Viktor Pelevin

Genrer og tematikker

Viktor Pelevin er en af de vigtigste repræsentanter for den russiske postmodernisme. Postmodernismen er en international strømning inden for litteratur, kunst og filosofi, der er kendetegnet ved et opgør med de store fortællinger, dvs. sammenhængende religiøse og politiske verdensanskuelser. I den postmodernistiske verdensopfattelse anses alle værdier som relative og alle fortællinger som konstruerede. Den angriber forestillingen om universelle sandheder og udtrykker en fragmenteret verdensopfattelse.

Den russiske postmodernisme er desuden kendetegnet ved både at gøre op med det kommunistiske totalitære verdensbillede og forholde sig til den nye tids eksistentielle udfordringer i en tid præget af det tomrum og kaos, som afskaffelsen af den totalitære kommunistiske ideologi affødte. Pelevin gør op med de sovjetiske myter, tematiserer den nye tids værdirelativisme og undersøger muligheden for at skabe mening i en tilværelse, som umiddelbart er blottet for mening.

Et gennemgående tema hos Pelevin er individ versus samfund. Pelevin undersøger i sine værker menneskets mulighed for at erkende sine sande eksistensvilkår og skabe sin egen individuelle verdensopfattelse som alternativ til den, det påduttes fra den omgivende verden.

Pelevins karakterer finder pludseligt eller gradvist ud af, at den virkelighed, de opfatter som sand og meningsfuld, i virkeligheden er en pseudovirkelighed og ren fiktion.

I “Babylon – generation P” opdager hovedpersonen, at politikerne i virkeligheden er animerede af en babylonsk sekt, som styrer medieverdenen og slet ikke eksisterer i virkeligheden.

I kortromanen “Omon Ra” (1992) har kosmonauten Omon viet sit liv til det sovjetiske rumfartsprogram for at slippe væk fra hverdagslivets tyngde. Efter lang tids forberedelse sendes han tilsyneladende af sted til månen, men opdager pludselig, at han slet ikke er kommet til månen, men tværtimod befinder sig i dybt nede Moskvas metro. Månelandingen har aldrig fundet sted, men er fingeret af sovjetstyrets propagandamaskineri. I novellen “Zjoltaja Strela” (1993) er hovedpersonen passager på et tog, der styrer mod en ødelagt bro. Hans apatiske medpassagerer har for længst vænnet sig til livet på det skæbnesvangre tog, der for dem udgør hele verden, og de registrerer slet ikke situationens alvor. Idet hovedpersonen bliver bevidst om sin situation, kan han vælge af stige af toget og gøre en ende på sin tilværelse som passager. Her fungerer toget som et billede på livet i et samfund, hvor alle bevidstløst går samme vej uden at indse, at de går mod afgrunden, og at de har frihed til at vælge en anden vej.

Ideen om menneskes iboende frihed er central hos Pelevin, der mener, at mennesket har en frihed til at forholde sig til sin situation og vælge sin egen fortolkning af virkeligheden selv i et totalitært samfund. Frigørelsen består for Pelevin i at erkende denne frihed til at fortolke sin egen virkelighed.

Denne frihedsopfattelse kommer til udtryk ved, at Pelevin i sine værker ophæver forestillingen om en fast og afgrænset identitet. F.eks. lader han i sin roman “Zjizn nasekomykh” fra 1993, der foregår på et feriested på Krim, sine karakterer have en paralleltilværelse som insekter. Og selv insekterne kan vælge at transformere sig til andre insekter. Den prostituerede Natasja vælger at forvandle sig fra myre til flue. I afvisningen af forestillingen om en fast identitet trækker forfatteren øjensynligt på tankegods fra buddhistisk filosofi. En af Pelevins gennemgående antagelser er, at alt er fiktion, og at intet derfor kan opfattes som værende endegyldigt sandt. Alt afhænger for Pelevin af perceptioner, og han stiller sig skeptisk over for muligheden for at opnå sikker viden om eksistensens og verdens beskaffenhed, som han har givet udtryk for i et interview: “(…), har vi noget bevis for at verden eksisterer? Alt vi har at gøre med er perceptioner. Det giver ingen mening at diskutere det, for det er et spørgsmål om valg, man kan vælge at opføre sig som om noget er sandt eller man kan vælge ikke at gøre det.” (Interview med Sally Laird i: Laird, Sally: Voices of Russian literature: interviews with ten contemporary writers, side 190).

