbøger er fantastisk socialrealisme, der gransker komplekse følelser og svære familiesituationer. Alle Neerlins karakterer mangler venner, og deres forældre er enten døde, har aldrig været der eller er så mentalt fraværende, at de nærmest lige så godt kunne være døde. Alligevel er der masser af gåpåmod i Neerlins karakterer. Det gælder ikke mindst for Honey i ungdomsbogen ”Hest, hest, tiger, tiger”, der på trods af hareskår, en hjerneskadet storesøster, en fraværende far, en fuldtidsarbejdende mor og et kæmpe ansvar for at få tingene til at hænge sammen, alligevel er fuld af livsappetit.

Baggrund

Mette Eike Neerlin er født og opvokset i en lejlighed på Frederiksberg, men næsten hver weekend i sommerhalvåret blev tilbragt i mormorens og morfarens kolonihave. Som barn var hun lidt en nørd, der samlede på alverdens ting, og hun var bestemt heller ikke den første i klassen, der gav slip på barndommens univers. Som hun skriver i et mailinterview: ”Mine veninder og jeg legede længere end de ”sejeste” i klassen, kom senere i gang med fester, drenge og den slags.” [1].

”Mor sad og ventede, men spurgte ikke mere. […] Jeg havde allermest lyst til, at hun skulle holde om mig, men hun så slet ikke på mig, før hun til sidst gik ind i soveværelset uden et ord.”

”Ham”, s. 33.

Hun fortæller endvidere om sig selv: ”Jeg har altid været meget tænkende, drømmende, fantaserende – og med et vist behov for at lukke mig inde og være mig selv. Mit idol har altid været Pippi Langstrømpe. Jeg syntes, det var sejt, at hun boede helt alene og turde skille sig ud fra mængden på den måde. Måske fordi jeg også selv på sin vis følte mig lidt ved siden af.” [1].

Når Mette Eike Neerlin lukkede sig inde, lavede hun blandt andet historier, og et af de allerførste svar, hun gav på det obligatoriske spørgsmål: ’Nå, hvad vil du så være, når du bliver stor?’ var ’forfatter’. Ifølge moderen har Neerlin da også lavet historier lige siden dagplejen. Den gang kunne hun selvsagt ikke skrive, men forældrene stillede velvilligt op med pen og papir og skrev historierne ned.

Foto: Lea Meilandt

Født
19. marts 1979 på Frederiksberg.
Uddannelse
Børnebogsforfatter fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2006.
Debut
I anden række. Rosinante, 2011.
Litteraturpriser
Skriverprisen, 2015. Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, 2016. Pædagogisk LæringsCenterForenings Pris, 2019.
Seneste udgivelse
Hest, hest, tiger, tiger. Høst & Søn, 2024.
Inspiration
Ole Lund Kirkegaard, Kim Fupz Aakeson, Bjarne Reuter, Tina Sakura Bestle, Rebecca Bach-Lauritsen og Helle Helle.

I 1998 afsluttede Neerlin gymnasiet, og året efter startede hun på kinesisk på Københavns Universitet. Hun stoppede dog, inden det første år var omme, da hun var kørt sur i den megen udenadslære.

I 2002 kom hun ind på danskstudiet, hvilket hun sådan set var rigtig glad for, lige indtil hun i 2004 opdagede, at der fandtes en Forfatterskole for Børnelitteratur. Hun søgte ind og blev optaget samme år, og som hun selv beskriver det ”var det, som om, der var noget, der faldt på plads inden i mig. Jeg var omsider kommet på den helt rette hylde. Og siden da kunne jeg ikke vende tilbage til danskstudiet, selvom jeg forsøgte. Det andet fyldte for meget. Jeg valgte i stedet at prøve at skrive og arbejde deltid ved siden af. Og fik jo så også sideløbende et par børn.” [1].

I 2011 debuterede hun med ungdomsromanen ”I anden række”, og to år senere udkom billedbogen ”Historien om Ib Madsen”, som fik anmelderne til at juble af begejstring, mens hendes egen datter græd af skuffelse, da hun læste den, fordi hun syntes, den var så dårlig.

Mette Eike Neerlin bor i dag på Frederiksberg med sin kæreste og to børn – i samme lejlighed, som hun er opvokset i. Hun har netop sagt det deltidsjob op, hun siden 2006 har haft i et jobcenter, og vil nu forsøge sig med at skrive på fuld tid.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Trailer for biograffilmen "Honey", baseret på Mette Eike Neerlins roman "Hest, hest, tiger, tiger". Kino TV, 2024.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Mette Eike Neerlins bøger er for henholdsvis de store børn på 5-8 år og de unge teenagere. Men uanset målgruppen, så er temaerne de samme: ensomhed, savn, sorg, vrede og fravær af ansvarlige voksne, men også kærlighed.

