BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portrætbillede
*Seneste udgivelse

Poul Hoffmann

    Hovedforfatter
    • Lars Tjalve
      1992

    Intro

    Som en rød tråd igennem hele forfatterskabet går en optagethed af myten. Man kunne næsten bruge den engelske åndsbeslægtede forfatter C.S. Lewis' ord: "Ved at bade dem i myten, ser vi dem klart" Men Hoffmann går en anden vej end de fleste andre forfattere, der har beskæftiget sig med myter i nutidens litteratur. De fleste vælger den psykologisk tilgang. De gør det mytiske stof til en indre proces, der afspejler sig i personernes psykologi. Hoffmann går så at sige den modsatte vej. Ikke et øjeblik lader ham læseren vide, at dette er en myte. Han fortæller myten som om den var den mest tilforladelige og naturlige foreteelse af verden. Og så sker miraklet: den bliver det også for læseren!

    Hoffmann, Poul
    Foto: Nordfoto / Jesper Dijohn
    • Født

      19. maj 1928 i Næstved.

    • Død

      18. juni 2015 i Højslev.

    • Uddannelse

      Juridisk embedseksamen. Lærer.

    • Debut

      Søn af Priamos. Branner og Korch, 1953. Roman. Litteraturpriser: Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris, 1992

    • Seneste udgivelse

      Ester : Solen i Saı̈s. ProRex, 2014. Originaludgave 1989. (3). Roman.

    Introduktion

    Poul Hoffmann har haft en mærkelig skæbne i dansk litteratur. Slår man op i de forhåndenværende litteraturhistorier eller i samleværket ´Danske digtere idet 20. århundred´, leder man forgæves. Han er end ikke nævnt. Faktisk er han officielt ikke-eksisterende. Det står i voldsom modsætning til den kendsgerning, at han siden debuten har udsendt en strøm af bøger, der alene ved deres antal må imponere. Romaner, noveller, essays, kulturkritik, Bibelkommentarer - altsammen dokumenterer det et talent, som det er vanskeligt at sætte i bås. Dertil kommer, at han har en stor og trofast læserskare, hvad der ses af, at hans bøger kommer i stadig nye oplag.

    Selv om det ikke skorter på både præcise og velformulerede spark til nutiden i hans essays, er der på ingen måde noget tidstypisk ved forfatterskabet. Poul Hoffmann skriver ud fra en konservativ kristen livsholdning, som er klar bibelsk. Men i hans skønlitterære produktion, møder man aldrig klæg opbyggelighed. Forfatterskabet er båret af en stor fortællerglæde og en optagethed af netop den historie, han fortæller. Der er ikke noget verdensforsagende eller verdensforagtende over Poul Hoffmann.

    Hele mennesker

    Som en rød tråd igennem hele forfatterskabet går en optagethed af myten. Man kunne næsten bruge den engelske åndsbeslægtede forfatter C.S. Lewis ´ ord: "Ved at bade dem i myten, ser vi dem klart" - som han skrev i anledning af Tolkiens ´Ringenes Herre´. Hoffmann bader sine personer i mytens lys. Og hans to første romaner har da også deres emne og tema fra den klassiske græske mytologi. Søn af Priamos og Kong Theseus (1953-55) hedder de og er gendigtninger af mytestof.

    Men Hoffmann går en anden vej end de fleste andre forfattere, der har beskæftiget sig med myter i nutidens litteratur. De fleste vælger den psykologisk tilgang. De gør det mytiske stof til en indre proces, der afspejler sig i personernes psykologi. Hoffmann går så at sige den modsatte vej. Ikke et øjeblik lader ham læseren vide, at dette er en myte. Han fortæller myten som om den var den mest tilforladelige og naturlige foreteelse af verden. Og så sker miraklet: den bliver det også for læseren! Man kan sige, at Hoffmann bruger myten til at fremstille hele mennesker. Han fører læseren ind i en verden, hvor følelser, lidenskaber og mennesker kommer til at stå klart.

    Den levende myte

    Hoffmanns gennembrudsværk og til dato hans største præstation er tre-bindsværket om Moses, som udkom første gang i slutningen af halvtredserne. Den brændende tornebusk . Den evige ild . Kobberslangen . Det er et værk på næsten 1000 sider og meget mere end bare en genfortælling af velkendt Bibelstof. Skal man finde værker at sammenligne det med, er det snarere Thomas Manns store episke værk om Josef og hans brødre, der falder i øjnene. Det er en spændende og medrivende historie, hvor Poul Hoffmann mobiliserer en uhyre fond af viden af historisk, arkæologisk og filosofisk art. Kulturfilosofisk eller teologisk er det tilblivelsen af troen på Jehova, den ene Gud, der optager ham. Men fortællingen bliver aldrig tør og belærende. Poul Hoffmann arbejder næsten filmisk med visuelle iscenesættelser. der er farver og dufte, der er lyde - og der er et mylder af mennesker. Og så er der først og fremmest hovedpersonen Moses.

