”På vej til Café Kundera tog de færgen, så Armanoush kunne opleve byen i al dens pragt og få et indtryk af, hvor umådelig stor, den var. I lighed med færgen selv virkede passagererne trætte, nærmest udmattede, men det blev fejet væk af en pludselig vind, da det store læs af et fartøj drejede ud på det azurblå vand.”
”Bastarden fra Istanbul”, s. 180.
Det er lige netop den selvforståelse, som Elif Shafak konfronterer. Folkemordet spiller nemlig også en afgørende rolle i romanens handling, der udfolder sig som en slags fabulerende familiegåde, hvor to slægters forhistorier væver sig ind og ud af hinanden. Den unge amerikaner Armanoush, kaldet Amy, rejser til Istanbul for at opspore sine armenske rødder og havner hos den tyrkiske familie Kacanzi, der tager imod hende med åbne arme. Kulturmødet skildres af Elif Shafak med både varme og humor, når hun f.eks. bruger middagsbordets hverdagsritualer, ordsprog, overtro og endeløse tv-serier til at markere kulturforskelle og -ligheder.
Sammen med datteren i Kacanzi-familien, Asya (der ellers først ikke kan udstå hende), trævler Amy familiernes fortid op og finder ud af, at de to familier har mere til fælles end de tror. Og de tråde, der før holdt dem fast, forsøger de to unge kvinder nu at følge til en ny forståelse af, hvem de hver især er.
”Bastarden fra Istanbul” er en kærlighedserklæring til den vrimlende storby Istanbul. Men romanen er også en fortælling om fortrængte familiehemmeligheder og en skarp og skrap analyse af de hemmeligheder, som den tyrkiske politiske mentalitet og nationale selvforståelse fortsat forsøger at fortrænge.
Elif Shafak
Elif Shafak er en af Tyrkiets mest populære og bedst sælgende forfattere. Hendes ofte vidtforgrenede romaner myldrer af indflydelser fra både vestlige og østlige fortælletraditioner og kombinerer s...
Læs hele forfatterportrættet
