Foto: Jens Dige / Scanpix

*Seneste udgivelse

Martha Christensen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
2015
Anne Vindum
cand.mag., 2013

Hovedforfatter

Johannes Fibiger
lektor, 2000

Martha Christensen har med sit vedholdende fokus på stille eksistenser fortalt historier om dem, som behandlingssystemet plejer at tage sig af. Hovedværket ”Dansen med Regitze” er en rørende skildring af et langt og kærligt ægteskab set i lyset af livstruende sygdom. Christensen havde en faglig baggrund i den sociale sektor, og et genkommende tema i forfatterskabet er netop forholdet mellem magtfulde plejere og pædagoger og sårbare og institutionaliserede individer.

Baggrund

At Martha Christensen skulle gå pædagog- og siden forfattervejen var ikke givet på forhånd. Hun blev født i 1926 i Holsted som datter af en smed, tog først en handelsskoleeksamen, læste dernæst på lærerseminariet, som hun dog opgav. I stedet uddannede hun sig til fritidspædagog, og som færdiguddannet arbejdede hun et års tid på et børnehjem i Norge.

”– Ved du hvad du gør? Du tager helt fejl af denne rarhed. Det er taktik og ved du hvad den taktik går ud på – den går ud på at afrette og tilpasse dig og din dreng så I passer ind i deres system og den hopper du gladeligt på, for de er jo så rare. Jeg derimod – jeg trækker det ud af systemet jeg har brug for og det er forskellen mellem os.”

"En fridag til fru Larsen", s. 60-61.

Efter hjemkomsten slog hun sig ned i den idylliske landsby Millinge på Sydfyn og arbejdede som fritidspædagog på Svanegården i Odense fra 1952 til 86. Afvekslingen mellem det tænksomme liv i landsbyen og det turbulente i storbyen virkede befordrende for den hverdagsrealisme, der var hendes.

Allerede i 1950’erne begyndte Martha Christensen at skrive og fik publiceret enkelte noveller og digte, men sine tidlige romanmanuskripter fik hun retur fra forlagene. Først i en alder af 36 debuterede hun med romanen ”Vær god ved Remond” (1962).

Foto: Jens Dige / Scanpix

Født
12. juni 1926 i Holsted.
Død
3. januar 1995 i Svanninge.
Uddannelse
Fritidspædagog, 1950.
Debut
Vær god ved Remond. Fremad, 1962.
Litteraturpriser
LO’s litterære kulturpris, 1979. Boghandlernes Gyldne Laurbær, 1988. Bog og Idé-prisen, 1989.
Seneste udgivelse
Det store kolde. Klingbjerg, 2015.

I sin efterfølgende karriere etablerede hun et nært forhold til sin forlægger Per Kofod. Hver gang et manuskript var klart, sendte hun ham en brun kuvert med ordene: ”Hvis det er i orden, så lad os udgive det”. Det var det. I alt blev det til 20 bøger, alle prosaværker, og desuden en håndfuld sangtekster, sat i musik af Lasse og Mathilde.

Da Martha Christensen i 1991 blev opfordret til at holde et foredrag på Københavns Universitet, svarede hun bekymret i et brev: ”Angående mødet vil jeg så fortælle – stille og roligt – om mine bøger, og der skal nok blive tid til spørgsmål. Skulle der blive for megen tid, vil jeg gribe til oplæsning.”

Ordene taler for sig selv og viser en uakademisk forfatters frygt for universitetet. Da forelæsningen var vel overstået – der var spørgsmål nok – undlod hun at hæve honoraret. Hun syntes ikke, hun havde givet tilhørerne valuta nok for pengene.

Anekdoten viser en slående lighed mellem forfatteren og hendes fiktive personer. De er selvudslettende, stiller beskedne fordringer og repræsenterer et ”Udkantsdanmark”, der sjældent finder vej til de bonede gulve. Martha Christensen skildrer afvigere, som sjældent gøres til genstand for litteratur: kriminelle, evnesvage og handicappede. De, som overlades til professionelle behandlere, der nok tager sig af – men som ikke rigtigt holder af dem. Det er samspillet mellem afvigere og behandlere, ofre og plageånder, der er nerven i forfatterskabet. Bøgerne viser, hvordan personerne er ofre for et system, de måske nok kan gennemskue, men ikke undslippe.

Martha Christensen døde i 1995 efter lang tids sygdom, og hendes sidste roman, en børnebog og nogle efterladte noveller udkom posthumt.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Biografi om Martha Christensen, 2022.