    Hoffmann lader aldrig sin læser i tvivl om, at han opfatter dette som virkelige begivenheder og virkelige mennesker. Og det er tydeligt, at det giver fremstillingen en frihed og dynamik fri for enhver kulturhistorisk indpakning. Vi er der virkelig. Og så kan man næsten tale om en rent ud sagt forelskelse i hovedpersonen. Hoffmann skriver op til sine personer. Han beundrer dem - og han bruger sin evne som fortæller til at fortælle sig ind i dem.

    Isis og Osiris-mysterier, det nydelsessyge ægyptiske folk, Moses som forbundet med to folk, det ægyptiske og Israel, og vandringen mod frihed - med først af den altgennemtrængende magt Jehova. Det er en stærk og stor fortælling - Hoffmann favner en epoke i menneskehedens udvikling. Det hele fortalt i et sprog, der fastholder læseren gennem de mange sider, fordi historien er elementært spændende, og fordi Hoffmann hele tiden også antyder mere end han siger ligeud. Det handler i sidste instans om den grundlæggende kamp mellem godt og ondt, mellem Gud og Satan.

    Hoffmann i nutiden

    I romanen Sangen om Maria (1973) viser Hoffmann sig fra en anden side. Her har han forladt den historiske roman og har begivet sig op i nutiden. En dansk teologistuderende er taget til Israel for at lede efter den hellige gral, hvilket siden middelalderens ridderromaner jo plejer at betyde en søgen efter sandhed og menneskelig helhed. Det er altså igen det hele menneske, der optager Hoffmann. Den moderne gralsridder træffer på sin rejse en italiensk pige, der naturligvis hedder Maria. Selv når han fortæller en tilsyneladende realistisk historie, er det symbolske eller mytiske aldrig langt borte. Og selv om rammen er deres sightseeing i de besatte områder, udspiller romanen sig først og fremmest på et andet plan.

    Det drejer sig om intet mindre end kærligheden, mennesket som skabt i Guds billede som et modstykke til nutidens dyrkelse af dyret. På det realistiske plan diskuterer personerne teologi, Jesu død, djævelens forførelse af mennesket. På handlingsplanet føres hovedpersonen gennem døden til kærligheden. Det er virkelig fra Hoffmanns side en kærlighedens højsang, hvor Maria står som indbegrebet af kvindelighed. Og behændigt væver forfatternes kristendom - både katolsk og protestantisk - og jødedom ind i begivenhedsforløbet.

    Men alligevel er romanen ikke ganske vellykket. Den er her mere tænkt end oplevet. Mere villet end skabt af det fortællermæssige overskud, der bærer de store historiske romaner. Personerne bliver typer, ideer, skabeloner. Og den idédebat, som forfatteren fører med sin samtid, gør replikkerne tunge, så man til tider mere har fornemmelsen af at læse en aviskronik end en roman. Hvad er der galt? Når det gælder nutiden, så tager idédebatten overhånd og tager dermed livet af fortællingen.

    Den lille form

    I samlingen Komme dit Rige (1979) har Hoffmann samlet en række fortællinger, der i den korte form gennemspiller det mytiske perspektiv. Nogle af dem kan minde om Harald Kiddes små fortællinger med bibelsk motiv, men de er blottet for denne forfatters tungsindighed.

    Fortællingen ´Bogen´ er en kristen fabel om menneskets vandring, men ellers gælder det, at Hoffmann her lever sig ind i bibelsk stof og leverer rids af en stor historie: Abraham før han bryder op fra byen Ur på det, der skal blive begyndelsen til Israels folk: den jødiske slave, som efter babylonernes sejr drømmer om "en mand, der kommer og redder os"; den ene af de kommende hellige tre konger, Melchior, der aner, at noget stort skal ske, når ´Mosestegnet´ gentages: "da Moses blev født, skete der et stort tegn på himlen. To af de stjerner, som vandrer blandt de andre, kom hinanden nær og flammede side om side i fiskens billede ... Når tiden er inde, vil de samme stjerner atter nærme sig hinanden, og alle jordens folks skal se Mosestegnet igen, og alle som kender den gamle visdom, skal vide, hvad det betyder ..."; og de udstødte i fattighusene uden for Jerusalems bymur, der som de første erfarer budskabet om opstandelsen.