Alle Neerlins karakterer mangler venner, og ensomhed er et generelt tema i værkerne. Men flere af bøgerne kredser også mere eller mindre eksplicit om mobning. Det gælder ikke mindst billedbogen ”Historien om Ib Madsen”, hvor Ib er så socialt udgrænset i skolen, at det – om end det ikke skrives eksplicit frem – kan tendere til direkte mobning. I hvert fald er mobning et meget relevant emne at tage op i forbindelse med historien om Ib Madsen, og det samme gør sig gældende for ungdomsromanen ”Ham”, hvor fortælleren Uffe er ensom i skolen. Uffes sociale isolation overgås kun af en pige i klassen, som gerne vil være venner med Uffe, men som Uffe for alt i verden vil undgå, da han godt er klar over, at samvær med hende er ensbetydende med, at alt håb er ude for at få andre venner. På den måde giver Neerlin et indblik i de barske hierarkier, der findes i sociale (børne)fællesskaber.

Et andet meget vigtigt og gennemgående tema er fraværet af ansvarlige voksne. Billedbogen om Ib Madsen er et skoleeksempel på, hvordan voksne kan svigte deres ansvar. Det gælder både forældrene, der stort set ikke er til stede i bogen, og da de endelig er, hører de slet ikke efter, hvad Ib siger til dem. Ligeledes gælder det lærerne, der ikke forholder sig til, at Ib er isoleret i klassen. Kulminationen på svigtene er, da Ib forsvinder på lejrturen, og læreren drikker øl i stedet for at lede efter Ib, ligesom vi aldrig hører forældrenes reaktion på Ibs forsvinden.

I ungdomsromanerne er de voksne fraværende både helt eksplicit, som når Malous mor er død og faderen ukendt i ”I anden række”, og implicit som i ”Ham”, hvor Uffes forældre er ude af stand til at hjælpe Uffe igennem det følelsesmæssige morads, han havner i, da storesøsteren bliver ramt af psykisk sygdom. Faktisk er forældrene hverken i stand til at tage vare på egne følelser eller Uffes, og moderen bliver ligefrem afvisende overfor Uffe og skubber ham væk, når han har allermest brug for hende. Dette følelsesmæssige svigt får selvsagt katastrofale konsekvenser for Uffe, der i forvejen lider under manglen på venner i skolen.

Savn og sorg går også på tværs af værkerne. Fra Milo, der mister sin kanin og bedste ven Moxy i ”Ønsket” og til ungdomsromanerne, hvor både venner og familie savnes og sørges over. Stærkest er beretningen om sorg i ungdomsromanen ”I anden række”, hvor Malous sorg og savn er blandet op med en stor portion vrede, som først bliver forløst, da Malou – med Vårs hjælp – går på jagt efter sandheden om sin far, og alle fortielserne endelig kommer frem i lyset.

Kærligheden får mest eksplicit plads i ”Hest, hest, tiger, tiger”. Honey er både kærlig og ansvarlig, og selvom der er meget dril imellem hende og søsteren, er det stærke bånd mellem dem skrevet fint frem. Man er heller ikke i tvivl om kærligheden mellem forældrene og Honey, om end forældrene ikke ligefrem kan siges at være stærke omsorgspersoner.

Beslægtede forfatterskaber

Mette Eike Neerlins forfatterskab følger en tendens i aktuel børne- og ungdomslitteratur, hvor det at miste og sørge er gennemgående temaer.

Det er oplagt at sammenligne med to andre børne- og ungdomsforfattere, som ligeledes er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, nemlig Mette Hegnhøj og Rebecca Bach-Lauritsen. Mette Hegnhøjs ungdomsbog ”Ella er mit navn – vil du købe det” (2014) om den 12-årige Ella, der er socialt isoleret og hvis far er fraværende, trækker på mange af de samme temaer som Neerlins ”I anden række” og ”Hest, hest, tiger, tiger”. I alle værkerne er fortællerpersonen en ung pige, som mangler venner, og hvor de voksne ikke rigtig formår at være der for dem. Det er altså temaer som ensomhed, savn, sorg, vrede og fravær af voksne, de tre værker har tilfælles.

Rebecca Bach-Lauritsen skriver ligeledes om tunge emner som sorg og tab og lader eksempelvis en lillebrors død være afsæt for handlingen i ”Ellens ark” (2014).

Der kan også trækkes en parallel til norske Håkon Øvreås’ debut ”Brune” (2013), som vandt Nordisk Råds pris for Børne- og Ungdomslitteratur i 2014. Rune har mistet sin bedstefar og er alene både med sin sorg og rent socialt. Om end ”Brune” er skrevet til en yngre målgruppe – de 6-9-årige – har Rune og Malou fra ”I anden række” meget tilfælles, og ligesom Malou finder Rune sin egen særlige vej til at håndtere sine følelser.

En sidste forfatter, der skal trækkes frem her, er Bjarne Reuter. Evnen til at skildre lidt barske børne- og ungdomsmiljøer, uden at læseren bliver helt deprimeret, har de to forfattere tilfælles. Ikke mindst er Honey fra ”Hest, hest, tiger, tiger” en stærk overlever ligesom en lang række af Bjarne Reuters figurer – blandt andet Buster fra ”Busters verden”.