Mette Hegnhøj

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
august 2024

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., 2015

Mette Hegnhøj skriver børnelitteratur til folk i alle aldre. Ved at lytte sig frem og veje hver enkelt sætning skriver hun i et præcist og legende sprog om remoulademadder, kønsorganer, antikvariske bøger og bandende møgunger med pyromanske tilbøjeligheder. I den prisbelønnede ”Ella er mit navn vil du købe det?” udfordrer Mette Hegnhøj desuden grænserne mellem billedkunst og børnelitteratur. Fortællingen om den katteglade Ella er skrevet på små, løse papirark med en gammeldags skrivemaskine. De er samlet i en papæske og indeholder også en lille bunke poetsne. Poetsne er det overskydende konfetti fra en hullemaskine og klimaks i Ellas historie.

Baggrund

Mette Hegnhøj er opvokset i Thisted i Nordjylland og bor i dag i Sønderhå ved Thy. Hun er uddannet pædagog, men har studeret både lægevidenskab og journalistik. I 2010 debuterede hun som forfatter med børnebogen ”Møgungen”. Den blev efterfølgende optaget i det tyske katalog ”White Ravens”, der udvælger innovative børne- og ungdomsbøger fra hele verden. Debuten er en sproglig undersøgelse af en flabet men sårbar hovedperson, og Møgungens vrængende stil går igen i de fire kortprosatekster, som Mette Hegnhøj året efter havde med i Dansklærerforeningens antologi ”Skrædder i helvede” (2011). Antologien er et samarbejde mellem 42 forfattere og 89 illustratorer, og titelteksten om den stakkels skrædder, der syr tøj for satan, er et af Hegnhøjs bidrag.

”Min mor har tre huller i numsen. Et foran til tis. Et bagi til lort. Et lige midt imellem. Børnehullet.”

”Skrædder i helvede”, s. 30.

Privatfoto

Født
Den 29. juli 1976 i Thisted.
Uddannelse
Uddannet pædagog fra Jydsk Pædagog-Seminarium, 2006. Dimittend fra Forfatterskolen for børnelitteratur, 2010.
Debut
Møgungen. Dansklærerforeningens forlag, 2010.
Litteraturpriser
Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, 2014.
Seneste udgivelse
Havet indeni. Jensen & Dalgaard, 2024. Illustreret af Mette Marcussen.
Inspiration
Jon Fosse og Agota Kristof.
Genre
Hybrid

Ud over skrivningen arbejder Mette Hegnhøj til daglig også som freelanceskribent og er med at arrangere kulturarrangementer og workshopper for børn og unge. Hun er en flittig debattør inden for emner som børn og pædagogik, og hendes artikler har bl.a. været bragt i fagbladet ”Socialpædagogen”. Hun er mor til fire børn, og da hun var gravid med sit tredje, søgte hun ind på Forfatterskolen for børnelitteratur. Hun kom ind og gik på skolen i perioden 2008-2010, hvor hun bl.a. lærte at dyrke sit eget særpræg. ”Jeg har lært at skrive om og om og om igen. Til det lyder rigtigt. Jeg har lært at blive ved en tekst til jeg kan høre, om en sætning hører hjemme i teksten eller ej,” (Betina Ramm: Jeg har lært at dyrke mit eget særpræg. cfb.au.dk, 2011-11) siger hun om sin tid på Forfatterskolen for børnelitteratur.

I et romanforløb på skolen påbegyndte hun desuden historien om Ella, der skulle blive til romanen ”Ella er mit navn vil du købe det?”. I 2011 modtog hun et arbejdslegat fra Statens Kunstfond til at færdiggøre bogen, der udkom i 2014 til anmelderroser, blev belønnet med Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger og nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2015.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Mette Hegnhøj læser teksten "Skrædderen i helvede", 2012.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Følelser som ensomhed, savn og sorg hos børn er tematikker som Mette Hegnhøj belyser gennem sine karakterer. Også venskaber, forældrerelationer, sommerferie og vrede er tilbagevendende. Om temaerne i ”Ella er mit navn vil du købe det?” forklarer hun: ”Det var Ella, der kom først. Det er verden set med Ellas øjne. Sorg, tab, ensomhed – men også kærlighed – er en del af Ellas verden. Det er centrale temaer i teksten, fordi det er centralt for Ella.” [3].