    Tonefaldet i disse miniature-fortællinger er lavmælt, og det er nok grunden til at de er lykkedes fuldt ud. Hoffmann lader her budskabet - og der er et budskab i disse småfortællinger - vokse frem af selve fortællingen. Det er fint gjort.

    Tilbage til den store fortælling

    Med trilogien om Dronning Esther, den jødiske pige som blev optaget i storkongen Xerxes´ harem og blev perserrigets dronning, er Hoffmann tilbage i den bibelsk verden, som han færdes så fortroligt i. Månen i Persepolis . Stjernerne i Ekbatana . Solen i Sais . (1984-89)

    Man kan godt sige, at Hoffmann her gentager kunststykket fra de tre bind om Moses. Det er igen en brydningstid, han fører læseren ind i. Og selv om han tydeligt kaster lange sideblik til vor egen forvirrede samtid, mister han aldrig blikket for selve fortællingen. Jøderne er igen i exil, de er igen et undertrykt mindretal udsat for en forfølgelse, der med jævne mellemrum bryder ud i lys lue - men beskyttet af dronning Esthers høje placering.

    Og igen evner Hoffmann at væve det store, universelle perspektiv sammen med den konkrete handling. Hele romanen er denne gang lagt i munden - eller pennen - på hovedpersonen. Det er ikke bare fortællingen om Esther, det er hendes fortælling. Og igen smeltes mytologi, mystik og religion af vidt forskellig herkomst sammen til en krydret blanding, der lader Esther fremstå som et helt menneske. Men var Moses hel, fordi han var taget i besiddelse af den guddommelige magt, så er Esther hel i sin kærlighed til Xerxes. Den kærlighedshistorie, der ikke ganske lukkedes i ´Sangen om Maria´, foldes her ud i et lykkeligt åndedrag. Og Hoffmann lader os ikke i tvivl om, at Esther får sin styrke fra sin jødiske tro og dens håb ud over al sandsynlighed. Men igen er det helt ned i detaljer, at han får fortællingen til at leve. Han kan skildre et herberg med dets vrimmel af rejsende og trampende og prustende heste, tjenestefolk og gæster, så man ikke et øjeblik betvivler, at han har været der. Det er nemlig i eminent grad set og oplevet. Og han kan føre os ind i den betændte atmosfære omkring kongen, hvor alting oser af sammensværgelse, men også af trolddom og magi, og han kan rulle de åndelige og religiøse modsætninger op, så man forstår, at det også her drejer sig om en kamp mellem åndsmagter og kræfter, der er større end mennesker.

    Hoffmann fører sin historie frem til Xerxes fald. Undervejs griber man sig i næsten ikke at kunne få vejret - ikke blot af spænding (det er en meget spændende fortælling) men også fordi han suverænt tumler et imponerende historisk og religionshistorisk materiale, så man er taknemlig for, at han har vedføjet en omfattende navneliste med forklaringer bag i bøgerne, så man kan holde rede på det hele. Konsekvent er hele det store fortælle-værk Dronning Esthers jeg-fortælling i form af breve. Det giver den vinkel på stoffet, som Hoffmann behøver for ikke at drukne i detaljer. Og sproget er igen farverigt. Det har - som god, gammel vin - krop, sanset og set, som det er.

    Det er Esther, der fortæller. Men det er Xerxes, der er hovedpersonen. Vi følger ham på vej til magten og på magtens tinde, da det ikke længere er den, han attrår. Nu drejer det sig om sandheden. Men hvordan kan man tale om sandhed i en tid, hvor alverdens guder og religioner konkurrerer på markedet?

    Og så kommer det værks genistreg: De første hellige tre konger var ikke dem, der besøgte Jesusbarnet. Det var Kheops, Nebykadnezar og Xerxes, fordi de i deres tro og dyrkelse af den ene Gud, himlens og jordens herre, forudgriber, det, der skal komme. Tydeligst kommer det til orde, da Xerxes og Esther gennemvandrer Kehopspyramiden under den gådefulde Senits vejledning. Denne sightseeing er mere end en turisttur. Den er en vandring gennem døden til opstandelsen, hvad der dog ikke hindrer det gådefulde mord på Xerxes. Hvorfor er det gådefuldt? Fordi Hoffmann mere end antyder, at det ikke blot drejede sig om en paladsrevolution og et almindeligt stykke magtkamp. Xerxes ville grundlægge gudsriget på jorden. Og det var de sataniske kræfter, der fik bugt med ham.

