
Yasmina Khadra
- Karina Søby Madsencand.mag., august 2020
Intro
Det er en ganske særlig tone, læserne finder hos algeriske Yasmina Khadra. En på en gang hårdkogt og sensibelt poetisk klang præger hans værker sammen med en særlig forståelse for, hvordan samfundsmæssige konflikter tegner dybe spor i menneskesjæle og i relationer. Det kommer både til udtryk, når hans hjemland danner rammen som i værket ”Som dag følger nat”, og når han skildrer et sønderskudt Afghanistan underkuet af Taleban i værket ”Svalerne i Kabul”.
Baggrund
Yasmina Khadra er et ofte benyttet forfatterpseudonym af den algeriske forfatter Mohammed Moulessehoul. Han blev født i Kenadsa i den algeriske del af Sahara den 10. januar 1955. Hans far var officer, og som niårig blev Khadra optaget på militærskole. I 1978 afsluttede han sin uddannelse fra militærakademiet l’Académie Militaire Inter-armes de Cherchell, og frem til 2000 var han officer i Algeriets hær – i en periode med store interne uroligheder i landet.
”Jeg var overbevist om at fattigdom ikke havde noget med skæbnen at gøre; det var en sindstilstand. Vi accepterer verden som vi ser den og tror at den er uforanderlig. Men hvis vi glemmer elendigheden et øjeblik, kommer en anden vej til syne, splinterny og så mystisk at vi begynder at drømme …”

Født
10. januar 1955, Kenadsa, Algeriet.
Uddannelse
Officer, 1978.
Debut
Houria. Entreprise nationale du livre, 1984.
Litteraturpriser
Best Book of 2005, San Francisco Chronicle, 2005. Prix des libraires, 2006. Prix des Tropiques, 2006. Grand prix de Littérature Henri Gal, Det Franske Akademi, 2011. Grand Prix of Literary Associations, 2018.
Seneste udgivelse
Sort måne. Gyldendal, 2013. (L’Equation africaine, 2011). Oversætter: Lars Bonnevie. Roman.
Inspiration
Richard Wright, James Baldwin, Malek Haddad.
Det var under sin uddannelse, han opdagede sin kærlighed til litteraturen, og som 11-årig forfattede han eventyr og fabler. I 1973 skrev han sin første novellesamling, som dog først blev udgivet i 1984 under titlen ”Houria”. Han skriver på fransk, dels fordi hans fransklærer i den grad opmuntrede hans kærlighed til litteraturen og skriften, og på grund af censuren fra de algeriske myndigheder. De første seks værker blev forfattet under eget navn, men da hæren i 1988 gav ham besked om, at hans værker fremover skulle godkendes af regimets censorer, var han ved at give op. Hans kone opmuntrede ham dog til at fortsætte, og i 1997 valgte han sin kones ungpigenavn som forfatterpseudonym. Da det blev stadig sværere for Khadra at forene sin militære karriere med forfatterlivet, stoppede han i 2000, hvor han og familien drog i landflygtighed i Aix-en-Provence i Frankrig.
Yasmina Khadra afslørede sin rigtige identitet i selvbiografien ”L’Ecrivain” i 2001. Her forklarede han, at han havde valgt sin hustrus efternavn som pseudonym dels som en hyldest til hende og dels som en cadeau til modige kvinder generelt. Han fortæller endvidere, at han selv bedst kan lide de værker, han har skrevet under pseudonym, fordi de er skrevet i frihed og uden censur – eller angsten for censur og repressalier. Således kan han behandle netop de emner, der ligger ham på sinde, og han kan være innovativ både i forhold til skrivestil og i sin behandling af tabuiserede og politiserede emner.
I 2007 blev Khadra direktør for det Algeriske Kulturcenter i Paris. I 2013 annoncerede han, at han stillede op som præsident i Algeriet, men pga. manglende stemmer måtte han opgive sit kandidatur.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Svalerne i Kabul
Yasmina Khadras ”Les hirondelles de Kaboul” fra 2002 (”Svalerne i Kabul”, 2009) følger to familier i et krigshærget og sjælefattigt Afghanistan omkring årtusindskiftet, hvor piskeslag og offentlige...
Læs mere om bogen - Attentatet
Det geografiske omdrejningspunkt i Yasmina Khadras roman ”L’attentat” fra 2005 (”Attentatet”, 2006) er Tel Aviv i Israel. Her bor lægen Amine Jaafari, der er israelsk statsborger, men med arabisk f...
Læs mere om bogen - Som dag følger nat
Foreløbig er ”Ce que le jour doit à la nuit” fra 2008 (”Som dag følger nat”, 2011) den eneste af Yasmina Khadras romaner oversat til dansk, som foregår i Algeriet. Romanen følger hovedpersonen Youn...
Læs mere om bogen - Sort måne
I 2011 udgav Yasmina Khadra romanen ”L’Équation africaine” (”Sort måne”, 2013), der indledes med et personligt drama, som sender hovedpersonen, lægen Kurt Krausmann fra Frankfurt, på kollisionskurs...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Muhammad Moulessehoul
1984
Muhammad Moulessehoul
1985
Yasmina Khadra
1986
Muhammad Moulessehoul
1988
Muhammad Moulessehoul
1989
Yasmina Khadra
1993
Yasmina Khadra
Gyldendal, 2006. (L’attentat, 2005). Oversætter: Ulla Gjedde.
Yasmina Khadra
2006
Yasmina Khadra
Gyldendal, 2008. (Les Sirènes de Baghdad, 2006). Oversætter: Hans Peter Lund.
Yasmina Khadra
2008
Yasmina Khadra
Gyldendal, 2009. (Les Hirondelles de Kabul, 2002). Oversætter: Hans Peter Lund.
Yasmina Khadra
Gyldendal, 2011. (Ce que le jour doit â la nuit, 2008). Oversætter: Nina Gross.
Yasmina Khadra
Gyldendal, 2013. (L’Equation africaine, 2011). Oversætter: Lars Bonnevie.
Yasmina Khadra
2017
Noveller
Muhammad Moulessehoul
1984
Filmatiseringer
2007. Algerisk-fransk drama
2012
2013
2019. Animationsfilm baseret på romanen ”Svalerne i Kabul”
Om forfatterskabet
Artikler
Jørgen V. Larsen
Politiken, 2001-04-14.
Richard Marcus
Qantara.de, 2008-10-16.
Kilder citeret i portrættet
’Den arabiske verden er ingen trussel’
Maria Skov Quistgaard
Information, 2006-09-22.

