Valérie Perrin

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
september 2026
Marie Hjørnet Nielsen
cand.mag., december 2025

Hovedforfatter

Marie Hjørnet Nielsen
cand.mag., 2022

Valérie Perrin tager livtag med store emner som kærlighed og død i sine episke fortællinger, der ofte strækker sig over lange livsforløb. Debutromanen ”Glemt på en søndag” skildrer et generationsmøde med fortælleglæde og livshistorier som samlingspunkt. Romanen ”Vand til blomster” handler om at leve videre, når man har mistet det mest dyrebare. I et sansemættet sprog med blik for de poetiske detaljer ved dagligdagens trummerum skildrer Perrin livsbekræftende møder mellem mennesker og giver således et bud på, hvad der gør livet værd at leve på trods af fortidens ar.

Baggrund

Valérie Perrin blev født i 1967 og voksede op i Gueugnon, mellem fodboldstøvler og -trøjer, der stank af sved, fordi faren var fodboldspiller, fortæller hun i et interview og uddyber om sin skolegang: ”I skolen elskede jeg at opdage nye forfattere i fransktimerne, men det var ikke nok for mig at have en normal skolegang.” (Alpha Forlag: Q&A med Valérie Perrin om Tre. Alpha Forlag, 2023-04-14).

”Da Leónine kom til verden, splintredes min ungdom med samme kraft som en porcelænsvase, der lander på et flisegulv. Det var hende, der begravede mit pigeliv. På få minutter gik jeg fra latter til tårer og fra solskin til regn. Jeg var som en dag i marts med solskin og hagl på samme tid. Alle mine sanser var lysvågne og skærpede, som om jeg pludselig var blevet blind.”

”Vand til blomster”, s.106.

Perrin droppede ud af gymnasiet og flyttede som 18-årig til Paris. Om livet i Paris siger hun: ”Det var overvældende, og jeg boede på et værelse på ni kvadratmeter, helt til jeg blev 25 år. Der var toilet på gangen, og jeg gik i bad hos min onkel, der havde en lejlighed i nærheden.” [6].

Foto: Valentin Lauvergne

Født
19. januar, 1967 i Remiremont, Frankrig.
Uddannelse
Autodidakt scenografifotograf og manuskriptforfatter.
Debut
Les Oubliés du dimanche, 2015. Roman.
Litteraturpriser
Chambéry First Novel Prize, 2016. Chronos Prize, 2016. Bookstores Choice, 2018. Maison de la Presse, 2018. Corréze-læsernes pris, 2019.
Seneste danske udgivelse
Tata. Alpha Forlag, 2026. (Tata, 2024). Oversat af: Agnete Dorph Stjernfelt. Roman.
Inspiration
Bach og Chopin.

Debutromanen ”Les Oubliés du dimanche” (2015) var længe undervejs, og først da hun pludselig havde fri i seks måneder, blev den færdig.

Om at debutere som 48-årig har Perrin udtalt: ”Som 48-årig er vi ikke gamle, men heller ikke unge. Vi er erfarne. Som 48-årig havde jeg fået to børn, og jeg havde elsket. Jeg vidste ikke, at jeg ville skrive. Men jeg havde det på fornemmelsen.” [4]. I samme interview forklarer Perrin, at hun som 20-årig havde gang i for mange ting til at kunne skrive en roman. Hendes livserfaring og modenhed har altså kun styrket skrivelysten.

Siden debutromanen er endnu to romaner blevet føjet til forfatterskabet. ”Changer l’eau des fleurs” (”Vand til blomster”, 2021) fra 2018 blev hendes internationale gennembrud, og den seneste, ”Tre”, udkom på dansk i 2023.