    Det er flot gjort. Og det fungerer. Selv om Esther-trilogien endnu ikke har fået samme status i forfatterskabet som Moses-fortællingen, står den fuldt på højde med den. Ja, den er måske endnu bedre, fordi jeg-formen giver en autenticitet og ægthed, som gør de moderne kærlighed mellem Esther og Xerxes til mere end et postulat. Skal man indvende noget, så blot dette ene: at Esther af type forbliver en ung pige. Hendes brevstil kan blive lidt pludrende. Men balancen holdes. Og bøgerne er elementært spændende - også fordi Hoffmann denne gang giver sig selv lange tøjler og leger med tanke- og fortælleformer, der hos enhver anden ville tangere det platte: hemmelige selskaber, magi, uforklarlige hændelser, hvis historie viser sig at række adskillige århundreder tilbage osv. Når denne sammensatte blanding lykkes og bliver til en appetitlig ret, er det naturligvis fordi det hele aldrig gøres for effektens skyld, men er dirigeret af det overordnede historiesyn, som man kan kalde profetisk. For uanset hvor mange århundreder på den ene eller anden side af Kristi fødsel vi skal igennem, så har historien, skjult eller åbenbart, altid en kompasnål, der viser hen på Kristus.

    En kristen digter

    At Poul Hoffmann er en kristen digter betyder jo ikke, at han kun kan digte fromt eller opbyggeligt. Det betyder derimod, at det er en klar og kompromisløs tro, der bærer hans værker. Nogle vil nok finde, at f.eks. hans syn på kønnene og deres roller er meget lidt nuanceret - for nu at sige det mildt. Det er derfor, man har svært ved at læse hans essays om de ting uden kriblen i fingrene, det er derfor hans nutidsromaner sjældent er fuldbårne - og det er måske af præcis samme grund, at det kan lykkes for ham at skabe så fremragende historiske fortællinger.

    Og så må det da for øvrigt siges, at Poul Hoffmann også som debattør og kronikør altid er værd at læse. Han hører til den type skribenter, der aldrig går efter manden. Han er saglig og velargumenterende, omend hans synspunkter til tider kan synes særprægede. F.eks. deler han ikke flertallets opfattelse af renæssancen som den nye tids stolte fødsel: "Det var nyhedenskabets nat, der begyndte at sænke sig over verden", skriver han i et essay, som tydeligt lader ane, at han finder sine åndsbeslægtede i oldtid og middelalder. Men han har tydelige beslægtede i C.S. Lewis og Tolkien , som han selv nævner sammen med vor egen Ingemann. "Den bibelske frelseshistorie er verdens største drama om krig og kærlighed. Om Gud, der ikke ønskede sig en lysånd, men et menneske. Om skabningens fald og genløsning. Om den bundløse smerte og den uendelige glæde", skriver han i et essay om kristendom og kultur. Her giver han så også noget af svaret på, hvorfor han skriver så spændende og medrivende fortællinger. Det er fordi han opfatter dem som dele af "verdens største drama om krig og kærlighed."

    Relaterede forfattere

    Bibliografi

    Skønlitteratur som er beskrevet i portrættet.

    Søn af Priamos og Kong Thesus

    Poul Hoffmann

    1953-55

    Den brændende tornebusk
    Den brændende tornebusk

    Poul Hoffmann

    1956. Moses, 1

    Den evige ild
    Den evige ild

    Poul Hoffmann

    1957. Moses, 2

    Kobberslangen
    Kobberslangen

    Poul Hoffmann

    1958. Moses, 3

    Sangen om Maria
    Sangen om Maria

    Poul Hoffmann

    1973

    Komme dit rige
    Komme dit rige

    Poul Hoffmann

    1979

    Anden skønlitteratur af Poul Hoffmann:

    Den duft af Zion
    Den duft af Zion

    Poul Hoffmann

    1980

    De fagre riger (1)

    Poul Hoffmann

    1960

    Magtens nat (2)

    Poul Hoffmann

    1963

    Den gyldne rose (3)

    Poul Hoffmann

    1965

    Jeanette
    Jeanette

    Poul Hoffmann

    1962

    Kongens mand
    Kongens mand

    Poul Hoffmann

    1959 For unge

    Møde på stranden
    Møde på stranden

    Poul Hoffmann

    1981

    Over alle ørne (1)

