Sara Mesa

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., november 2023

Spanske Sara Mesa skriver intense romaner om aparte relationer og om kærlighed, der kan opstå på uventede måder og på uventede steder. I ”Måneansigt” skildrer hun fordomsfrit et særligt fint venskab mellem en teenagepige og en ældre mand, og i ”Kærlighed af en slags” dykker hun ned i bevæggrundene til kvinden Nats erotiske besættelse af en afvisende mand. Kortfattet og køligt indfanger Mesa dybderne i det menneskelige følelsesliv og samfundets forventninger til ”rigtige” relationer.

Baggrund

Den spanske forfatter Sara Mesa er født i Madrid i 1976 og flyttede til Sevilla med sin familie, da hun var barn. Hun har studeret journalistik og spansk filologi, og i 2007 debuterede hun med digtsamlingen ”Este jilguero agenda”, som hun samme år modtog litteraturprisen Premio Nacional de Poesía Miguel Hernández for. Siden har hun udgivet adskillige noveller og romaner, hvoraf flere har modtaget priser og anerkendelser. Indtil videre er to af hendes romaner oversat til dansk, først ”Cara de pan” (2018), der udkom under titlen ”Måneansigt” i 2019 og siden ”Un amor” (2020), der udkom på dansk i 2023 som ”Kærlighed af en slags”.

”Stykket med himmelblåt beskåret af træets grønt skifter position og rykker om foran bladenes silhuet. Hver af grenene har en rød kant, og lyset brænder hendes pupiller, fordi hun ikke blinker. Hun spiler øjnene op, så længe hun kan holde det ud. Bagefter kniber hun dem sammen og leger med farvepletterne. På nethinden har hun også billedet af den gamle mand; det er ikke så nemt at slippe af med. Han er en meget mærkelig gammel mand.”

”Måneansigt”, s. 17.

Foto: DONOSTIA KULTURA

Født
1976, Madrid, Spanien.
Uddannelse
Journalistik og spansk filologi.
Debut
Este jilguero agenda, 2007. Digte.
Litteraturpriser
Premio Nacional de Poesía Miguel Hernández, 2007. Premio Málaga de Novela, 2011. Premio Ojo Crítico de Narrativa, 2016. Premio Literario Arzobispo Juan de San Clemente, 2017. Premios de los libreros (ficción), 2021.
Seneste danske udgivelse
Kærlighed af en slags. Skjødt, 2023. Roman. Oversat af Rigmor Kappel Schmidt.
Inspiration
William Faulkner, Gustave Flaubert, J.D. Salinger, Flannery O’Connor, Fleur Jaeggy, Ágota Kristóf, Asghar Farhadi.

Hvor hun i første del af sit forfatterskab skrev allegorisk og mere eventyrlige scenarier på kanten af det plausible, har hun siden ”Måneansigt” skrevet mere realistisk, men dog altid med et symbolsk og betydningsmættet lag også. Mesa var særligt i sine tidlige værker optaget af barndommen og den dybe brønd, den er at fortælle ud fra. Om det siger hun i et interview: ”Børn har en meget spændende måde at se verden på, meget intuitiv, endnu ikke plettet af fordomme. Det er et blik med magiske elementer, overtroiske om man vil, med en uvirkelighed der ligner drømmenes. Det er ikke kun det, at barndommen i sig selv er et uendeligt tema – hvilket det er – men også at det tilbyder perspektiver og synsvinkler, der er nyttige, hvis man ikke vil repræsentere virkeligheden som et hele. Jeg foretrækker altid delvise, obskure eller tvetydige virkeligheder.” [1]. Netop det obskure og tvetydige er fremtrædende i hendes værker, der efterladeren læseren siddende helt yderst på stolen i et forsøg på at forstå tekstens mange lag og samtidig forhandle med sin egen moral.

