Tom Rachman

Emneord:

Senest opdateret

Michelle Mølgaard Andersen
journalist, april 2019

Hovedforfatter

Michelle Mølgaard Andersen
journalist, 2012

Tom Rachman's romaner beskæftiger sig med, hvem vi er i kraft af de relationer, vi indgår i, både familiære og arbejdsmæssige. Hans romanpersoner lever med bristede illusioner i forhold til deres plads i verden, og han udfordrer udsagnet om, at man kan blive, hvad man vil, hvis blot man arbejder hårdt nok for det. Rachman's egen geografiske rodløshed skinner igennem i hele forfatterskabet.

Baggrund

Tom Rachman er født i London i 1974. Da han var syv, flyttede han sammen med sin familie til Vancouver i Canada. Rachmans familie er af østeuropæisk jødisk og britisk-walisisk afstamning. Begge forældrene er uddannede psykologer, moderen er praktiserende, mens faderen underviser og skriver bøger om sin forskning. Rachman har tre søskende, to søstre og en bror. Broren, Gideon Rachman, er journalist og klummeskribent for Financial Times.

”Det jeg i virkeligheden frygter, er tiden. (…) Den pisker os af sted selvom vi hellere vil tage det med ro, og øjeblikket farer forbi, umuligt at gribe, og pludselig er alt fortid, en fortid det er umuligt at fastholde, som glider over i uautoriserede skrøner.”

”De ufuldkomne”, s. 50.

Rachman har studeret filmvidenskab på University of Toronto. Drømmen var at lave film, men da han stiftede bekendtskab med litteraturen på universitetet, indså han, at det i stedet var inden for denne genre, han ville udfolde fiktionen. På dette tidspunkt følte han sig dog for uerfaren til at kunne skrive en roman, og han valgte derfor at fortsætte sine studier ad journalistvejen, hvorefter han gennemførte en master i Journalistik på Columbia University i New York.

I 1998 blev han ansat som udlandsredaktør på The Associated Press i New York. Herefter har han arbejdet som journalist i både Indien og Sri Lanka. I 2002 blev han som korrespondent for nyhedsbureauet AP sendt til Rom, hvor hans debutroman ”De ufuldkomne” fra 2011 (”The Imperfectionists”, 2010) primært finder sted. Gennem dette job har han blandt andet haft opgaver i Japan, Sydkorea, Tyrkiet og Egypten. I 2006 startede han på en deltidsstilling som redaktør på International Herald Tribune i Paris, mens han sideløbende skrev på sin debutroman.

Foto: Politikens forlag

Født
1974, London.
Uddannelse
Master fra Columbia University Graduate School of Journalism.
Debut
The Imperfectionists. 2010.
Litteraturpriser
Goodreads Choice Award, 2010. The CAA for fiction, 2011.
Seneste udgivelse
Den italienske mester. Politiken, 2019. (The Italian Teacher, 2018). Oversætter Rasmus Hastrup. Roman.
Inspiration
Lev Tolstoj, Anton Tjekhov, Charles Dickens, Graham Greene, Bruce Chatwin, Katherine Mansfield, Isaac Bashevis Singer og Raymond Carver.
Tom Rachman læser op af og taler om sin debutroman "The Imperfectionists" på Københavns internationale litteraturfestival, CPH
LITT i 2012

Om motivationen for at skrive ”De ufuldkomne” har Rachman udtalt: ”Jeg havde aldrig sat mig for, at jeg skulle skrive en roman om journalistik. Jeg havde arbejdet flere år som journalist og redaktør og længtes undervejs efter at skrive fiktion. Det sidste jeg ønskede*, var dog, at mit job skulle snige sig ind i min dagdrøm. Men i takt med, at jeg opfandt karaktererne og plottet, kunne jeg ikke nægte, at en anden historie udfoldede sig foran mig. Den skrevne presses katastrofale tilbagegang. En forandringsproces som ingen jeg kendte til havde omsat til fiktion.”* [2].

Ifølge Rachman er det en fordel for ham som forfatter at begå sig både inden for fiktionen og journalistikken, da de to genrer kan næres af hinanden. Han mener, at man som forfatter nemt kan komme til at skive den samme roman igen og igen, hvis man udelukkende trækker på sit eget liv, mens journalistikken kan være med til at udvide ens perspektiv.

I et interview med det canadiske medie Maclean’s fortæller Tom Rachman, at temaet i ”Den italienske mester” (2019) i høj grad udspringer fra en personlig søgen efter svar på, om han skulle fortsætte med kunst og journalistik og hermed acceptere de konsekvenser, det havde i forhold til hans relationer og privatliv. [3].

