Mikhail Bulgakov

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
marts 2026

Hovedforfatter

Daniel Robert Andersen
cand.mag., 2015

En livslang kamp mod censuren og heftig modstand fra kultureliten vidner om en forfatter med en kompromisløs tilgang til litteraturen. Mikhail Bulgakovs bidende satire, sorte humor og udpenslende karakteristik af menneskelig dårskab var ofte for stærk en mikstur for samtidens restriktive sovjetstyre. Eftertiden har imidlertid fældet en mere retfærdig dom over Bulgakovs værker, som i dag bredt betragtes som uomgængelige klassikere inden for den russisksprogede litteratur.

Baggrund

Mikhail Bulgakov blev født den 15. maj 1891 i Kiev og var den ældste i en søskendeflok på ti. Faderen var en alvorlig, arbejdsom teologiprofessor, moderen datter af en biskop, fra en lidt bedre del af borgerskabet og veluddannet for en kvinde på denne tid. Familien var ikke velstillet, men tilbød Bulgakov en tryg barndom, som han siden så tilbage på med glæde og sentimentalitet. Hjemmet var grundlæggende monarkistisk indstillet, men med albuerum for liberale tanker.

”– Undskyld mig, svarede den fremmede blidt, – men for at råde, må man have en nøjagtig plan for i det mindste et rimeligt tidsrum. Må jeg så ikke spørge dem: Hvordan kan mennesket råde, hvis det ikke kan lægge planer for selv så latterligt et kort tidsrum som tusind år – hvis det i virkeligheden ikke kan indestå for sin egen skæbne den dag i morgen?”

”Mesteren og Margarita”, s. 23.

Allerede i skoleårene havde Bulgakov en interesse for litteratur, men valgte med medicinstudiet en noget anden retning for sit arbejdsliv. Under Første Verdenskrig blev han gennem Røde Kors udstationeret som læge ved fronten, og den brutalitet, han her oplevede, gjorde et stort indtryk på ham. I 1916 valgte han en markant roligere tilværelse som landsbylæge i Smolenskprovinsen. Siden flyttede han tilbage til Kiev og åbnede en praksis, men måtte i 1919 forlade den og sin familie for at tjene som feltlæge i Kaukasus. Her blev han ramt af tyfus og søgte på denne baggrund om afskedigelse fra hæren. Herefter arbejdede han som journalist og litteratur- og dramaunderviser.

Foto: Ukendt / Ritzau Scanpix

Født
15. maj 1891 i Kiev.
Død
10. marts 1940 i Moskva.
Uddannelse
Læge.
Debut
Belaja gvardija. 1924.
Seneste udgivelse
En ung læges optegnelser. Lindhardt og Ringhof, 2026. (Zapiski junogo vratja, 1926). Oversat af Kirsten Pernille Hee. Noveller.
Inspiration
Nikolaj Gogol, Charles Dickens, H.G. Wells, Fjodor Dostojevskij, E.T.A. Hoffmann.

Efter borgerkrigen 1918-1920 emigrerede det meste af Bulgakovs familie til Vesten, mens Bulgakov blev nægtet udrejse. I 1921 flyttede han til Moskva for at forfølge en forfattertilværelse. På dette tidspunkt kunne Bulgakov ernære sig alene ved sine skriveaktiviteter og virke i teaterlivet, og i de følgende år tog denne nye levevej fart.

Bulgakov blev et populært navn i Stalins postrevolutionære Sovjetunionen, men med populariteten fulgte også fjender og en større opmærksomhed fra censorerne, og Stalin selv optrådte skiftevis som Bulgakovs beskytter og bøddel. I slutningen af 1920’erne havde modstanden mod Bulgakov vokset sig så stor, at han i desperation skrev et brev til Stalin, hvor han bad om tilladelse til at emigrere fra Rusland. Stalin bad ham blive og sørgede for, at han kunne fortsætte med at arbejde på Moskva Kunstnerteater, men sammenstødene med censurorganerne fortsatte frem til Bulgakovs død i 1940.

Bulgakovs største værk, ”Mesteren og Margarita”, blev først udgivet 26 år efter forfatterens død, men udgivelsen ændrede radikalt Bulgakovs eftermæle, og han betragtes i dag som en af Ruslands vigtigste forfattere.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I sin samtid var Mikhail Bulgakov først og fremmest kendt som dramatiker og teatermand, og den tætte tilknytning til teatret ses blandt andet ved, at Bulgakovs romaner har haft et langt og succesrigt parallelliv som teaterproduktioner. Men den fornemmes også i selve romanernes sceniske opbygning og mundrette replikker og langt hen ad vejen også i deres særlige satiriske bid og humoristiske tilsnit.