Samvittighedsbøgerne

Martha Christensen delte sit forfatterskab op i forskellige temaer, og de såkaldte ”samvittighedsbøger” kortlægger motiverne bag den gode vilje og lokaliserer årsagerne til, at den, der vil det gode, ofte kommer til at gøre andre ondt. Med til gruppen af samvittighedsbøger hører bl.a. ”Som de vil ha’ dig”, ”Borgmesteren sover” og ”Manden som ville ingen ondt”.

”Som de vil ha’ dig” (1974) handler om gruppepres på et ungdomshjem for kriminelle, hvor en af lærerne, Anders, nægter at gå på kompromis med sine principper og følge kollegernes konfliktsky kurs. Som følge heraf bliver han hængt ud af såvel kolleger som de anbragte, der endog vil sætte trumf på ved kidnappe hans datter. Denne plan forpurres dog af en outsider i de anbragtes gruppe, Toni, der træder ud af rollen som medløber og røber forehavendet. Det etiske dilemma er klart: enten at blive som de andre eller at træde ud af fællesskabet for at være sig selv.

”Borgmesteren sover” (1979) står i dialog med Henrik Ibsens "Et Dukkehjem". Her tager den alkoholiserede borgmesterfrue sit liv op til revision og beslutter sig for at forlade sin hykleriske mand, hvis karriere hun har styrket ved at spille rollen som den perfekte hustru.

Også socialrådgiveren Daniel i ”Manden som ville ingen ondt” (1989) sættes i et dilemma, da han en dag lader en voldsramt kvinde med barn flytte ind hos sig. Kollegerne misbilliger denne sammenblanding af professionel rådgivning og privatliv, og det ender da også galt, da en ung voldsmand begynder at true ham og siden tager livet af hans højst elskede labrador. Endelig går der hul på den hjertensgode socialrådgiver, og han mærker hævntørsten blusse i sig: godheden har nået sin grænse og slår om i sin modsætning. ”Manden som ville ingen ondt” har været brugt på de socialpædagogiske seminarier som anskuelsesundervisning i behandlerens ansvar og dets grænser.

De sociale bøger

Martha Christensens såkaldt ”sociale bøger” tæller bl.a. ”Vær god ved Remond”, ”En fridag til fru Larsen”, ”Tusindfryd” og ”Når mor kommer hjem”. De handler om, hvordan samfundet behandler sine afvigere.

”- Nej, jeg ved ikke, mumlede hun og så smilene og de fremstrakte hænder for sig, mærkede venligheden der strømmede fra dem til hende. Hørte ordene og følte bag dem denne helt usandsynlige og vidunderlige tiltro til hende – Det her er jo noget vi kan samarbejde om, fru Larsen, ikke sandt? De og os.
– De har været så rare, mumlede hun.
– Hvem? Hvem i helvede har været rar imod dig?
Det spjættede i hende ved ordene og hun så bedende på damen om hun da ikke snart ville holde op. Men det ville hun ikke.”

”En fridag til fru Larsen”, s. 60-61.

I debutromanen ”Vær god ved Remond” (1962) skildres en seksårig åndssvag, der svigtes af de mennesker, han knytter sig til. Moderen svigter ham til fordel for en ny mand, og da denne forandring har stabiliseret sig, får parret et ønskebarn. Det skubber Remond ud af fællesskabet, og i jalousi forsøger han at kvæle sin nye lillesøster. Som en konsekvens heraf sendes han på institution, og historien gentager sig. Her knytter han sig til pædagogen Eva, der dog flytter efter et stykke tid.

De fire kapiteloverskrifter i ”En fridag til fru Larsen” (1977): Ordene, Rejserne, Stederne og Frelserne angiver faserne i den sociale deroute, som Jimmy Larsen udsættes for fra den dag, skolen diagnosticerer ham som retarderet. Der sættes en række fagtermer på hans karakter, han anbringes på diverse institutioner, indtil han som småkriminel forulykker med en stjålen bil. Hr. og fru Larsen er selv småt begavede, men passer deres arbejde og elsker deres søn, men må passivt se til, at systemet tager over. De mange velmenende frelsere gør Jimmy til den taber, han bliver, og romanen kan læses som en kritik af den velmente lemfældighed, der præger forsorgssystemet.

