”Mor sagde at fugle er blomster som flyver, og at solsikken er solens lillesøster, siger Anna. Se! Svalerne skriver med sløjfeskrift. Jeg tror at det er huskesedler til os. Og opskriften på jordbærtærte. Anna følger to svaler med fingrene.”
”Annas himmel”, s. 9.
En sådan postkasse kunne Anna godt have brug for. Hendes mor er død, og hvad sker der så? Er moren mon i himlen? Hun har mange spørgsmål, men hendes far sørger også over morens død og har ikke nogen gode svar. Som en anden Alice i eventyrland hopper Anna igennem et hul i himmelen, faren ”tøver, men så hopper han efter Anna”. Sammen flyver de igennem et fantastisk landskab befolket med mennesker, som ikke mere er levende.
I denne magiske verden kan Anne og hendes far sammen sætte ord på døden: ”Kan man fange makrel i himlen? spørger Anna. Og sove lige så længe man vil om søndagen? Jeg tror i hvert fald godt man må smide sine sokker lige hvor man vil, svarer far”. De taler om, hvad moderen mon laver i himmelen. Mor er nok på biblioteket eller på besøg hos nogen, hun ikke har set i lang tid, funderer Anna. Anna og hendes far finder hinanden i et fælles sprog om sorgen: ”Jeg er glad for, at du tog mig med” siger hendes far, og endelig er Anna klar til tage af sted til kirken. På sidste omslag i bogen er det Annas far, der kigger ud på læseren, mens han hænger med hovedet nedad, præcis som Anna gjorde det på første opslag.
Takket være Anna har faren lært at se sin sorg og Anna fra en anden vinkel, det er en positiv slutningen på bogen. Billedsiden i bogen er præget af stærke farver og vild fantasi og tematiserer forholdet mellem oppe og nede, virkelighed og fantasi, levende og død, himmel og hav. Flere motiver vil man kende igen fra bøgerne om Garmann, som f.eks. Elvis og Frimærkemanden, men også det poetiske sprog og de store temaer som Gud, angst og ensomhed går igen i ”Annas himmel”.
Stian Hole
Den norske billedbogsforfatter Stian Holes bøger om den tænksomme og underfundige dreng Garmann blev øjeblikkelige klassikere, allerede da den første bog udkom i 2006. I Holes foruroligende billedu...
Læs hele forfatterportrættet