BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
vibeke marx
Foto: Forlaget Modtryk
*Seneste udgivelse

Vibeke Marx

Senest opdateret
  • Redaktionen
    september 2025
Hovedforfatter
  • Maria Høher Larsen
    cand.mag., 2014

Intro

Det uudsagte har det med at hobe sig op i Vibeke Marx’ bøger. Med social og psykologisk skarphed skildrer hun kvinde og familielivet i dets kompleksitet og viser, at der bag en families normale facade kan gemme sig hemmeligheder og absurditeter. Vibeke Marx skriver med en dybfølt social indignation, og hendes bøger er befolket af samfundets udstødte eksistenser og selvudslettende mennesker. Hendes karakterer kan sagtens arbejde sig ud af deres sociale arv, men aldrig for alvor gøre sig fri af den.

Baggrund

Vibeke Marx blev født den 9. marts 1948 og er vokset op i et rækkehuskvarter i Lyngby. Hendes mor var rengøringsdame og hendes far murerarbejdsmand. Selvom familien hverken var religiøs eller særlig litterær, voksede hun op med et ønske om at blive salmedigter – måske inspireret af hendes mor, der lagde små vers og rim i hendes madkasse hver dag. At se sine egne ord trykt på papir fascinerede hende som barn, og drømmen om at blive salmedigter udviklede sig til forestillingen om at blive forfatter.

Som ung havde Vibeke Marx svært ved at finde sig selv og droppede både en kontorplads og en studentereksamen, før hun fandt sig til rette på pædagoguddannelsen. En mangel på selvtillid har forfulgt hende hele livet. I flere interviews har hun beskrevet sig selv som et usikkert menneske, der altid har haft svært ved at tro på sig selv – et personlighedstræk, som ifølge hende selv bunder i hendes forældres arbejderklassementalitet: ”Jeg tror, denne følelse er nedarvet. Mine forældre troede heller ikke meget på sig selv. Det smitter. De var småkårsfolk med holdningen: 'Vi er jo ingenting. Vi er så almindelige.'” (Henning Thøgersen: Hun vinder på taberne. Ekstra Bladet, 1994-10-23).

vibeke marx
Foto: Forlaget Modtryk
  • Født

    9. marts 1948.

  • Uddannelse

    Uddannet pædagog i 1971.

  • Debut

    På den anden side. Gyldendal, 1991.

  • Litteraturpriser

    Gyldendals nordiske ungdomsromankonkurrence, 1990. Edvard Pedersen Biblioteksfonds Forfatterpris, 1999 (sammen med Kirsten Thorup).

  • Seneste udgivelse

    Så fast en borg. Modtryk, 2025.

  • Inspiration

    Martha Christensen.

I 1971 blev hun færdiguddannet som fritidspædagog og arbejdede sidenhen med handicappede, socialt udsatte og var i en årrække leder af en børnehave i Brenderup på Fyn. Parret flyttede til Fyn i 1982 og ind i en firlænget gård med høns, ko, får og heste. Udover deres egen datter, som blev født i 1977, havde de i perioden mellem 1977 og 2002 også plejebørn boende.

I 1990 vandt Vibeke Marx med bogen ”Held og lykke, Robinson” Gyldendals nordiske ungdomsromankonkurrence. Med anerkendelsen fulgte en præmie på 100.000 kr., og det gav hende modet til at sige sit job op for at komme i gang med at skrive på fuld tid. Gyldendal udgav i 1991 hendes første roman for voksne, ”På den anden side”. Siden har hun på skiftende forlag udgivet romaner til både voksne og børn samt en håndfuld novellesamlinger. I alt er det blevet til over 45 udgivelser, og hun har prøvet kræfter med flere forskellige genrer, f.eks. science fiction med ”Ingen fortrydelsesret” (1997) og krimigenren med ”Blodigt regnskab” (2000).

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Familie, tabuer og social udstødelse er centrale begreber i Vibeke Marx’ forfatterskab. I en klassisk psykologisk realisme skriver hun om de svage og udstødte mennesker i samfundet: ”Mennesker, der er opgivet. De har altid interesseret mig mest. Det er dem, jeg i virkeligheden holder af. De opfattes af de fleste som sølle, og deres liv er så elendigt, at ingen vil bytte med dem.” (Henning Thøgersen: Hun vinder på taberne. Ekstra Bladet, 1994-10-23).

Oftest er det en selvudslettende kvinde, som er hovedpersonen i Vibeke Marx’ romaner; en kvinde, hvis selvidentitet i høj grad bliver bestemt af hendes sociale relationer og samfundets fordomme og forventninger, som det f.eks. er tilfældet med Magda og Ursula i ”Skygger fra Sprogø”. Vibeke Marx har flere gange i interviews beskrevet, hvordan hun selv lider under følelsen af mindreværd som mange af hendes romankarakterer: ”Jeg er et melankolsk temperament og er tyndhudet og meget påvirkelig.” (Henning Thøgersen: Hun vinder på taberne. Ekstra Bladet, 1994-10-23).