En tilsvarende kritik rammer det sociale eksperiment, der beskrives i ”Tusindfryd” (1984). Her anbringes seks retarderede i et kollektiv, men de løber hurtigt ind i problemer. På de interne linjer overskrider de retarderede hinandens grænser, bl.a. i form af voldtægt, på de ydre svigter den tilsynsførende pædagog, mens kvarterets naboer demonstrerer normaldansk intolerance. I 1998 blev romanen tv-filmatiseret med bl.a. Allan Olsen, Pernille Højmark, Søren Gericke og Karen-Lise Mynster i de centrale roller.

Før sin død færdiggjorde Martha Christensen romanen ”Når mor kommer hjem” (1995), der skildrer den 11-årige Ronnies kamp for at passe sine to mindre søskende, mens moderen sidder inde. Han udvikler sig til en ferm løgner og drives ud i tasketyveri for at undgå at afsløre moderen. Ironisk nok er hun ligeglad med hans indsats. Hun er blevet håbløst forelsket i en medfange og taler åbent om sin fængselsdom, da hun kommer ud. Ronnies ofre for at holde familien sammen har været forgæves. Den gode vilje har gjort ham kriminel og marginaliseret i sin familie, hvor en stedfar ser ud til at overtage hans plads.

Familieromanerne

I sine familieromaner kortlægger Martha Christensen de bånd, familien knytter til dens medlemmer. Det gælder Irene fra ”Vores egen Irene” (1976), en kvinde der ikke kan gøre sig fri af sine omklamrende forældre. Som titlen angiver er hun ”deres”, og det hindrer Irene, der er alenemor, i at realisere et forhold til en ny mand, der hurtigt mister interessen. Irene bryder sammen og kommer derved endnu mere i forældrenes vold.

Også de seks børn i ”Høvdingebørn” (1991) lider under bindinger, denne gang til en stærk far. Historien tager sin begyndelse under besættelsen og følger børnenes opvækst frem til deres voksne liv. Romanens høvding er enkemand med seks børn, men hans styrke bliver en tung arv for de seks søskende, navnlig fordi han gør forskel og slår hånden af to. Den sociale arv fra faderen, børnenes valg af partnere og livsbane former deres skæbne, og fokus i denne roman er lagt på personerne frem for den samfundsmæssige udvikling.

Dansen med Regitze

Forfatterskabets højdepunkt er uden tvivl familieromanen ”Dansen med Regitze” (1989), der også er forfatterskabets mest livsbekræftende. Den skildrer ægteskabet mellem den lidt tunge arbejder Karl Aage og hans livskraftige hustru, Regitze. Hun har fået stillet diagnosen uhelbredelig kræft, og parret inviterer nu familie og venner til at feste i kolonihavehuset, mens det endnu er muligt. Under festen tænker Karl Aage tilbage på dansen gennem livet.

En dans på roser med stærke torne: konflikter, sidespring, utroskab, arbejdsløshed, stridigheder med venner osv. Men i det retrospektive lys var det alligevel det hele værd. Da festen er forbi, fyldes Karl Aage af en lykkelig følelse af samhørighed: ”En stjerne faldt og trak en lysende stribe efter sig og der var intet uafgjort imellem dem.”

Romanen er filmatiseret af Kaspar Rostrup med Frits Helmuth og Ghita Nørby i hovedrollerne, og den modtog i 1989 en Bodil som årets bedste film og nomineredes sågar til en Oscar.

Novellerne

Forfatterskabets restgruppe tæller fortællingerne fra ”Her i nærheden” (1993), novellesamlingerne ”Bænken og andre noveller” (1970), ”Hvis vi elskede mere” (1982) og den posthume ”En lille helt og andre historier” (1996).

I sine bedste noveller lykkes det Martha Christensen i enkle streger at komme ind under huden på sine personer. Det sidste gælder i særdeleshed ”Her i nærheden”, der også er filmatiseret af Kaspar Rostrup. Fortællingen er et skæbnedrama, hvor der vendes op og ned på livet for fru Nielsen og hendes autistiske søn, da en ung pige findes dræbt i en park.

Også den efterladte novelle ”En lille helt” overrasker med sit plot læseren. En lille dreng får på et hospital amputeret sit ene ben og begynder genoptræningen med krykker. Langsomt går det op for læseren, at historien udspiller sig under en krig, f.eks. i Bosnien. Drengen har fået sit ben afklemt under en nedstyrtet mur, og hans verden bryder sammen, da han vender hjem fra hospitalet og opdager, at han ingen helt er, og at mange af de mennesker, han holdt af, er borte. Desperat længes han tilbage til tiden, da han havde to ben. Med denne barske sortie nåede Martha Christensen at føje en aktuel kommentar til den internationale udvikling.

