Torrey Peters

Genrer og tematikker

”Detransition, Baby” foregår i New York, den største romantiske komedie-by af dem alle og en meget velkendt ramme, som de fleste læsere vil have mødt før, enten som litteratur eller i film og serier. Det er noget, som Peters også eksplicit spiller på, når hun lader Reese formulere Sex and the City-problemet. Kort sagt er der fire måder at være på som kvinde, som repræsenteres af de fire personer i TV-serien ”Sex and the City”. Man kan lave kunst som Carrie, lægge alt an på livet i en kernefamilie som Charlotte, eller karriere som Miranda, eller man kan leve sit liv for hedonistisk nydelse som Samantha. Men for transkvinder når man slet ikke hen til at vælge, man kan maksimalt håbe på at blive anerkendt som transkvinde og altså ikke som noget som helst andet i sit liv.

Det karakteriserer på en måde meget godt Torrey Peters’ måde at skrive på, at det på ene side har det her tonalt lette og sjove og på den anden side den gravalvorlige skyggeside. Ved at bruge den velkendte romantiske komedie som form formår hun at vise det ciskønnede perspektiv som begrænset, vise det udefra, men også at liste trans-agendaen ind ad bagdøren, en trojansk rom-com.

Samtidig er bogen ikke skrevet for at forklare transkønnedes erfaringer til ciskønnede mennesker. Den gør sig ikke overpædagogisk umage med at forklare brugen af hormoner eller andet. Dens publikum er i lige så høj grad andre transkønnede, som ciskønnede. Peters har selv talt om, hvordan det var et vendepunkt for hende at holde op med at skrive med en implicit ciskønnet læser i baghovedet hele tiden. Fordi det blev utroværdigt. ”Hvis du har to transpersoner, der taler med hinanden, så er der ikke længere nogen af dem, der bliver gjort til eksperten i at være transperson. Så kan de tale om andre ting, hvad de oplever, tænker og føler. Hvordan de lever.” (Mette Kierstein: Torrey Peters: »Ved at putte transpersoner ind i konventionelle genrer, kan jeg afspejle en tradition og sige noget nyt«. Dagbladet Information, 2022-05-27).

Beslægtede forfatterskaber

I et interview fortæller Torrey Peters om, hvordan hun er meget inspireret af Karl Ove Knausgård, da hun mener, at hans værk er et overlegent portræt af maskulinitetens skam, som hun sjældent har set udfoldet så levende. Når han bruger to hundrede sider på at beskrive, hvordan han henter sine børn fra børnehave eller taler udenom at bruge ordet outfit, fordi det er et for feminiseret ord til at passe ind i hans ordforråd. Den pinlighed, eller skamfuldhed, inspirerede hende direkte til at skrive en scene, hvor Ames inden sin transition besøger en sexbutik og møder al sin skam og hemmelige længsel.

Den amerikanske forfatter Jordy Rosenberg har skrevet en bog, som ligesom Peters’ roman bruger en velkendt ramme for sin historie om transkønnede karakterer. Rosenbergs ”Confessions of the Fox” (2018) handler om den mytologiske Jack Sheppard, en berømmet tyv fra 1700-tallets England, der i Rosenbergs version er en transmand, og som sammen med sin kvindelige partner Bess blev genstand for utallige eventyr og fiktionaliseringer. Bl.a. har Bertolt Brecht skrevet om ham i ”Laser og pjalter” (1928).

I en dansk kontekst kan man kigge på Gry Stokkendahl Dalgas. Senest har hun skrevet hybridbogen ”At performe transkønnet vrede” (2022). Her blander hun mere eksplicit politiske tekster, der henvender sig direkte til Center for Kønsidentitet, med både en oversættelse af transfilosoffen Susan Strykers essay om det monstrøse, og med en poetisk tekst, der lever sig ind i gærdesmutten fra Frankensteins monster.

Relaterede forfattere