I sine værker udtrykker Pelevin denne sandhedsrelativisme ved at lade forskelligartede fortællinger, verdensanskuelser og myter, såvel europæiske som østerlandske, eksistere side om side. Som f.eks. i “Babylon – generation P”, hvor det kommunistiske verdensbillede optræder side om side med vestlig importeret kapitalisme og ældgamle babylonske myter. Eller i “Skrækhjelmen”, hvor den oldgræske myte om Theseus og Minotauros aktualiseres i en cybervirkelighed.

Beslægtede forfatterskaber

Da Viktor Pelevins værker i høj grad skriver sig oven på andre litterære værker gennem et net af referencer til russisk og vestlig litteratur, er listen over litterære påvirkninger nærmest uendelig. Der kan spores en tydelig påvirkning fra den russisk groteske litterære tradition, der går tilbage til Gogol (1809-1852), men selv har Pelevin udtalt, at han er mere inspireret af udenlandske end af russiske forfattere.

En vigtig inspirationskilde for Pelevin er antropologen og forfatteren Carlos Castanedas beretninger om sin oplæring i shaman hos en indiansk stamme, hvor han brugte hallucinogene planter for at opnå et højere åndeligt stade. Pelevin er kendt for i tråd med Castanedas lære at eksperimentere med euforiske stoffer som middel til bevidsthedsudvidelse, hvilket også kommer til udtryk i hans romaner.

Viktor Pelevin har selv udtalt, at han er influeret af den tysk-schweiziske forfatter Herman Hesse, der som Pelevin også var meget optaget af buddhistisk filosofi. Pelevin har især fremhævet hans buddhistisk inspirerede hovedværk “Steppeulven”, hvor hovedpersonen, den dybt forpinte Harry Haller, er splittet mellem ånd og drift og ikke kan finde sig til rette i sin samtids borgerlige konforme samfund. Harry Haller går gennem en transformation, hvor han frigøres og udfries af sin lidelse gennem opløsning af identiteten, idet han transcenderer sit ego.

Af moderne forfattere har Pelevin udtrykt slægtskab med den japanske forfatter Haruki Murakami, der som Pelevin også udforsker sin generations åndelige tomhed og tab af værdier i en fantastisk og fabulerende stil. Buddhistisk filosofi er en vigtig inspirationskilde for Pelevin, og buddhistisk tankegods ligger til grund for mange af hans værker. Pelevin blev allerede som barn optaget af Buddhismen. I et interview har han forklaret, hvorfor denne interesse opstod:

“Det forekom mig at Buddhismen var den eneste religion der ikke gav mindelser til sovjetmagtens projektion ind i sjælens område. Det var først meget senere, at jeg forstod at det var lige omvendt – Sovjetmagten var et forsøg på at projicere den påståede himmelske orden ned på jorden. Nå, men Buddhismen var helt fri af denne onde cirkel og der var noget underligt overbevisende og beroligende ved den”( Interview med Leo Kropywiansky i: Bomb Magazine, 2002).

I sin undersøgelse af menneskets mulighed for at skabe mening i kølvandet på en totalitær ideologis kollaps lægger Pelevin sig i forlængelse af de eksistentialistiske forfattere Jean-Paul Sartre og Albert Camus, der præget af værdiforfaldet efter 2. Verdenskrig undersøgte, hvordan man som menneske kan forholde sig til en grundlæggende meningsløs og absurd verden. I sin erkendelsesteoretiske søgen trækker Pelevin tilsyneladende på filosoffen Descartes tanker om menneskelig erkendelse og hans tvivlen på eksistensen af en omverdenen, der ligger uden for subjektets perception. Endvidere kan der hos Pelevin spores et vist slægtskab med de to halvfemserfilm “The Matrix” og “Fight Club”, der tematiserer menneskets vilkår i en moderne medie- og forbrugsverden. “Fight Club” tematiserer ligesom Pelevin reklamesamfundets konstruktion af en identitet gennem varer og forbrug. I “The Matrix” er virkeligheden et blændværk, som hos Pelevin, simuleret gennem computeranimationer.

Relaterede forfattere