
Roberto Bolaño
- Redaktionenaugust 2026
- Christian Bauncand.mag., 2014
- Katrine Sekjærcand.mag. og journalist, 2011
Intro
Roberto Bolaño er en moderne myte og et fyrtårn i spansksproget litteratur. Hvis man ikke kender forfatteren Roberto Bolaño og forsøger at finde ud af, hvilket menneske, der gemmer sig bag navnet, skal man ikke grave længe for at finde ud af, at rygterne og historierne om manden er lettere at finde end nøgne fakta.
Det virker, som om Bolaño selv er blevet en mystisk om ikke fiktiv figur. Hans død i en alder af 50 år har absolut medvirket til, at han fremstår uudgrundelig, en drilsk kunstnersjæl og et fjernt geni. Hvad den virkelige historie om manden bag myten er, er svært at afdække.
Baggrund
Da General Pinochet styrtede den socialistiske Salvador Allende ved militærkuppet i Chile i 1973, flygtede den unge Allende-sympatisør Bolaño til Mexico City, hvor han også havde boet med sine forældre, da han var barn. Lidt efter vendte han tilbage til Chile for at blive en del af revolutionen. I flere år levede han en lidt tumultarisk tilværelse i både Mellemamerika og Europa, indtil han i 1977 flyttede til Spanien. Han døde i 2003 af leversvigt, og fik efter sin død fænomenal succes, specielt ved hjælp af den posthume ”2666”.
”Og jeg forestillede mig også María i seng med Alberto. Og Alberto der klaskede María på balderne. Og Angélica i seng med Pancho Rodríguez (eks-realvisceralist, gudskelov!). Og María i seng med Piel Divina. Og Alberto i seng med Angélica og María. Og Alberto i seng med Catalina O´Hara. Og Alberto i seng med Quim Font.”

Født
28. april 1953, Santiago.
Død
15. juli 2003.
Debut
La Pista de Hielo. 1993. Roman.
Litteraturpriser
Rómulo Gallegos Prize, 1999. National Book Critics Circle Award, 2008.
Seneste udgivelse
Nazilitteratur i Amerika. Lindhardt og Ringhof, 2026. (La literatura nazi en América, 1996). Oversat af Iben Hasselbalch.
Inspiration
Franz Kafka – og derudover hans nærmeste venner, forfatterne Rodrigo Fresán og Enrique Vila-Matas, som formodentlig har været Bolaños litterære diskussionspartnere.
Bolaño er en mand, om hvem meget er blevet sagt, men hvor stadig lidt er kendt, og dermed er han ifølge William Skidelsky, bogredaktør ved The Observer, blevet en magnet for alle former for fremstillinger og udlægninger.
Magasinet The New Yorker bragte på et tidspunkt en historie om, at den sagnomspundne forfatter var heroinmisbruger, og selvom det tilsyneladende ikke var tilfældet, blev selv kendte fakta om forfatterens liv til mytestof: Han var en ung revolutionær i Allendes Chile, han grundlagde en ”punk-surrealistisk” poetisk bevægelse og levede i mange år som ”digter-landstryger”. Og så har Roberto Bolaños besynderlige fiktioner, der ifølge William Skidelsky mesterligt sidestiller kunstnere og kriminelle og flirter frækt med tanken om sandheden, også bidraget til at sikre, at Bolaño forbliver en kultfigur, selv som hans arbejde efterhånden er blevet mainstream.
Bolaño gav sjældent interviews, og når han endelig gjorde, havde han en tendens til at lege med intervieweren og til at svare afledende og drillende. I interviewbogen ”Roberto Bolaño – the last interview and other conversations” fremgår dette blandt andet af det sidste interview, som forfatteren gav til mexicanske Playboy: Intervieweren spørger her, hvorfor forfatteren altid har en modsat opfattelse af tingene, hvortil Bolaño svarer: ”Jeg har aldrig en modsat opfattelse af tingene”.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- De vilde detektiver
I Roberto Bolaños ”Los detectives salvajes” fra 1998 (”De vilde detektiver”, 2010) følger man digteren Arturo Belano, hvis historie har påfaldende lighed med Roberto Bolaño selv. Sammen med vennen ...
Læs mere om bogen - 2666
Roberto Bolaños roman ”2666” fra 2004 (”2666”, 2012) består af fem selvstændige dele med hver deres hovedpersoner og særlige stemning, men med små forbindelser der samler fortællingen. Værket frems...
Læs mere om bogen - Fjern stjerne
Roberto Bolaños bog ”Estrella distante” fra 1996 (”Fjern stjerne”, 2014) er en forløber for ”De vilde detektiver”, men på dansk udkom den efterfølgende. Hvor ”De vilde detektiver” er en tumultarisk...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Roberto Bolaño
Gyldendal, 2010. (Los detectives salvajes, 1998).
Roberto Bolaño
Gyldendal, 2014. (Estrella distante. 1996). Oversat af Iben Hasselbalch.
Satire
Roberto Bolaño
Lindhardt og Ringhof, 2026. (La literatura nazi en América, 1996). Oversat af Iben Hasselbalch.
Om forfatteren
Links
Unser Teil Der Traurigkeit. Neue Zürcher Zeitung, 2002-04-27. (tysk interview)
Appearing and Disappearing Like True Poetry. www.poetryfoundation.org. (Essay om Bolaño)
Pedro Carmona-Alvarez
2010-09-01
Levinsen, Jakob: Roberto Bolaño: De vilde detektiver. Jyllandsposten, 2010-10-25.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Kilder citeret i portrættet Roberto Bolaño 'would much rather have been a murder cop'
The Guardian, 2009-11-24.
Roberto Bolano has invented a new genre of crime writing
Nick Gadd
2010-03-03
Roberto Bolaño: The Last Interview & Other Conversations
William Skidelsky
The Observer, 2010-03-21.