Mens et værk som ”Den hvide garde” holder sig i et realistisk spor, er flere af de øvrige værker kendetegnet ved at udfordre vores forestillinger om det umiddelbart lade-sig-gørlige. De kan tage form som science fiction-romaner som ”Skæbnesvangre æg” og ”En hunds hjerte” eller rumme overnaturlige elementer som i ”Mesteren og Margarita”. Disse udfordringer af vores virkelighedsopfattelse fremstår ofte groteske og overdrevne, men netop derved kan Bulgakov sætte særlige problematikker eller tendenser i tiden på spidsen.

Bulgakovs forfatterskab er præget af en mørk optagethed af det djævelske, ondsindede, umoralske og skurkagtige i alle de former, det kan tage. Der kan være tale om konkrete djævle og dæmoner, skruppelløse videnskabsmænd, angrebslystne slanger, krigens grusomhed eller menneskets kamp med sin egen destruktive indre ondskab. Kampen mellem det gode og det onde er altid nærværende hos Bulgakov.

Hvad der er godt og ondt, afhænger imidlertid i høj grad af øjet, der ser, og godt og ondt eksisterer i virkeligheden sjældent i ren form, ligesom ret og uret, skyld og uskyld ikke gør det. Man kan hævde, at Bulgakovs værker har politisk og moralfilosofisk karakter, men de er ikke agiterende og tilskriver sig ikke eksplicit et særligt ståsted. Der efterlades et rum for, at argumenter og overbevisninger kan brydes, både i forhold til politik, filosofi, religion og etik. En mennesketype, der dog konsekvent får en noget ublid medfart på tværs af forfatterskabet, er kujonen – den krysteragtige, den feje, den, der kun vil redde sit eget skind, og den, der ikke tør stå ved sig selv.

Beslægtede forfatterskaber

Et af de mest berømte Bulgakovcitater stammer fra det sted i ”Mesteren og Margarita”, hvor Woland overrækker Mesteren det manuskript, som han troede, han havde brændt, og forvisser ham om, at ”manuskripter ikke kan brænde”. Dette refererer til, at Bulgakov selv havde brændt en tidlig udgave af manuskriptet til ”Mesteren og Margarita”, men det refererer også til en anden stor russisk forfatter, som var en vigtig inspirationskilde for Bulgakov: Nikolaj Gogol. Hans ”Døde sjæle” eksisterer kun i reduceret form, da Gogol i afmagt brændte en stor del af manuskriptet. Gogol og Bulgakov er stilistisk nære slægtninge. Begge anvender det absurde og karikerede som litterært greb, ikke mindst i deres persontegning, og desuden er der oplagte paralleller mellem Bulgakovs ”En hunds hjerte” og eksempelvis Gogols novelle ”Næsen”, hvor det er en næse, der pludselig frigør sig fra sin ejermand og begynder at påberåbe sig sine rettigheder som et selvstændigt individ.

”En hunds hjerte” er herudover tydeligt inspireret af Mary Shelleys ”Frankenstein” og H.G. Wells’ ”Doktor Moreaus ø”, hvor videnskabsmanden Moreau eksperimenterer med at omdanne dyr til mennesker. Wells har med ”Gudernes føde og hvordan den kom til jorden” også været inspirationskilde til Bulgakovs ”Skæbnesvangre æg”. De handler begge om velmente videnskabelige eksperimenter, der løber løbsk. Slutningen på Bulgakovs roman minder desuden en del om Wells’ ”Klodernes kamp”, hvor en virusinfektion ender med at redde dagen for menneskeheden.

”Mesteren og Margarita” låner en del fra Faustmyten og lægger sig især op ad J.W. Goethes udlægning af myten. I begge værker indgås aftaler med Satan, og det er i høj grad de samme temaer, der kredses om i værkerne – ”det gode” over for ”det onde”, loyalitet, (vide)begær, metafysik og religion mv.

Bulgakov har haft en enorm betydning for en lang række af eftertidens forfattere, både i de russisktalende lande og internationalt. En markant arvtager, der har et lignende blik for det mørke, satiriske og dæmoniske, er den russiske forfatter og dramatiker Vladimir Sorokin.