Gry Stokkendahl Dalgas

Genrer og tematikker

Gry Stokkendahl Dalgas’ forfatterskab er optaget af at diskutere Vestens traditionelle kønsopfattelse. Jeg’et i ”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej” frustreres over selv at ligge under for det binære to-kønssystem ved f.eks. at hade sin brede kæbe og firskårne skuldre og ønske, at hun fremstod mere feminin (”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej”, s. 30). Hendes tekst begiver sig vidt omkring i en søgen efter et tolerant non-binært sted, hvor der er plads til mange måder at være mand og kvinde på. Det fremhæves, hvordan andre samfund, både historisk og nutidigt, opererer med langt mere åbne kønsopfattelser, f.eks. det indonesiske bugisfolks fem køn og transkønnede præster hos Ambo-stammen i Angola (”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej”, s. 37). Vi fødes ind i en kultur og en historie, som vi forventes at tilpasse os, og dermed både gives og fratages vi en række muligheder på forhånd.

Debutværkets genreblanding af digte, optegnelser og breve indeholder sammensatte tekststykker, der i et og samme favntag skildrer store identitetsmæssige problematikker hånd i hånd med jordbundne og hverdagslige oplevelser. I forlængelse af det opstår indimellem også en tæt relation imellem humor og sorg: ”Min kusine spiser næsten det samme som mig. I hendes fravær taler man tit om hendes store madglæde, at hun skal passe på. Men jeg bliver rost for det, bliver tilbudt en stærk øl plus snaps. Jeg har bagt alt brødet til julefrokosten. Jeg har lyst til at dø.” (”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej”, s. 19).

Beslægtede forfatterskaber

Det transkønnede er blevet behandlet af store forfattere lige fra Virginia Woolf i et værk som ”Orlando” (1928) til John Irving i ”Én person” (2012). Også hos skotske Ali Smith leges der i romanen ”Pige møder dreng” (2008) med de stive samfundsmæssige kønskategorier. ”Den danske pige” (2000) af David Ebershoff handler om den danske kunstmaler Einar Wegener, der helt tilbage i 1930’erne fik foretaget en kønsskifteoperation for at blive til Lilli. Filmatiseringen (”The Danish Girl”, 2015) er tildelt en særlig funktion i ”Det er herfra jeg vil begynde, disse ord kan finde vej” som en indfaldsvinkel til at forstå for både Grys psykolog og forældre – og måske for andre udenforstående cis-kønnede.

Stilistisk er der i ”Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej” ligheder med Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”Det værste og det bedste” (2002). Som i Thomsens digtsamling anvender også Dalgas det modsætningsstrukturerende greb og opdeler sine afsnit efter, hvad der er henholdsvis det værste og det bedste – og tilpasser det sin tekst, f.eks. i formen ”på mine gode dage” og ”på mine dårlige dage” (Gry Stokkendahl Dalgas: Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej, s. 31). I Thomsens digtsamling fungerer grebet som en måde at udtrykke sig om livets talrige facetter, stort som småt, og lege med ellers umulige modstillinger. Ved Dalgas’ brug af grebet mindes læseren om, at den transseksuelle proces rummer både skidt og kanel, store opture såvel som nedture – ganske som alle liv gør det. Selv nævner Gry Stokkendahl Dalgas en talk af computerspilsjournalisten Austin Walker som inspiration til dette afsnit i bogen (NYU Game Center Lecture Series Presents Austin Walker, 2018-02-07).

Relaterede forfattere