Elif Shafak

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
februar 2026

Hovedforfatter

Felix Rothstein
cand.mag., 2020

Elif Shafak er en af Tyrkiets mest populære og bedst sælgende forfattere. Hendes ofte vidtforgrenede romaner myldrer af indflydelser fra både vestlige og østlige fortælletraditioner og kombinerer samfundskritik og erindringskultur med lokale og globale perspektiver, der søger at give en stemme til dem, der ofte lever i tavshed. Elif Shafak er desuden en kontroversiel skikkelse i den offentlige debat, hvor hendes kamp for demokrati og menneskerettigheder særligt møder kritik fra Tyrkiets konservative regime – og i 2006 var hun den første tyrkiske forfatter, der blev retsforfulgt for ideer udtrykt i et fiktionsværk.

Baggrund

Den tyrkisk-britiske forfatter og menneskeretsaktivist Elif Shafak blev født i den franske by Strasbourg i 1971, hvor hendes far, Nuri Bilgin, var ansat som professor i psykologi ved Louis Pasteur Universitetet, mens moren, Şafak Atayman, var diplomat. Kort efter fødslen blev forældrene skilt, og Elif Shafak rejste med sin mor tilbage til Tyrkiet, hvor hun voksede op i hovedstaden Ankara.

”I de første minutter efter Tequila-Leilas død begyndte hendes bevidsthed at trække sig bort, langsomt og støt, som tidevandet der trækker sig tilbage fra kysten. Hendes hjerneceller havde ikke mere blod tilbage og var nu fuldstændig uden ilt. Men de gik ikke i stå. Ikke med det samme. En sidste energireserve aktiverede et utal af neuroner og forbandt dem som var det for første gang.”

”10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden”, s. 21.

Her blev hun opdraget af sin mor og bedstemor i, hvad hun selv har beskrevet som en dysfunktionel familie. I et interview til Louisiana Channel i 2019 fortalte hun, hvordan det at vokse op uden en far i en atypisk familie tidligt gav hende følelsen af at være anderledes: ”Gennem hele mit liv har jeg følt mig som en insider-outsider*, altid i periferien, et eller andet sted på tærsklen.”* [2]. Men selvom hendes opvækst var svær og ofte meget ensom, gav det hende også en stærk tro på søsterskab og solidaritet mellem kvinder – temaer, der har præget hendes forfatterskab fra debuten.

Foto: Ferhat Elik

Født
25. oktober 1971 i Strasbourg, Frankrig.
Uddannelse
Ph.d. i statskundskab fra MET University i Ankara.
Debut
Kem Gözlere Anadolou. Evrensel, 1994.
Litteraturpriser
Chevalier de l’Ordre des Arts et des Lettres (Frankrigs kulturelle ridderkors), 2010.
Seneste udgivelse
Floderne i himlen. Gad, 2025. (There are rivers in the sky, 2024). Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild.
Inspiration
Rumi, Orhan Pamuk, Salman Rushdie, Isabel Allende, Ahmed Hamdi Tanpinar.
Interview med Elif Shafak optaget i forbindelse med Louisiana Literature, 2019

Elif Shafak debuterede med novellesamlingen ”Kem Gözlere Anadolu” i 1994 og udgav sin første roman, Pinhan,” i 1997 – i alt tæller forfatterskabet 17 bøger, hvoraf 11 er romaner. Hun vandt tidligt en stor læserskare i sit hjemland og er i dag en af Tyrkiets betydeligste internationale forfattere. Elif Shafak skriver flydende på både tyrkisk og engelsk, og siden 2005, hvor udgav hun romanen ”The Saint of Incipient Insanities,” har hun skrevet størstedelen af sine bøger på engelsk.

Elif Shafak er en flittig og markant offentlig debattør, der jævnligt bidrager med analyser og kommentarer i en række internationale aviser som britiske The Guardian, amerikanske The New York Times og tyske Der Spiegel. Særligt i Tyrkiet er hun en kontroversiel skikkelse, hvor hun flere gange er kommet i myndighedernes søgelys for sin kritik af regeringens politik og landets indskrænkede ytringsfrihed. I 2006 var hun endda anklaget for at ”fornærme tyrkiskheden”, da hun omtalte den tyrkiske massakre på armenere under 1. Verdenskrig som et folkedrab i sin roman ”Bastarden fra Istanbul.” Shafak blev dog frikendt.

