
Valérie Perrin
- Redaktionenseptember 2026
- Marie Hjørnet Nielsencand.mag., december 2025
- Marie Hjørnet Nielsencand.mag., 2022
Intro
Valérie Perrin tager livtag med store emner som kærlighed og død i sine episke fortællinger, der ofte strækker sig over lange livsforløb. Debutromanen ”Glemt på en søndag” skildrer et generationsmøde med fortælleglæde og livshistorier som samlingspunkt. Romanen ”Vand til blomster” handler om at leve videre, når man har mistet det mest dyrebare. I et sansemættet sprog med blik for de poetiske detaljer ved dagligdagens trummerum skildrer Perrin livsbekræftende møder mellem mennesker og giver således et bud på, hvad der gør livet værd at leve på trods af fortidens ar.
Baggrund
Valérie Perrin blev født i 1967 og voksede op i Gueugnon, mellem fodboldstøvler og -trøjer, der stank af sved, fordi faren var fodboldspiller, fortæller hun i et interview og uddyber om sin skolegang: ”I skolen elskede jeg at opdage nye forfattere i fransktimerne, men det var ikke nok for mig at have en normal skolegang.” (Alpha Forlag: Q&A med Valérie Perrin om Tre. Alpha Forlag, 2023-04-14).
”Da Leónine kom til verden, splintredes min ungdom med samme kraft som en porcelænsvase, der lander på et flisegulv. Det var hende, der begravede mit pigeliv. På få minutter gik jeg fra latter til tårer og fra solskin til regn. Jeg var som en dag i marts med solskin og hagl på samme tid. Alle mine sanser var lysvågne og skærpede, som om jeg pludselig var blevet blind.”
Perrin droppede ud af gymnasiet og flyttede som 18-årig til Paris. Om livet i Paris siger hun: ”Det var overvældende, og jeg boede på et værelse på ni kvadratmeter, helt til jeg blev 25 år. Der var toilet på gangen, og jeg gik i bad hos min onkel, der havde en lejlighed i nærheden.” [6]Camilla WassHendes roman blev kaldt “den smukkeste roman i verden” - og det …Femina, 2024–02-09..

Født
19. januar, 1967 i Remiremont, Frankrig.
Uddannelse
Autodidakt scenografifotograf og manuskriptforfatter.
Debut
Les Oubliés du dimanche, 2015. Roman.
Litteraturpriser
Chambéry First Novel Prize, 2016. Chronos Prize, 2016. Bookstores Choice, 2018. Maison de la Presse, 2018. Corréze-læsernes pris, 2019.
Seneste danske udgivelse
Tata. Alpha Forlag, 2026. (Tata, 2024). Oversat af: Agnete Dorph Stjernfelt. Roman.
Inspiration
Bach og Chopin.
Debutromanen ”Les Oubliés du dimanche” (2015) var længe undervejs, og først da hun pludselig havde fri i seks måneder, blev den færdig.
Om at debutere som 48-årig har Perrin udtalt: ”Som 48-årig er vi ikke gamle, men heller ikke unge. Vi er erfarne. Som 48-årig havde jeg fået to børn, og jeg havde elsket. Jeg vidste ikke, at jeg ville skrive. Men jeg havde det på fornemmelsen.” [4]Isabel WilliamsThe things I would tell my younger author self by Valérie Per…Femalefirst, 2022-05-30. I samme interview forklarer Perrin, at hun som 20-årig havde gang i for mange ting til at kunne skrive en roman. Hendes livserfaring og modenhed har altså kun styrket skrivelysten.
Siden debutromanen er endnu to romaner blevet føjet til forfatterskabet. ”Changer l’eau des fleurs” (”Vand til blomster”, 2021) fra 2018 blev hendes internationale gennembrud, og den seneste, ”Tre”, udkom på dansk i 2023.
Ved siden af forfattergerningen arbejder Valérie Perrin som fotograf og filmmanuskriptforfatter. Hun bor med sin mand, den franske filminstruktør Claude Lelouche, i en lejlighed på Montmartre i Paris.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Vand til blomster
I 2018 udgav Valérie Perrin sin anden roman, ”Changer l’eau des fleurs” (”Vand til blomster”, 2021), der handler om en kirkegårdspasser ved navn Violette Toussiant. Kirkegården, der ligger i en lil...
Læs mere om bogen - Tre
Valérie Perrins roman ”Trois” udkom i 2021 (”Tre”, 2023) og handler om tre venners liv over en periode på 30 år. Jeg fortælleren Virginie beretter historien om de tre venner, som hun er på alder me...
Læs mere om bogen - Glemt på en søndag
Valérie Perrins debutroman ”Les Oubliés du dimanche” fra 2015 (”Glemt på en søndag”, 2024) åbner med en beskrivelse af en notesbog, som jeg fortælleren Justine køber for at nedfælde de erindringer,...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Valérie Perrin
Alpha, 2021. (Changer l'eau des fleurs, 2018). Oversat af Helena Fjelstrup Brennum.
Valérie Perrin
Alpha Forlag, 2023. (Trois, 2021). Oversat af: Helena Fjelstrup Brennum.
Valérie Perrin
Alpha, 2024. (Les Oubliés du dimanche, 2015). Oversat af Helena Fjelstrup Brennum.
Valérie Perrin
Alpha Forlag, 2026. (Tata, 2024). Oversat af: Agnete Dorph Stjernfelt.
Om forfatterskabet
Kilder citeret i portrættet
An Indies Introduce Q&A With Valérie Perrin.
Emily Behnke
The American Booksellers Association, 2020-06-30.
Q&A With Valerie Perrin, Author Of Fresh Water For Flowers.
Claire Gill
My Weekly, 2021-06-11.
Valérie Perrin: – Bak det ytre skallet skjuler den sanne me…
Turid Oline Hepsø
Boktips, 2022 -02-23.
The things I would tell my younger author self by Valérie Per…
Isabel Williams
Femalefirst, 2022-05-30
Q&A med Valérie Perrin om Tre: “Det var virkelig ungdomsårene, de…
Alpha Forlag
Alpha Forlag, 2023-04-14.
Hendes roman blev kaldt “den smukkeste roman i verden” - og det …
Camilla Wass
Femina, 2024–02-09.