Tom Rachman har slået sig ned i fødebyen London og har fået en søn.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Tom Rachman læser op af og taler om sin debutroman "The Imperfectionists" på Københavns internationale litteraturfestival, CPH:LITT i 2012

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Fælles for Tom Rachman's romanpersoner er, at de alle kæmper med at finde deres plads i verden. Hans romaner rejser spørgsmål om, hvem vi er i kraft af vores omgivelser og de menneskelige relationer, der knytter sig til familie, venner og profession.

Tom Rachman er født i London, er opvokset i Canada, har boet i Rom og er nu tilbage i London. Det har medført en geografisk rodløshed hos forfatteren, som også er et centralt tema i hans romaner. I et interview med canadiske Maclean’s fortæller han: ”En af de ting, mine karakterer har til fælles, er en national rodløshed, hvilket helt sikkert er en spejling af min egen situation. ”Storhed og fald” handler i høj grad om ikke at vide, hvor man hører hjemme. Mange af mine karakterer bevæger sig rundt forskellige steder i verden og har svært ved at finde ud af, hvor de hører til.” [3].

Denne søgen efter en plads i verden og et sted at høre til medfører ikke bare en rodløshed hos Rachman's romanpersoner. De har også alle det til fælles, at de kæmper med bristede illusioner i forhold til egen storhed og til livet i sin helhed. Det gør sig gældende både hos medarbejderne på avisen i ”De ufuldkomne”, for hovedpersonen Tooly i ”Storhed & fald” (2014), der som barn blev kidnappet af en gruppe forbrydere og ikke mindst for Pinch, der aldrig formår at få sin fars anerkendelse i ”Den italienske mester”. Alene titlerne på romanerne giver også et praj om denne gennemgående tematik.

I et interview med Weekendavisen fortæller Tom Rachman: ”Alle har på et eller andet tidspunkt i deres liv haft den tanke, at deres lod i livet var storhed. Men det er en umoden tanke, og lidt simpel matematik afslører, at det selvfølgelig er helt umuligt, at det sker for alle”. Han fortsætter ”Det er en ond løgn, at vi kan blive hvad vi vil, hvis blot vi arbejder hårdt for det. Jeg ved godt, man siger det for at motivere folk. Men i de fleste tilfælde skuffer det mere end det gavner.” [4].

Mennesket kan ikke rejse sig i kraft af en indre styrke eller hårdt arbejde. I Rachman's romaner er det snarere tilfældigheder, der er årsag til muligheden for at hæve sig over sin skæbne og hermed sætte et aftryk i verden.

Der synes at være en sammenhæng mellem Rachma'ns syn på den menneskelige skæbne og papiravisens skæbne. En sammenhæng der handler om at tilpasse sig, når virkeligheden forandrer sig. Han har udtalt, at papiravisernes tilbagegang ikke må opfattes som nyhedsvirksomhedens fald. Det er snarere en omstilling hen imod noget, man endnu ikke ved, hvordan kommer til at se ud i fremtiden. (Tom Rachman: Q&A. Tomrachman.com, set 2012-18-06).

Sprogligt bevæger Rachman sig på grænsen mellem det alvorlige og triste og det humoristiske.

Beslægtede forfatterskaber

I et interview med den engelske avis The Guardian fortæller Tom Rachman om ti gode romaner, der ligesom hans egen omhandler journalistfaget. Her fremhæver han blandt andet ”Towards the End of the Morning” (1967) af Michael Frayn – en antologi, der viser hvordan journalistfaget har ændret sig gennem tiden med udgangspunkt i miljøet omkring Fleet Street i London, ”All The President’s Men” (1947) af Carl Bernstein og Bob Woodward – historien om de to unge journalister der afslørede Watergate-skandalen, der førte til Nixons fratrædelse og ”Scoop” (1938) af Evelyn Waugh – en humoristisk fortælling om en ung skribent der ved en fejl bliver sendt til Afrika som krigskorrespondent i 1930’erne.

Af danske værker, der lig ”De ufuldkomne” giver et indblik i journalisterhvervet, kan nævnes Louise Bokkenheusers ”Hvad der ikke slår dig ihjel” (2010) – en reportagebog om hendes eget liv og livet i Irak, hvor hun har været udsendt som krigskorrespondent. Ligesom i Rachmans roman er det også her hovedpersonens personlige rejse, i dette tilfælde forfatteren selv, der udgør historiens kerne, mens journalistfaget er den omgivende ramme for fortællingen.

Skal man nævne et dansk fiktionsværk, hvor de bristede illusioner kommer til udtryk, som de gør det i ”De ufuldkomne”, kommer man ikke uden om Tom Kristensens ”Hærværk” (1998) – der handler om anmelderen Ole Jastraus selvdestruktive deroute. Også i dette værk får man et indblik i flere af de forskellige roller, og dertilhørende selvforståelse, de ansatte på en avis har. Tom Kristensen har ligesom Tom Rachman arbejdet inden for journalistfaget.