Genrer og tematikker

Martha Christensen er socialpsykologisk realist og skildrer i et enkelt og hverdagsligt sprog genkendelige miljøer og mennesker. Uden litterære manerer lader hun historien træde rent frem i en opbygning, hvor et individ rives ud af sin normalvirkelighed, hvorefter konflikterne optrappes frem mod et klimaks, hvor de eksistentielle omkostninger gøres op.

Den skæbne, personen får, er bestemt styret af sociale kræfter, ikke determineret af nogen metafysik. ”Det var bare, at – det løb løbsk. Ingen kunne overse sine handlingers forløb,” tænker skolehjemlederen til sidst i ”Vær god ved Remond”.

Martha Christensen har i et interview indkredset essensen af sine bøger: ”Mine romaner handler mest om ’rollebesætninger’, om at få tildelt dårlige roller og ikke kunne håndtere dem.”

Ud fra overvejelser som denne inddeler Martha Christensen selv sit forfatterskab i fire grupper: 1) samvittighedsbøgerne, 2) de sociale bøger, 3) familieromanerne og 4) resten. Grupperingen er ikke modsætningsfri, da alle bøger har elementer af samvittighedskonflikter, socialt samspil og familiebindinger i sig.

Hele forfatterskabet kan ses som et forsøg på at kortlægge de sociale faktorer bag menneskelig ulykke og anskueliggøre den sociale og eksistentielle afmagt, som personerne vender mod sig selv i form af skyld, samvittighedsnag eller had. I denne proces lykkes det hende at give den oversete eksistens skikkelse og stemme, og det er Martha Christensens fornemste indsats.

Selv om hun med sit beskedne væsen fremstod som en stille eksistens i dansk litteratur, tilhørte hun ikke selv de oversete, dertil blev hun dog trukket for mange gange frem i rampelyset, når hun blev tildelt priser og lejlighedsvis mødte sin brede læserskare. De fleste af hendes romaner udkom i store oplag og nåede derved det publikum, som hun ville have i tale. De almindelige danskere, som findes i hendes bøger.

Beslægtede forfatterskaber

I sit forfatterskab taler Martha Christensen den svages sag og gør op med magtpositioner og magtmisbrug. På den måde taler hun samme sag som feministerne, der i 1970’erne gjorde op med en mandsdomineret samfundsstruktur og tydelige magthierarkier mellem mænd og kvinder. Ligeværd, ligestilling og uafhængighed var – og er – andre nøgleord. Blandt andre har Suzanne Brøgger i sit forfatterskab sat spørgsmålstegn ved den fremherskende måde at indrette sit familieliv på og opfordret kvinder til at tage stilling.

Litterat Anne Borup noterer i en artikel på litteratursiden (Anne Borup: En fridag til fru Larsen. Litteratursiden, 2004-05-29), at Martha Christensens dramatiske fremstilling – at handlingen fortælles gennem personers replikker og gestik – ligner fortællemåden, som Herman Bang anvendte i sit forfatterskab. Både Bang og Christensen har endvidere skrevet om isolerede, ensomme mennesker.

Martha Christensen skriver sig ind i en dansk realismetradition, der spænder fra Henrik Pontoppidan og Herman Bang frem til f.eks. Tove Ditlevsen og Anders Bodelsen og længere frem til Jan Sonnergaard, der i sine bøger har kritiseret vilkårene for den danske underklasse.

Relaterede forfattere

Spring karrusel over

Spring tilbage over karrusel

Bibliografi

Romaner

Vær god ved Remond. Fremad

Martha Christensen

1962

Intro

Baggrund

Født

Død

Uddannelse

Debut

Litteraturpriser

Seneste udgivelse

Samvittighedsbøgerne

De sociale bøger

Familieromanerne

Dansen med Regitze

Novellerne

Genrer og tematikker

Beslægtede forfatterskaber

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

Noveller

Børnebog

Sange

Tidsskriftartikel

Andre bøger

Filmatiseringer

Om Martha Christensens forfatterskab

I bøger

I tidsskrifter

Om forfatteren

Søgning i bibliotek.dk

Kilder citeret i portrættet

Litteratursiden