I samme interview fortæller hun, at hun oplever sin egen følelse af mindreværd som en arv fra sine forældre, der heller ikke troede på sig selv. Det er da også en pointe i romanerne, at fortielser og berøringsangst er med til at gentage menneskers adfærdsmønster og nedarve en social skam.

Både ”Skygger fra Sprogø”, ”Sortehusene” og ”Nederste skuffe” er slægtsfortællinger med kvinderne i centrum. Skildringen af kvindeskæbner, deres identitetskrise og deres centrale plads i familien på godt og ondt er et gennemgående træk i Vibeke Marx’ romaner. Ikke mindst forholdet mellem mor og datter får plads, og det bliver ikke kun beskrevet som kærligt, men også som forhold, der er fyldt med konflikter, manglende forståelse og distance: I ”Nederste skuffe” bekymrer Tine sig for datteren i en nærmest sygelig grad, mens Magda i ”Skygger fra Sprogø” konstant er optaget af, om hendes datter vil lide under mærkatet ”Sprogø-pige”. Og ”Sortehusene” beskriver tre generationer af kvinder, som knap nok kan tale sammen, endsige holde ud at være i samme rum.

Beslægtede forfatterskaber

Vibeke Marx fremhæves ofte som en forfatter, der evner at skildre sine personer med psykologisk skarphed, og som præcist tegner de miljøer, som de færdes i. Denne realistiske tradition har hun tilfælles med den danske forfatter Ida Jessen, i hvis forfatterskab den psykologiske personskildring står centralt. Begge forfattere interesserer sig for kvinders skæbne, deres personlige kriser og deres søgen efter identitet og i et mere overordnet perspektiv den dysfunktionelle familie med alle hemmelighederne. Dog adskiller Ida Jessen sig i sit forfatterskab ved i høj grad at inddrage et spor af symboler og mystik i sine romaner, som er fraværende hos Vibeke Marx, der i højere grad holder sig til den realistiske og sociale skildring af personer.

Med sit fokus på de forsagte, selvudslettende og svigtede eksistenser i samfundet har Vibeke Marx en social dimension og indignation til fælles med sit store forbillede, den danske forfatter Martha Christensen. Begge forfattere skildrer menneskelige skæbner, der er kuldsejlede på grund af sociale omstændigheder, og begge skriver de på baggrund af personlige erfaringer fra arbejdet som pædagog.

Bibliografi

Romaner

På den anden side
På den anden side

Vibeke Marx

Gyldendal, 1991.

Suleima
Suleima

Vibeke Marx

Gyldendal, 1993.

Morgenåbner
Morgenåbner

Vibeke Marx

Rosinante, 1994.

Døgneren
Døgneren

Vibeke Marx

Gyldendal, 1994.

Enebarn
Enebarn

Vibeke Marx

Gyldendal, 1995.

Ingen fortrydelsesret
Ingen fortrydelsesret

Vibeke Marx

Lindhardt og Ringhof, 1997.

Jeg er Karin
Jeg er Karin

Vibeke Marx

Lindhardt og Ringhof, 1997.

Den der hvisker – en slægtshistorie
Den der hvisker – en slægtshistorie

Vibeke Marx

Lindhardt og Ringhof, 1998.

Urolige hjerte
Urolige hjerte

Vibeke Marx

Gyldendal, 1998.

Blodigt regnskab
Blodigt regnskab

Vibeke Marx

Aschehoug, 2000.

Tusindkunstner
Tusindkunstner

Vibeke Marx

Lindhardt og Ringhof, 2001.

Wonderland
Wonderland

Vibeke Marx

Lindhardt og Ringhof, 2003.

Inez’ tårer
Inez’ tårer

Vibeke Marx

Modtryk, 2005.

Mørkemøder
Mørkemøder

Vibeke Marx

Modtryk, 2006.

Skygger fra Sprogø
Skygger fra Sprogø

Vibeke Marx

Modtryk, 2007.

Bigballemordet
Bigballemordet

Vibeke Marx

Specialpædagogisk forlag, 2008.

Bjerget brænder
Bjerget brænder

Vibeke Marx

Modtryk, 2008.

Lykkebo lukker
Lykkebo lukker

Vibeke Marx

Høst, 2008.

Efterskrift
Efterskrift

Vibeke Marx

Modtryk, 2009.

Sortehusene
Sortehusene

Vibeke Marx

Modtryk, 2011.

Nederste skuffe
Nederste skuffe

Vibeke Marx

Modtryk, 2013.

Af ingenting
Af ingenting

Vibeke Marx

Modtryk, 2014.

Fortællersken
Fortællersken

Vibeke Marx

Modtryk, 2016.

Havhesten. Historia
Havhesten. Historia

Vibeke Marx

2016

En god flygtning
En god flygtning

Vibeke Marx

Modtryk, 2017.