Sara Mesa er bosat i Sevilla.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Sara Mesa. Cedecom, 2016-04-18. Portræt på spansk.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

I Sara Mesas bøger er det centrale tema relationer, og hvordan man kan stole på sin egen oplevelse af dem, når omverdenen har andre holdninger til dem. I ”Måneansigt” er samfundets formodning om pædofile hensigter hos ældre mænd et benspænd for det spirende venskab mellem den 13-årige Casi og den voksne Viejo. Mesa viser, hvordan det påvirker ens følelser, at andre synes de er forkerte – og hvor svært det kan være at stole på sin egen virkelighedsopfattelse. I ”Kærlighed af en slags” gør Nat vold på sig selv, når hun lader sine grænser overskride uden at sige fra – selvom hun i flere tilfælde reelt ikke har en mulighed, da hun er indlejret i etablerede, sexistiske magtstrukturer.

Individ og fællesskab er også et centralt tema, da Mesas hovedpersoner mere eller mindre selvvalgt falder uden for de gængse fællesskaber. Heri ligger også en udforskning af de fordomme og forventninger, vi har til hinanden: Hvordan kan man stå i egen ret, når andre altid har en forudindtaget holdning til en? Hvad vil det sige at være i opposition? Hos Mesa er sympatien hos outsideren, og i ”Måneansigt” er der en kritik af ”tankepolitiet”, der bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert for den enkelte.

Både Casi og Nat erfarer, hvilken kraft og magt der ligger i seksualitet, og Sara Mesa beskriver skam og begær og lyst fordomsfrit og nysgerrigt. I det hele taget er hendes bøger fulde af tabuer, som det er op til læserens egen moral at tage stilling til. Der er mange former for magt hos Mesa; indlejret i forældrerollen, i seksuelle udvekslinger, i den rolle man har i en gruppe osv. Magtanvendelsen kan være voldelig, når den krænker og overskrider grænser, og netop forholdet mellem offer og krænker udforskes også hos Mesa.

”Måneansigt” foregår stort set kun i et buskads, og om at bruge begrænsede rum siger Mesa, at det forener hende med en litterær minimalisme, hvilket både er en vane og en begrænsning. Fra det specifikke rum kan hun sige noget generelt: ”For at tage Måneansigt som eksempel – der konfronterer jeg nogle vidtrækkende sociale temaer gennem de umiddelbart ubetydelige handlinger og deres betydning for de to karakterer. Det specifikke fører til det generelle, selvom intet af det egentlig er overlagt.” [1].

Beslægtede forfatterskaber

I Sara Mesas bøger er mange informationer om karaktererne og deres handlinger udeladt i fortællingerne. Hendes stil er præget af disse udeladelser og af en lidt kølig kortfattethed, og i et interview bliver hun spurgt til sine litterære forbilleder inden for disse greb: ”Jeg kan nok ikke kun nævne et forbillede; på sin vis har alle forfattere, jeg holder af, arbejdet med udeladelse på en eller anden måde, både i romaner (Faulkner med voldtægten i Sanctuary eller Flaubert med episoden med hestedroschen i Madame Bovary) og i noveller (Salinger eller Flannery O’Connor, for eksempel). Det er gået op for mig, at det er et meget almindeligt greb i nordamerikansk fiktion, hvilket jeg har læst meget af, men jeg finder det også på mere subtile måder hos andre forfattere, som hos Fleur Jaeggy (mere sløret) eller Ágota Kristóf (hun er mester i kortfattethed).” [1]. Hun henviser også til den iranske filminstruktør Asghar Farhadi, der også benytter sig af udeladelser i sine film.

Når Sara Mesa undersøger den seksuelle udvekslings mekanismer i ”Kærlighed af en slags”, leder det tankerne hen på for eksempel Asta Olivia Nordenhof, der i sit forfatterskab og ikke mindst i ”Djævlebogen” (2023) har fremskrevet forskellige former for forhold, hvor sex og penge er del af det. Er det kun prostitution, hvis der er penge involveret eller kan det forhold også opstå ud fra andre ydelser, spørger hun.

Sara Mesa interesserer sig for almene emner inden for menneskelivet som venskab, seksualitet, kærlighed, begær, individ overfor fællesskab osv., og litteraturhistorien er fuld af fortællinger om aparte venskaber og særegne seksuelle relationer, om snævre fællesskaber og tøjlesløst begær.