Vibeke Marx

Genrer og tematikker

Familie, tabuer og social udstødelse er centrale begreber i Vibeke Marx’ forfatterskab. I en klassisk psykologisk realisme skriver hun om de svage og udstødte mennesker i samfundet: ”Mennesker, der er opgivet. De har altid interesseret mig mest. Det er dem, jeg i virkeligheden holder af. De opfattes af de fleste som sølle, og deres liv er så elendigt, at ingen vil bytte med dem.” (Henning Thøgersen: Hun vinder på taberne. Ekstra Bladet, 1994-10-23).

Oftest er det en selvudslettende kvinde, som er hovedpersonen i Vibeke Marx’ romaner; en kvinde, hvis selvidentitet i høj grad bliver bestemt af hendes sociale relationer og samfundets fordomme og forventninger, som det f.eks. er tilfældet med Magda og Ursula i ”Skygger fra Sprogø”. Vibeke Marx har flere gange i interviews beskrevet, hvordan hun selv lider under følelsen af mindreværd som mange af hendes romankarakterer: ”Jeg er et melankolsk temperament og er tyndhudet og meget påvirkelig.” (Henning Thøgersen: Hun vinder på taberne. Ekstra Bladet, 1994-10-23).

I samme interview fortæller hun, at hun oplever sin egen følelse af mindreværd som en arv fra sine forældre, der heller ikke troede på sig selv. Det er da også en pointe i romanerne, at fortielser og berøringsangst er med til at gentage menneskers adfærdsmønster og nedarve en social skam.

Både ”Skygger fra Sprogø”, ”Sortehusene” og ”Nederste skuffe” er slægtsfortællinger med kvinderne i centrum. Skildringen af kvindeskæbner, deres identitetskrise og deres centrale plads i familien på godt og ondt er et gennemgående træk i Vibeke Marx’ romaner. Ikke mindst forholdet mellem mor og datter får plads, og det bliver ikke kun beskrevet som kærligt, men også som forhold, der er fyldt med konflikter, manglende forståelse og distance: I ”Nederste skuffe” bekymrer Tine sig for datteren i en nærmest sygelig grad, mens Magda i ”Skygger fra Sprogø” konstant er optaget af, om hendes datter vil lide under mærkatet ”Sprogø-pige”. Og ”Sortehusene” beskriver tre generationer af kvinder, som knap nok kan tale sammen, endsige holde ud at være i samme rum.

Beslægtede forfatterskaber

Vibeke Marx fremhæves ofte som en forfatter, der evner at skildre sine personer med psykologisk skarphed, og som præcist tegner de miljøer, som de færdes i. Denne realistiske tradition har hun tilfælles med den danske forfatter Ida Jessen, i hvis forfatterskab den psykologiske personskildring står centralt. Begge forfattere interesserer sig for kvinders skæbne, deres personlige kriser og deres søgen efter identitet og i et mere overordnet perspektiv den dysfunktionelle familie med alle hemmelighederne. Dog adskiller Ida Jessen sig i sit forfatterskab ved i høj grad at inddrage et spor af symboler og mystik i sine romaner, som er fraværende hos Vibeke Marx, der i højere grad holder sig til den realistiske og sociale skildring af personer.

Med sit fokus på de forsagte, selvudslettende og svigtede eksistenser i samfundet har Vibeke Marx en social dimension og indignation til fælles med sit store forbillede, den danske forfatter Martha Christensen. Begge forfattere skildrer menneskelige skæbner, der er kuldsejlede på grund af sociale omstændigheder, og begge skriver de på baggrund af personlige erfaringer fra arbejdet som pædagog.

Bibliografi