    Poul Hoffmann

    1968

    Ingen nat før dæmring (2)
    Ingen nat før dæmring (2)

    Poul Hoffmann

    1970

    Skyggen af Atlantis
    Skyggen af Atlantis

    Poul Hoffmann

    1954 For unge

    Vidnerne
    Vidnerne

    Poul Hoffmann

    1955

    Som et segl på dit hjerte
    Som et segl på dit hjerte

    Poul Hoffmann

    2003

    Ester : Månen i Persepolis
    Ester : Månen i Persepolis

    Poul Hoffmann

    2012. Originaludgave 1984.Bind 1

    Ester : Stjernerne i Ekbatana. ProRex
    Ester : Stjernerne i Ekbatana. ProRex

    Poul Hoffmann

    2013. Originaludgave 1987. Bind 2

    Ester : Solen i Saıs . ProRex
    Ester : Solen i Saıs . ProRex

    Poul Hoffmann

    2014. Originaludgave 1989. Roman. Bind 3

    Faglitteratur af Poul Hoffmann (i udvalg):

    Paradis
    Paradis

    Poul Hoffmann

    1967 (22)

    Mørke skjuler jorden
    Mørke skjuler jorden

    Poul Hoffmann

    1985 (20.4)

    Nattetanker i arken
    Nattetanker i arken

    Poul Hoffmann

    1966 (20.4)

    Babylon det store
    Babylon det store

    Poul Hoffmann

    1976 (22.4)

    Jonastegnet
    Jonastegnet

    Poul Hoffmann

    1972 (22.4)

    Syner og seere
    Syner og seere

    Poul Hoffmann

    1973 (22.4)

    Juleevangeliet, digt eller åbenbaring
    Juleevangeliet, digt eller åbenbaring

    Poul Hoffmann

    1977 (22.6)

    Påskemorgen
    Påskemorgen

    Poul Hoffmann

    1975 (22.6)

    Opstandelsen og livet
    Opstandelsen og livet

    Poul Hoffmann

    1991 (22.91)

    Undergang og opstandelse
    Undergang og opstandelse

    Poul Hoffmann

    1972 (23.6)

    Solopgangen fra det Høje
    Solopgangen fra det Høje

    Poul Hoffmann

    1986 (24)

    Mand, kvinde og kærlighed i Bibelen
    Mand, kvinde og kærlighed i Bibelen

    Poul Hoffmann

    1976 (24.1)

    Narkotika og sex i Bibelens lys
    Narkotika og sex i Bibelens lys

    Poul Hoffmann

    1971 (24.1)

    Herrens lue
    Herrens lue

    Poul Hoffmann

    1993 Prædikener over gammeltestamentlige tekster

    Dinosaurerne og syndfloden
    Dinosaurerne og syndfloden

    Poul Hoffmann

    1996 Essays

    Højsangen
    Højsangen

    Poul Hoffmann

    1996

    Skabningens længsel
    Skabningens længsel

    Poul Hoffmann

    1997 Prædikener over urhistorien

    Åndernes kamp
    Åndernes kamp

    Poul Hoffmann

    1998 (24) Essay

    Salems gåde. David og Melkisedek
    Salems gåde. David og Melkisedek

    Poul Hoffmann

    1999 (22.08) Essay

    Sfinxens smil
    Sfinxens smil

    Poul Hoffmann

    2006 Essays. (91.21)

    Herrens glæde. Prædikener
    Herrens glæde. Prædikener

    Poul Hoffmann

    2008. (24.2)

    Nardusmysteriet. Den virkelige Maria Magdalene
    Nardusmysteriet. Den virkelige Maria Magdalene

    Poul Hoffmann

    2008. (22.9)

    Andet

    Sandheden tro i kærlighed. Festskrift til Poul Hoffmann
    Sandheden tro i kærlighed. Festskrift til Poul Hoffmann

    1998

    Søgning i bibliotek.dk

    Emnesøgning på Poul Hoffmann

    Poul Hoffmann – Danske Litteraturpriser

    En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.

    Litteratursiden – Poul Hoffmann

    Litteratursidens forfatterportræt indeholder biografi, bibliografi, liste over priser, forfatterens yndlingslæsning, en novelle, og mulighed for at skrive til ham

    Poul Hoffmann

    På trods af den officielt udseende URL, er dette en fanside – men med meget godt materiale om forfatterens bøger og en del af hans artikler.

    Wikipedia

    God artikel om forfatteren