I flere af Hegnhøjs bøger danner skift og overgangsfaser i livet udgangspunktet for fortællingerne. I ”Elvis & Otto” er det skridtet fra børnehave til grundskole, og i ”Små frø” er det omvæltningen ved at gå fra folkeskolens afgangsklasse til gymnasiet, der skaber rammen om karakterernes personlige udvikling.

Et stilistisk fællestræk ved alle Mette Hegnhøjs tekster er det legende og afmålte sprog. Hendes sproglige stil er på samme tid minimalistisk, virtuos og sprudlende. Hun har en nysgerrig tilgang til døde metaforer og sjove udtryk, der smitter af på karaktererne. De har typisk et til flere kælenavne, initialer eller forkortelser. Eksempelvis kaldes Elvis i ”Elvis & Otto” både El V og Elvis my man, og i ”Små frø” er Ine Qvists initialer IQ, selvom hun ikke føler, at hun ved særlig meget om andet end kemi.

Inden for litteraturteorien har man de to begreber intertekstualitet og paratekst, som begge er noget, Mette Hegnhøj arbejder med i sit forfatterskab. Intertekstualitet vil sige, at der i en tekst er referencer eller henvisninger til andre tekster. Det kan være direkte citater, eller at en roman indirekte inddrager en anden roman, som når Mette Hegnhøjs ”Små frø” er skrevet med udgangspunkt i Herman Bangs historie om ”Irene Holm”. Paratekst er et udtryk for alt det, der er uden om selve teksten i en bog. Det kan være omslaget, bagsideteksten eller kasse, bånd og poetsne i ”Ella er mit navn vil du købe det?”

Beslægtede forfatterskaber

En anden dansk forfatter, der arbejder med at ophæve grænserne mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur er Rebecca Bach-Lauritsen. Hun har, ligesom Mette Hegnhøj, gået på Forfatterskolen for børnelitteratur, og hun har også bidraget til antologien ”Skrædder i helvede”. Bach-Lauritsen skriver om tunge tematikker som sorg og tab, for eksempel lader hun en lillebrors død være afsættet for handlingen i ”Ellens ark” fra 2014. Forfatterparret Oscar K. og Dorte Karrebæk arbejder ligeledes med at bryde tabuer gennem børnelitteraturen. Fortælleren August i billedbogen ”Idiot” er ikke som de andre drenge, og ligesom Hegnhøjs Møgunge har August også sit helt eget sprog, der medvirker til at karakterisere hans personlighed og problemer.

I dansk voksenlitteratur er der en del forfattere, der som Hegnhøj, har arbejdet eller stadig arbejder med typografi, litterære hybrider og avantgardistiske eksperimenter. I 1971 klippede Johannes L. Madsen f.eks. et manuskript i stykker og lagde tekststrimlerne i en tombola, så man for at læse bogen skulle trække en tilfældig del. Vagn Steens ”Digte?” fra 1964 er et hovedværk i dansk, konkretistisk digtning. Digtene i samlingen leger som i Hegnhøjs ”Ella er mit navn vil du købe det?” med skrivemaskinens grafiske og visuelle muligheder.

Martin Larsens ”Svanesøsonetterne” fra 2004 er ikke en bog, men en rigsarkivaræske indeholdende 60 krøllede A4 papirer, der kræver at man folder dem ud, for at man kan læse den frustrerede digters notater om arbejdet med en sonetkrans. Hegnhøjs æstetiske valg overlapper på flere måder med Larsens anti-litterære udgivelser.

Andre yngre forfattere, der arbejder med lyrik og prosa i spændingsfeltet mellem installation, objekt og performance, er bl.a. Morten Søndergaard, Thomas Hviid Kromann, Eva Tind og Gerd Laugesen. Gerd Laugesen har f.eks. udfordret det traditionelle bogmedie med digtsamlingen ”Har du set min kjole”, hvor der til hver digtsamling hørte en specialsyet kjole i forskellige farver. Hun har også skrevet digte på stoflommetørklæder, og udgivelsen ”På lyserødt papir” er en kombineret udstilling og papirstak fra 2013. Her har Laugesen udelukkende skrevet sine digte med en gammeldags skrivemaskine på lyserøde papirark, for at udforske hvordan papirets farve og maskinens langsommelighed påvirkede hendes skrift.