Elif Shafak har siden 2013 været bosat i London, England med sin mand, journalisten Eyüp Can og deres to børn.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Interview med Elif Shafak optaget i forbindelse med Louisiana Literature, 2019:

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

En række temaer går igen i mange af Elif Shafaks bøger. En stærk politisk og aktivistisk strøm løber gennem forfatterskabet, der ligesom Shafaks engagement som debattør tager emner som feminisme og kvinderettigheder, ytringsfrihed, religion, tradition og undertrykkelse op. Også kulturmøder – frugtbare såvel som destruktive – mellem Øst og Vest spiller en tilbagevendende rolle i hendes bøger, hvor konflikter mellem tradition og nybrud, mellem religion og verdslighed, mellem land og by, mellem rig og fattig bruges til at fortælle historier, der både handler om specifikke menneskeskæbner og om tidsånden på tværs af landegrænser.

Selvom Elif Shafaks romaner kan være både meget forskellige og eklektiske, finder man ganske ofte tanker om solidaritet mellem mennesker som et kerneelement i fortællingerne. Forfatterskabet er gennemsyret af en interesse og en omsorg for dem, der lever i samfundets udkant, og hendes bøger er ofte præget af en vilje til at pege på skæve magtforhold og gøre opmærksom på dem, der falder udenfor gængse fortællinger. I et interview med Louisiana Channel i 2019 peger Elif Shafak selv på den understrøm i hendes forfatterskab, der er hendes ”ønske om at give stemme til mennesker, der har været uden stemme, at bringe periferien i centrum, at gøre det usynlige synligt, at forandre disse magthierarkier – vende det hele på hovedet.” [2].

Endelig kan man ikke komme udenom den helt centrale position, som storbyen Istanbul indtager for Elif Shafak. Mange af hendes bøger foregår i byen, der ofte har karakter af at være et selvstændigt væsen med egen vilje. Hun kalder byen en ”hun-by” (”10 minutter og 38 sekunder i denne sære verden”, s. 5) og sammenligner den med en klog, gammel kone med et ungt hjerte. For hende beviser Istanbul, at forestillinger om Øst og Vest er netop det, forestillinger: ”Øst og Vest er ikke vand og olie. De kan blandes. Og i en by som Istanbul blandes de intenst, uophørligt og forbløffende.” [1].

Beslægtede forfatterskaber

Elif Shafaks romaner er ofte fabulerende og låner genretræk fra den magiske realisme, hvor fantastiske begivenheder, myter og drømme fletter sig ind i en ellers realistisk handling. På den måde har Shafaks romaner en del til fælles med store forbilleder som britisk-indiske Salman Rushdie og colombianske Gabriel García Márquez, der regnes som to af genrens mestre – ikke mindst kombinationen af familiesagaer, overraskende skæbnefortællinger og verdenshistoriens store strøg.

Elif Shafaks forfatterskab er desuden beslægtet med to af Tyrkiets vigtigste forfattere: Ahmed Hamdi Tanpinar og Orhan Pamuk. Tanpinar regnes for den største tyrkiske modernistiske romanforfatter, og hans bog ”Tidsreguleringsinstituttet” (1961) er både en ironisk kritik af det tyrkiske samfund og en filosofisk undersøgelse af menneskets psykologi og vores moderne forhold til det abstrakte begreb ”tid”.

Orhan Pamuk deler Elif Shafaks kærlighed til Istanbul, og ligesom i hendes bøger spiller byen i hans ofte hovedrollen – tydeligst i erindringsbogen, der simpelthen hedder ”Istanbul” (2003). Og selvom de to forfatterskaber på mange punkter er vidt forskellige, har de hver især en særlig sensibilitet overfor det sprog, som byen taler til dem, der færdes i den.

Et umage men oplagt slægtskab findes hos den danske tegneserieskaber Halfdan Pisket, hvis store ”Dansker”-trilogi (2014-2017) bl.a. handler om det armenske folkemord og en ung armensk-tyrkisk mand, der flygter fra militær og politi og slår sig ned i Danmark, hvor han kommer til at leve et turbulent liv på kanten af samfundet. Ligesom flere af Elif Shafaks romaner borer Halfdan Pisket i sit værk i fortiede familiehistorier og traumer, når han folder sin fortælling ud fra outsiderens synsvinkel.