Kun en kladde
Kun en kladde

Vibeke Marx

Modtryk, 2020.

Anton
Anton

Vibeke Marx

Modtryk, 2022.

Lugten af længsel
Lugten af længsel

Vibeke Marx

Modtryk, 2023.

Klapsejler
Klapsejler

Vibeke Marx

Modtryk, 2024.

Så fast en borg
Så fast en borg

Vibeke Marx

Modtryk, 2025.

Noveller

Tre skorstene: en fortællingskreds
Tre skorstene: en fortællingskreds

Vibeke Marx

Hovedland, 1991.

Bålet. Det Danske Spejderkorps

Vibeke Marx

1993

Morgenen er bedst
Morgenen er bedst

Vibeke Marx

Gyldendal, 1993.

Fedt

Vibeke Marx

Dansklærerforeningens Forlag, 1998.

Et godt og andre noveller

Vibeke Marx

Lindhardt og Ringhof, 2000.

Blodets bånd

Vibeke Marx

Gyldendal Uddannelse, 2001.

Musikken og kødet – et disharmonisk værk for otte stemmer
Musikken og kødet – et disharmonisk værk for otte stemmer

Vibeke Marx

Lindhardt og Ringhof, 2004.

Det er skide uretfærdigt: to noveller. Special-Pædagogisk Forlag

Vibeke Marx

2014

Børne- og ungdomslitteratur

Men jeg er ligeglad. Åløkke
Men jeg er ligeglad. Åløkke

Vibeke Marx

1983

Held og lykke, Robinson
Held og lykke, Robinson

Vibeke Marx

Gyldendal, 1990.

Marinus Menneskeven
Marinus Menneskeven

Vibeke Marx

Eget forlag, 1996.

De bløde timer
De bløde timer

Vibeke Marx

Gyldendal, 2000.

Den lille, store pige
Den lille, store pige

Vibeke Marx

Carlsen, 2000.

Det er min gård
Det er min gård

Vibeke Marx

Carlsen, 2000.

Den hvide dame
Den hvide dame

Vibeke Marx

Gyldendal, 2001.

Den lille dreng i kørestolen
Den lille dreng i kørestolen

Vibeke Marx

Carlsen, 2001.

Den usynlige dreng
Den usynlige dreng

Vibeke Marx

Carlsen, 2001.

Paolos brev (letlæsning)
Paolos brev (letlæsning)

Vibeke Marx

Gyldendal, 2002.

Et hus til Hope
Et hus til Hope

Mette-Kirstine og Vibeke Marx Bak

Carlsen, 2004.

Speeder
Speeder

Vibeke Marx

Carlsen, 2004.

Godterotten
Godterotten

Vibeke og Morten Nobel Marx

Carlsen, 2006.

Jordbærmilkshake
Jordbærmilkshake

Vibeke Marx

Specialpædagogisk Forlag, 2006.

Aldrig mere tirsdag
Aldrig mere tirsdag

Vibeke Marx

Forum, 2009.

Vådeskud
Vådeskud

Vibeke Marx

Forum, 2010.

Memory
Memory

Vibeke Marx

Ravnerock, 2012.

Maskerne
Maskerne

Vibeke Marx

Alrune, 2016.

Neja og børnefængslet. Byens
Neja og børnefængslet. Byens

Vibeke Marx

2018. Ungdomsroman

Neja for alvor. Byens
Neja for alvor. Byens

Vibeke Marx

2019. Ungdomsroman

Du milde Mynte! Byens
Du milde Mynte! Byens

Vibeke Marx

2022

Fyrsten
Fyrsten

Vibeke Marx

Elysion, 2023. Illustreret af Lau Frank. (Den onde fyrste, 1).

Du har jo morfar
Du har jo morfar

Vibeke Marx

Elysion, 2023. Illustreret af Lau Frank. (Den onde fyrste, 2).

Andre udgivelser

Marx, Vibeke Så længe du bor her…: en plejemors dagbog. Familiepleje
Marx, Vibeke Så længe du bor her…: en plejemors dagbog. Familiepleje

1982

Alle har da en kæreste. Fyns Amt, Forebyggelsesrådet

Vibeke Marx

1996

Helt ude i skoven. [S.l.] : [Vibeke Marx]
Helt ude i skoven. [S.l.] : [Vibeke Marx]

Vibeke Marx

2017. (DK 56.1)

Om forfatterskabet

Vibeke Marx hjemmeside

– personlig hjemmeside med oversigt over hendes bøger

Længslen er livets store drivkraft. Fyns Amts Avis

Iben Friis Jensen

2009-09-05

Lidt mere diskrete. Fyens Stiftstidende

Steen Højgaard

2007-08-27

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Vibeke Marx

Kilder citeret i portrættet

[1]

”Hun vinder på taberne”. Portræt af Vibeke Marx. Ekstra Bladet

Henning Thøgersen

1994-10-23