Ved siden af forfattergerningen arbejder Valérie Perrin som fotograf og filmmanuskriptforfatter. Hun bor med sin mand, den franske filminstruktør Claude Lelouche, i en lejlighed på Montmartre i Paris.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: alérie Perrin i samtale med Knut Gørvell, hvor hun fortæller om sit forfatterskab og i særdeleshed om sin roman ”Vand til blomster”, som blev hendes store internationale gennembrud.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Kærlighed i enhver form og familiære relationer er kendetegnende tematikker for Valérie Perrins forfatterskab. Relationen til bedsteforældrene og mødet mellem den yngre og ældre generation har stor betydning i både ”Glemt på en søndag” og ”Tre”. I ”Vand til blomster” tematiseres moderskabet og ønsket om at skabe sig en familie, når man selv er forældreløs: at være den mor, man ikke selv havde. Perrin uddyber sine tanker om kærlighed i et interview: ”Jeg elsker denne sætning: Der er ingen kærlighed, kun bevis på kærlighed. Du skal bevise denne kærlighed hver dag.” [5].

I ”Vand til blomster” tegnes et nuanceret portræt af en kvinde, som forsøger at forsone sig med sin fortid. Tab og sorg og hvordan man lever videre og bevarer en forbindelse til de døde, er centrale tematikker. I romanen fremskrives en forståelse af døden, der ikke er endegyldig, ved at pege på, hvordan ritualer, samtaler og minder om de døde kan være med til fastholde dem, vi har mistet i vores liv. Om reaktionerne på ”Vand til blomster” har Perrin oplevet, at bogen har en helende effekt: ”For de mennesker, som er ramt af sorg, forsoner romanen dem med deres forsvundne, kirkegårdene og livet.” [1].

Ud over at være et helstøbt portræt af en kvinde midt i livet er “Vand til blomster” også en udforskning af kirkegården som sted og dens religiøse og kulturelle betydning. Om valget af kirkegården som det fysiske sted, historien skulle udspringe fra, fortæller Valérie Perrin i et interview, at det var ideen om kirkegården som sjælenes have, der interesserede hende: ”De kærlige ord på gravstenene, fotografierne, blomsterne, mysteriet. Jeg havde brug for en kilde at udsende disse følelser fra, og ideen om en kvinde, en vogter, som bor foran kirkegårdens porte, virkede for mig ekstraordinært romantisk.” [1].

Beslægtede forfatterskaber

”Vand til blomster” læner sig genremæssigt op ad episke kærligheds- og slægtsromaner, ligesom den også trækker på elementer fra udviklingsromanen ved, at man følger hovedpersonens udvikling gennem et livsforløb. Af andre fortællinger, som foregår på en kirkegård, kan nævnes ”Fyren fra nabograven” (2003) af Katarina Mazetti. Romanen skildrer et kærlighedsmøde, som finder sted på en kirkegård.

Der kan spores en tematisk lighed omkring døden med Sara Stridsbergs ”Kærlighedens Antarktis” fra 2019. Heri beretter hovedpersonen Inni om hændelsesforløbet op til, at hun bliver dræbt, og undervejs indflettes erindringsglimt fra barndommen og den nære fortid, ligesom læseren også får indblik i, hvordan livet går videre for de efterladte. Violette, hovedpersonen i ”Vand til blomster”, har en sorgfuld og hård fortid tilfælles med Inni i ”Kærlighedens Antarktis”. Til fælles har romanerne også, at de udforsker forestillingen om, at de døde ikke kun lever videre i minderne, men faktisk er til stede iblandt os. I ”Vand til blomster” bliver vi hele tiden på de levendes side, men det er alligevel, som om de døde får en stemme gennem hovedpersonens betragtninger og samtaler med de pårørende.

I ”Vand til blomster” tegnes der et omrids af andre mennesker livshistorier. Denne optagethed af andres livshistorier går igen hos den canadiskbritiske forfatter Rachel Cusk. I ”Omrids” fra 2019 lader Cusk den unavngivne kvindelige hovedperson give stemme til de menneskers livshistorier, hun møder på sin vej.

Den italienske forfatter Elena Ferrantes Napoli-fortælling, der begynder med ”Min geniale veninde” fra 2014, har ligesom ”Vand til blomster” et livsforløb som den overordnede ramme. Værkerne skildrer dagliglivet for den kvindelige hovedperson med alt, hvad det indebærer af tematikker omkring ægteskab, moderskab og identitet. På samme måde som ”Vand til blomster” er Ferrantes romaner også opbygget med sammenflettede erindrings- og nutidsspor.